Med sin indsættelsestale fredag og efterfølgende tilkendegivelser på det Hvide Hus’ hjemmeside, er det blevet slået fast med syv-tommer søm, at dagsordenen i de næste fire års amerikanske udenrigspolitik vil blive ført med mantraet ”America First” rungende over andre hensyn.
Der var klar besked til resten af verden, da Donald Trump afsagde eden, og blev USA’s 45. præsident i fredags. Fra nu af vil mantraet for amerikansk udenrigspolitik være ”America First”. Alt for længe har man båret byrderne for alt for mange lande rundt om i verden, og brugt milliarder på at genopbygge dem, mens det amerikanske samfund er faldet fra hinanden.
Hvis man havde håbet, at Trumps retorik ville blive blødere nu han rent faktisk skulle sidde bag skrivebordet i det Hvide Hus, så blev man skuffet. I stedet var der klar tale fra den nye præsident, ligesom princippet om America First nu på det Hvide Hus’ officielle hjemmeside som den officielle amerikanske politik.
Opgaven for Europa bliver nu at skulle forholde sig til en præsident, som virker til benhårdt at ville vurdere hvad der er i USA’s interesser, og reagere derefter. Langt hen ad vejen kan man sige, at det var det samme princip Obama forsøgte at følge i sin udenrigspolitik, men han var aldrig parat til at stille spørgsmålstegn ved USA’s forpligtelser. Alligevel havde europæerne svært ved at forholde sig til den mere tilbagetrukne amerikanske rolle under Obama, og udfordringen er bestemt ikke blevet mindre med Donald Trump i det Hvide Hus.
Et lyspunkt for vores side af Atlanten er dog budskabet fra den nyudnævnte forsvarsminister James Mattis til de mange ansatte i militæret. Her skriver han nemlig: ”Recognizing that no nation is secure without friends, we will work with the State Department to strengthen our alliances.” Godt nyt for os på denne side af Atlanten.
Men fra det Hvide Hus’ hjemmeside kan vi lære, at “America First” vil være grundprincippet hvad end det drejer sig om forsvarspolitik eller handelspolitik. Det er nemlig de to områder, som understreges i det afsnit som hedder ”Foreign Policy”. Det er lidt interessant, at bemærke at afsnittet om ”foreign policy” i den første halvdel faktisk handler om militær genopbygning. Afsnittet om ”foreign policy” suppleres af et selvstændigt afsnit om ”Making Our Military Strong Again”. Dermed lægges der stor vægt på det militære instrument, som grundlag for USA’s plads i verden. Det viser yderligere hvordan militæret, og ”Peace through strength” virkelig påvirker tankegangen for Trumps udenrigspolitik. USA skal være en stærk nation igen, og det tydeligste symbol på et stærkt USA er et stærkt militær.
Weekenden blev også brugt på, hvad der nok skulle have været en udstrakt hånd til efterretningsverdenen, da Trump besøgte CIA’s hovedkvarter i Langley. Idéen har sikkert været at han skulle ud og hilse på, og sikre lidt opbakning og skabe en bedre stemning. I stedet handlede hans tale primært om hvordan hans indsættelse var blevet forkert fremstillet i medierne, og hvordan den var meget større end alle andres. Kort sagt en meget egocentreret politisk tale, og det faldt mange for brystet, at han valgte at holde en sådan tale foran mindemuren for dræbte CIA agenter – det helligste sted i CIA.
Igen kan vi dog finde lidt trøst i Mattis’ budskab til militæret, idet han understreger at han vil fortsætte det gode samarbejde mellem militæret og efterretningsverdenen for at sikre amerikansk sikkerhed. Tanken har med stor sandsynlighed været, at det var en udstrakt hånd til kollegerne rundt om i diverse efterretningstjenester.
Der er altså stadig broer som skal bygges op igen for den nye præsident, men det er helt sikkert, at vi på denne side af Atlanten hellere må give agt, for der er helt klart kommet ny chef i Washington D.C.
You must be logged in to post a comment Login