Præsident Trump er en realitet

Det, der for et år siden, blev anset for værende direkte usandsynligt, er blevet til virkelighed. Donald J. Trump bliver Amerikas næste præsident

Af Anders Agner Pedersen, chefredaktør, og Søren Dal Rasmussen, indenrigsanalytiker

Amerika har talt. Manden, der skal afløse Barack Obama som amerikansk præsident, hedder Donald Trump. Det stod klart 2:31 natten til onsdag amerikansk tid, da Wisconsin skubbede ham over grænsen på 270 valgmænd.

Dermed er det, der for et år siden, blev anset for værende direkte usandsynligt, blevet til virkelighed.

Trumps sejr må siges at være en overraskelse af de helt store i amerikansk politisk historie. For en ting er, at Trump ikke har så meget som et eneste minuts politisk embedserfaring, inden han nu overtager verdens mægtigste politiske embede. Noget andet er, at Trump over en bred kam gjorde meningsmålingerne til skamme og overpræsterede i en lang række stater.

10 minutter senere ringere demokraten Hillary Clinton til Donald Trump og anerkendte sit nederlag.

Trumps sejr efterlader både flere dele af USA og flere dele af verden i noget, der minder om granatchok. Trumps kandidatur er gentagne gange blevet dømt ude, men gang på gang overlevede han. Og har nu altså formået at besejre den demokratiske favorit.

Trumps sejr byggede på en entusiasme blandt hvide vælgere uden universitetsuddannelse, som USA ikke har set i dette århundrede. Trump vandt de vælgere med 67-28 ifølge exit-målinger. En margin, der var 14 procentpoint større end Romneys i 2012, der efter alt at dømme omfavnede byggematadorens budskab om et Washington, der var korrupt og ude af kontakt med resten af verden og hans buldren mod frihandelsaftaler.

Hans støtte blandt disse vælgere splintrede teorien om demokraternes såkaldte blå mur i Midtvesten. Trump tog alle rust-bælte staterne: Wisconsin, Pennsylvania og Michigan med sin appel til den kulturel konservatisme og et budskab om radikal forandring. Men hans budskab vækkede tydeligvis noget blandt

Det førte for eksempel til klare sejre i Ohio og Florida, hvor Trump vandt landdistrikter og de ex-urbane amter med større marginer end nogen anden republikaner i dette århundrede.

Men ifølge exit-målingerne underpræsterede Clinton også blandt den typiske demokratiske koalition. Hun havde en mindre margin blandt minoriteter. For eksempel syv procentpoint blandt afro-amerikanere, der førte til problemer til Michigan og Pennsylvania. Og blandt 18-29 årige, hvor hun mistede fem procentpoint.

Trump overtager ledelsen af et Amerika, der er mere splittet end det har været i mange år. Ifølge exit-målingerne havde 96 procent af Trump-vælgere en ufavorabel holdning til Clinton, og 95 procent af Clinton-supportere en ufavorabel holdning til Clinton. Grøfterne er gravet dybere end de allerede var i forvejen og der venter et kolossalt genopbygningsarbejde for at få samlet nationen igen. Det er svært at se for sig, hvordan det skal ske, både på den korte og den længere bane.

Der har været talt meget om, hvorvidt det samme kunne ske i USA, som der skete i Storbritannien med Brexit-afstemningen. Det er dog blevet afvist ved flere lejligheder, men har nu vist sig forkert. På samme måde som der må sidde et par meningsmålingsbureauer med behov for at køre lidt efterkritik i forhold til, hvordan man kunne ramme så meget ved siden af det faktiske resultat, i forhold til valgresultatet.

Amerika har valgt. De har valgt deres nye præsident. Og stik imod, hvad de fleste forventede, da valgdagen begyndte, hedder vinderen ikke Hillary Clinton, men Donald Trump.

Det, der for et år siden, blev anset for utænkeligt er blevet til virkelighed.

Præsident Trump er en realitet.