Første søgsmål mod Saudi Arabien for terrorangrebet 11.september

Stephanie DeSimone hedder kvinden som har lagt sag an mod Saudi Arabien for delagtighed i terrorangrebene 11. september 2001. Søgsmålet har rod i en ny lov vedtaget i Kongressen, som har så stor opbakning at Kongressen kunne overvinde et veto fra Obama. Præsidenten er bange for at den nye lov vil skabe en farlig præcedens.

Det er jo valgår, og derfor også sæson for symbolsk lovgivning og løfter til højre og venstre. I begyndelsen af september nåede symbolpolitik og leflen for vælgere nye højder med vedtagelsen af Justice Against Sponsors of Terrorism Act. Loven gør det muligt for amerikanske borgere at lægge sag an mod Saudi Arabien for delagtighed i terrorangrebene 11. september 2001.

I flere måneder har Obama-regeringen advaret om at det ville skabe en farlig præcedens, hvis man vedtog loven, da det ville åbne for sagsanlæg mod USA og især amerikanske militærfolk. Netop den juridiske beskyttelse af militærfolk i udlandet er noget man fra amerikansk side er gået meget op i, og manglende juridisk beskyttelse af militærfolk var bl.a. afgørende for at Irak og USA ikke blev fornyet i 2011. Derfor er dette et emne, som Obama-regeringen har slået meget på som advarsel ved den nye lov.

Men det forhindrede ikke Kongressen i at vedtage loven alligevel. Den 23. november nedlagde Obama så veto, ganske som han havde truet med. Den følgende onsdag, den 28., skete der så noget unikt. Kongressen udviste tværpolitisk enighed, og samlede et så stort flertal, at man kunne gå imod Obamas veto. Dermed blev loven alligevel gennemført.
På kampagnesporet kan man også høre, at valgkampen kører i højeste tempo, for her tør ingen af kandidaterne at sige noget imod den populistiske lov. Hverken Hillary Clinton og Donald Trump vil dermed stille sig bag præsidentens advarsler og afstandstagen til den nye lov.

Stephanie DeSimone, hvis mand blev dræbt i Pentagon den 11. september 2001, fulgte to dage senere med at lægge sag an mod Saudi Arabien. Ifølge CNN står der i anklageskriftet, at Saudi Arabien i mere end 10 år gav støtte til al Qaeda, og var klar over at gruppen planlagde et angreb på USA. Dermed var den saudiske stat ifølge anklageskriftet delagtig i terrorangrebet.

Der er dog nu tegn på, hvad det Hvide Hus har kaldt ”buyer’s remorse” fra Kongressens side. Man er nemlig allerede dagen efter man gik imod Obamas veto, kommet med udmeldinger om at man nok bør revidere loven, da den åbner for mange døre i forhold til sagsanlæg mod især amerikanske militærfolk. Hvis dog bare der var nogen som havde sagt det noget før…

Det interessante bliver nu, hvad domstolene siger til søgsmålet, og de beviser som kan præsenteres ved en sådan retssag. Samtidig må vi se hvor meget ”buyer’s remorse” Kongressen har, og om det vil lede til at de ændrer loven markant, eller måske endda annullerer loven, noget som der også har været røster om i kølvandet på at man gik imod Obamas veto. Den potentielle juridiske præcedens er nemlig omfattende, og kan åbne USA for mange søgsmål på baggrund af de omfattende globale engagementer og udstationeringer, som USA har.

Lige nu skal Kongressen altså vurdere hvad der vægter højest, deres hensyn til militærfolks juridiske sikkerhed eller den populistiske gevinst ved at fastholde loven. To be continued…