Gamle fjender markerer venskab i Pearl Harbor

75 år efter japanske fly bombede den amerikanske flådebase Pearl Harbor markerer præsident Obama venskabet med den gamle fjende ved en ceremoni på flådebasen. For første gang besøger en japansk premierminister Pearl Harbor, efter Obama var den første siddende præsident som besøgte Hiroshima. Budskabet er at venskabet mellem de to lande er stærkt, trods en blodig fortid, som ingen af landene vil glemme.

I dag er det 75 år siden USA blev tvunget ind i Anden Verdenskrig. Det skete med det japanske overraskelsesangreb på den amerikanske stillehavsflåde stationeret ved flådebasen Pearl Harbor. Fly fra seks japanske hangarskibe angreb den amerikanske flåde, som lå forankret ved basen, og afventede udviklingen i forhandlingerne mellem USA og Japan, som foregik i Washington D.C. Efter angrebet tidligt søndag morgen den 7. december 1941 var 2.403 amerikanere døde og flere skibe blev sænket.

Målet for mange amerikanere blev nu at hævne angrebet. Over de næste fire år mobiliseredes den amerikanske industri og samfund til total krig mod Nazi-Tyskland og kejserriget Japan.
Da krigen sluttede var japanske byer jævnet med jorden, og USA stod tilbage som én af verdens to supermagter.
Angrebet på Pearl Harbor bragte for alvor USA ud som en global spiller, og lektien man tog fra verdenskrigen fra amerikansk side var, at USA var nødt til at spille en aktiv rolle i verden for at undgå en gentagelse af de to verdenskriges rædsler.

I dag er de to lande tætte allierede. Japan udgør en hjørnesten i USA’s globale alliancesystem, og USA giver sikkerhedsgarantier til Japan.
Det tætte forhold fungerer som afskrækkelse mod Nordkorea, men også mod Kina som ved, at USA vil bag Japan i tilfælde af konflikt. Siden 1945 har de to fjender altså udbygget et tæt allianceforhold, som har ført Japan fra at være USA’s største fjende til USA’s vigtigste allierede.

Hvor langt forholdet har udviklet sig blev tydeligt, da præsident Obama i maj måned besøgte byen Hiroshima, hvor USA i 1945 smed den første atombombe brugt i krig. Her markerede man ofrene for verdens første atomangreb, men der kom ingen undskyldning fra den amerikanske præsident. Ligeledes skal man ifølge amerikanske medier ikke forvente en undskyldning fra den japanske premierminister ved dagens besøg. De to lande søger ikke at glemme fortiden, men i stedet mindes de mange ofre for krigens rædsler, og ellers samarbejde om at føre forholdet mellem de to lande videre.

Under præsident Obama har Japan spillet en helt central rolle i det amerikanske forsøg på et ”pivot to Asia” – en højere grad af fokus mod Asien.
Visheden om Japans opbakning og stigende kapaciteter har været vigtige for USA, da den alliance har kunne danne fundament for USA’s videre tilstedeværelse og opbakning til de øvrige regionale allierede. Man har også knyttet tætte bånd i doktriner og procedurer for samarbejde i tilfælde af konflikt.

Det er disse hidtidige tætte bånd, som foranledigede den japanske premierminister Shinzo Abe til at besøge den nyvalgte Donald Trump, for at sikre fortsættelsen af det tætte forhold. Trump har nemlig vakt bekymring i Asien med sine udtalelser om en mere tilbagetrukken rolle for USA. Derfor følte Abe sig nødsaget til at lave damage control kort tid efter det amerikanske valg. Japan kan ikke tåle at miste USA som fast støtte i Asien.

Når Shinzo Abe i dag besøger Pearl Harbor er han altså repræsentant for USA’s vigtigste alliancepartner, og besøget viser hvor langt forholdet har ændret sig siden 1945 fra dødelige fjender til bedste venner.