Jeg har altid lyst til at komme til Amerika

For filmmanden Jørgen Leth er der intet land, han holder mere af end Amerika. Han er kommet der i årevis, både som privatperson og som filmskaber. I denne samtale med Kongressen.com fortæller Jørgen Leth historien om sin livslange fascination af nationen, der efter 75 år fortsat tryllebinder ham

SAMTALER OM AMERIKA: Alle kan huske, hvor de var tirsdag den 11. september 2001. Det kan Jørgen Leth også. Dagen står prentet ind i hans erindring og vil gøre det resten af hans liv. Dagen før havde han sammen med sin gode ven, fotograf Dan Holmberg, forladt New York efter at have tilbragt 14 dage med filmoptagelser til filmen ’Nye Scener Fra Amerika’. ’The Big Apple’ havde nok engang taget Leth med storm. Han var kommet i byen utallige gange, siden han i 1976 havde været der for at lave en film om den danske balletchef på New York City Ballet, Peter Martins.

Alt ved New York berusede den æstetiske filmskaber. Stemningen, menneskene, bygningerne, arkitekturen. Alting var anderledes og større i New York. Ja, selv drinksene, ifølge Leth. Derfor havde det også været en stor glæde for Leth og hans hold at være tilbage og filme i den by, som de alle holdt så meget af. Ikke mindst Dan Holmbergs optagelser af New Yorks storslåede skyline, begejstrede Jørgen Leth. Så det var med en følelse af inspiration og glæde, at han og holdet den 10. september 2001 var fløjet fra New York til Dallas, hvorfra de skulle rejse på tværs af det sydvestlige USA ud mod Californien. Nøjagtig som de havde gjort det i den første Jørgen Leth-film fra staterne ’66 Scener Fra Amerika’, som var optaget mere end tyve år forinden.

New York-følelsen sad stadig i kroppen på Jørgen Leth, da han tirsdag den 11. september blev bekendt med, hvad der var sket i den by, han og holdet havde befundet sig i de forgangne 14 dage. Dybt chokeret kunne Leth og filmholdet følge begivenhederne på tv-skærmene på deres lufthavns hotellet i Dallas. Det var tæt på ubærligt, husker Jørgen Leth i dag:
”Jeg var lige ved at afblæse resten af turen, men Holmberg sagde nej. Nu skulle vi gøre det her færdigt for filmens morals skyld. Vi gjorde det uden at dramatisere det, der var sket, men man kan alligevel mærke det som et vemod i filmen. Det tror jeg. Jeg var stærkt mærket af det. Min søn Asger boede i New York på det tidspunkt i det kvarter, hvor det skete. Så jeg var stærkt påvirket af det. Og græd meget på hotellerne om aftenerne på vej gennem Amerika. Efterfølgende tog vi tilbage for at filme skyline igen, som nu pludselig manglede to tænder. Det fremkaldte voldsomme følelser hos mig. Den by, som jeg elskede mere end nogen anden, var skamferet. Nu var jeg ikke selv tilstede, som jeg var her ved jordskælvet i Haiti, så jeg er ikke traumatiseret på samme måde som med det, men alligevel er der en stor smerte og et stort vemod over, at byen blev ramt. Og smertefuldt at skulle lave et billede i den samme film, som skulle vise, at der var sket en forandring.”

Amerika er en dyb fascination for mig
Trods de følelsesladede oplevelser i forbindelse med 9/11-angrebene, er Jørgen Leths kærlighed til Amerika intakt. Både som privatperson og som professionel filmskaber er han fortsat lige så begejstret for landet, som han altid har været. For der er noget ved Amerika, som ikke findes nogen andre steder. Noget særligt. Noget mere. Og det gælder, ifølge Leth, ikke kun New York. Også steder som Los Angeles, Miami og det sydvestlige hjørne kan fortsat tage pusten fra den erfarne filmmand. Og give ham ny inspiration.
”Amerika er en dyb fascination for mig. Jeg er altid meget tiltrukket af at komme til Amerika. Og benytter enhver anledning til at komme dertil. Jeg har altid lyst til at komme til Amerika. Jeg er altid nysgerrig efter, hvad der sker. Jeg er altid velorienteret om, hvad der sker i både New York, Miami og Los Angeles, som jeg holder meget af. Det er nogle byer, som både mytologisk, men også professionelt, rummer stor tiltrækning for mig. Jeg kan slet ikke udmåle, hvad Amerika betyder for mig. Det er en del af min horisont, vil jeg sige. Som kunstner har jeg altid følt, at Amerika havde meget at byde på. Det har noget at gøre med den generation, jeg hører til. Både i forhold til film, kunst og litteratur. Min generation føler nok, at de bedste ideer kommer fra Amerika. Det synes jeg faktisk stadig. På film synes jeg stadig at Amerika fører. Vi prøver altid at sige, at vi i Europa kan lave andre film end i Amerika, men det er stadig der, jeg synes de bedste film kommer fra. Det er de film, jeg helst vil se. Både på det brede felt, altså film som kommercielt går godt, men også på kunstneriske film, hvor der er mere energi, end man er villig til at indrømme i Europa. Så det betyder en meget stor inspiration for mig. Jeg læser også mest amerikanske bøger. Der er mange intellektuelle i Skandinavien, som prøver at nedtone hele Amerika-forbindelsen, men den er jeg slet ikke med på.”

Ikke blevet mere kritisk med årene
Generelt er Jørgen Leth begejstret for den amerikanske mentalitet. Ideen om at være stor i slaget, sætte barren højt og i det hele taget udvise en glæde og en friskhed omkring nye projekter. For ja, der bliver lavet rigtig mange elendige film i USA, men der bliver også lavet meget godt. Og ifølge Leth har amerikanerne en evne, som ellers er vanskelig, nemlig at eksperimentere kunstnerisk inden for det kommercielle. Det er med til at forny genren, forklarer Leth:
”Amerikanerne repræsenterer en vis friskhed over for projekter. Det kan godt være, at jeg overdriver min optimisme, men det er trods alt det, der har præget mit syn på Amerika gennem alle disse år. Det kan du også mærke i mine film fra Amerika. Når jeg valgte at lave ’Nye Scener Fra Amerika’, var det ikke fordi min indstilling til Amerika var blevet mere kritisk med årene. Det var den ikke. Men både jeg og holdet var blevet ældre. Vi kunne se noget andet. Vi oplevede det på en anden måde end første gang og samtidig havde Amerika også ændret sig. Men jeg tror nu ikke, at jeg laver en ny Amerika film. Jeg synes, at jeg har gjort mit nu. Trods alt. Men jeg vil stadig bruge meget tid i Amerika.”

Forstår ikke flere af de politiske helte
Selv om han generelt hylder Amerika og holder meget af amerikanerne, er det ikke ensbetydende med, at det er alt, der foregår i det store land, som Jørgen Leth har lige meget forståelse for. Eksempelvis havde han mere end vanskeligt ved at forstå, hvordan flere af de republikanske kandidater ved 2012-valget kunne blive løftet op til et niveau, de ifølge Leth ikke hørte hjemme:
”Der er mange, der synes, at amerikanerne er dumme, og det kan man jo godt forstå, at de folk tænker, især når man så nogle af de ting, der skete i forbindelse med den seneste valgkamp. Det er tit chokerende, at de kan have sådan nogle politiske helte. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Men man kan jo så glæde sig over, at der trods alt er et flertal, som godt kan se, hvad der er godt for Amerika og godt for verden.”

Alle modsætninger findes i Amerika
Der kommer altså næppe flere Jørgen Leth-film fra Amerika, men selv om den 75-årige filmskaber lader kameraet blive hjemme på Haiti, når turen går nordpå til de forenede stater, vil han fortsætte med at lade sig begejstre og inspirere af landet, på samme måde som han har gjort det, når han er kommet for at lave sine film:
”Alle modsætninger findes i Amerika. Godt og ondt. Dumt og klogt. Modsætningerne er spændt op lige over for hinanden, og det gør, at det er interessant. Det bliver ved med at være et dynamisk samfund. Og så længe at dem, vi kalder de klogeste vinder, så går det jo fint.”