Kontrasternes uge i Amerika

Præsident Obama har taget hul på sin sidste uge som amerikansk præsident. På fredag overlader han formelt magten til Donald Trump. Det bliver i sandhed en kontrasternes uge i Amerika.

Kan I huske det? Følelsen fra den gang for otte år siden, i dagene før Obamas indsættelse. Det kan I sikkert godt. Det kan de fleste, selv om det ligger lidt tid tilbage. Den kan vel i virkeligheden koges ned til tre ord: ‘Yes, We Can!’
Med tårnhøje approval ratings, blev Obama båret ind på skjolde, mens hele verden klappede forventningsfuldt. Det er otte år siden. Og på fredag er der slut. På fredag skifter magten. Og en ny kaptajn træder op på broen. Nøjagtig som det har været traditionen i generationer.

Bliver der råbt ‘Yes, We Can!’ sammen med den nye præsident på fredag i Washington. Nej. Der skal nok blive råbt, for der er allerede nu varslet et hav af demonstrationer imod den nye præsident.

Donald Trump starter fra et noget anderledes udgangspunkt end sin forgænger. Hans approval ratings ligger i følge RealClearPolitics i starten af 40’erne, altså cirka halvt så lavt som Obamas startudgangspunkt for otte år siden.

Og det er dårligt nyt for Trump. For selv om han formentlig selv vil være ganske uenig i, at Obama er mere populær end han selv er, så er realiteten, at præsidenters popularitet daler, når først de får magten. Det gjorde Obamas også. Hvilket var grunden til, at det var så vigtigt for ham at starte fra et højt udgangspunkt. Så der var lidt at give af, så at sige.

Det har Trump slet ikke på samme måde. Han starter fra et udgangspunkt, hvor der ikke er ret langt ned til det popularitetsniveau, George W. Bush i sin tid sluttede på som præsident, i kølvandet på en upopulær krig i Irak, en katastrofal håndtering af Katrina og en finanskrise at slutte af med.

Trump skal derfor levere varen fra dag et, hvis ikke hans befolkningsopbakning skal blive endnu lavere. Hvordan han har tænkt sig at gøre det, er endnu usikkert. Foreløbig er der ikke meget, der tyder på at det bliver den brobyggende stil, den nye præsident har tænkt sig at lægge for dagen. Tværtimod har hans transitions fase været en både rodet og polariserende affære, hvor Trump har fortsat stilen fra valgkampen med at grave grøfterne dybe og lange ud efter politiske modstandere, der vover at trodse ham. Seneste eksempel i rækken er den berømte demokratiske politiker, John Lewis.

Samtidig med Trumps indtog, siger Obama farvel til Amerika. En afsked, der står i skærende kontrast til måden, præsident Bush i sin tid forlod posten, og som står i skærende kontrast til måden, Trump nu tiltræder. For selv om Obamas popularitet ikke er helt så høj, som den var for otte år siden, er den stadig markant højere end Trumps, og derfor er Obama blevet hyldet som den rockstjerne, han startede med at være for mere end et årti siden.

Der venter en kontrastfyldt uge i Washington D.C. Og i Amerika i det hele taget. På den ene side bliver der tale om en masse events til ære for den afgående præsident. Og på den anden side vil demonstrationerne imod den indkomne, være talrige. Begge d’herrer vil skulle finde grimasser, der kan passe. Et måske ikke så kontroversielt bud herfra vil være, at det vil være noget lettere for præsident nummer 44 end for præsident nummer 45.