Tim Kaine er naturlig forlængelse af Clintons styrker

I aften debatterer de to vicepræsidentkandidater. I går kiggede Kongressen.com nærmere på Mike Pence. I dag zoomer vi ind på Virginias senator Tim Kaine.

RICHMOND, VIRGINIA: Der er pakket i den lille kirke på hjørnet af Fourqurean Lane og 2nd Avenue.

Det knirker fra træbænkene. Folk mumler; rummet summer. Men modsat resten af landet taler de omkring 100 fremmødte, hovedsageligt afroamerikanere, på denne søndag i den kritiske svingstat ikke om politik.

Og de nævner ikke St. Elizabeth’s Roman Catholic Churchs mest kendte medlem i disse tider: Tim Kaine.

Kirkens lære definerer ellers størstedelen af Tim Kaines politiske projekt og personlige rejse.

Det var gennem kirken, at han som 22-årig meldte sig som frivillig i Honduras. Det var denne tur, som ifølge et interview med the New York Times sendte Kaine på en mission mod social retfærdighed og ændrede hans syn på verden.

Turen til Honduras gjorde Kaine flydende i spansk. En fordel, han senere brugte til at appellere til Virginias latinoer i sine valg til viceguvernør, guvernør og nu senator. Og en evne som Clinton-kampagnen har benyttet sig af til at nå nye grupper af vælgere i svingstater som Florida, Nevada og Kaines hjemstat, som alle er kritiske i valgmandskollegiet.

I sin første tale som demokratisk vicepræsidentskandidat åbnede Kaine i Miami på spansk:
”Bienvenidos a todos en nuestro país, porque somos americanos todos! (Velkommen til alle i vores land, for vi er alle amerikanere).”

Og i sin tale til konventet trak han igen på sine erfaringer i Centralamerika.
”Da jeg boede i Honduras, lærte jeg, at det største kompliment, du kunne give var ’listo’; klar. Ikke ’inteligente’; klog. Ikke ’amable’; venlig. Ikke ’rico’; rig. Men ’listo’. For på spansk betyder ’listo’ at være forberedt, afprøvet, bundsolid, klar til alt, aldrig give op. Og Hillary Clinton er ’lista’.

Kaines karriere
Kigger du på Kaines erfaring er der ingen tvivl om, at han er ’listo’.

Han er uddannet jurist fra Harvard Law School og startede sin karriere som borgerrettighedsadvokat. Han har siddet i politiske embeder på alle niveauer i Virginia. Fra 2009 til 2011 var han formand for det demokratisk parti. Og siden 2013 har han siddet i senatet, hvor tiden er gået i tunge udvalg som Committee on Armed Services, Committee on the Budget, og Committee on Foreign Relations.

Kaine er desuden tydeligvis valgt på grund af hans positive forhold til republikanere i senatet. Kort efter annonceringen af valget af Kaine tweetede Arizonas senator Jeff Flake:
”Prøver at finde grund til at hade Tim Kaine. Kan ikke finde en eneste. Tillykke til en god mand og en god ven.”

”Han kunne blive et stærkt kort [i senatet],” sagde Bob Corker (R-Tenn.), formanden for Senate Foreign Relations Committee.
“Han forstår mærkesagerne, han vil skabe resultater, og jeg tror han kunne være utrolig effektiv og arbejde med folk.”

Set fra et strategisk standpunkt står Kaine også som en styrke for Clinton-kampagnen. Der er få beviser for, at vicepræsidenten kan have en betydning på nationalt plan eller i sin hjemstat. Men de effekter, der er fundet i studier viser, at en vicepræsident kan rykke et par procentpoint i en mindre stat, hvor han er en kendt politiker. Intet kunne være mere sandt end en mand, der startede i Richmonds byråd, var respekteret borgmester i delstatens hovedstad og endte som statens leder.

Obama-koalitionen
Kritikkere af Kaine påpegede de ting, han ikke er. Han var ikke latino som Perez eller Castro. Han var ikke kvinde som Elizabeth Warren. Han appellerede ikke til venstrefløjen som Sherrod Brown. Og i et politisk miljø med manglende demokratisk entusiasme skuffede valget af Kaine græsrødderne og skabte bekymrede rynker hos partiets konsulenter. Kommentatorerne dømte Virginias senator til at være det sikre valg. De fleste kaldte det kedeligt.

”Det er sandt. Jeg er kedelig,” indrømmede Kaine under et interview med NBC i juni.

Men i en kampagne, der svømmer i sensationelle overskrifter, og hvor valgets fortælling er, hvem der er kvalificeret og har temperamentet til at være præsident, ligner valget af Kaine det rigtige.

Desuden har Kaine vist sin evne til at fange de rigtige vælgergrupper. Virginia var traditionelt set en republikansk stat. Bush vandt staten med otte procentpoint i 2000 og samme margin i 2004. Demokraterne havde ikke set Virginia som et politisk mål. Men i 2005 stillede Kaine op som guvernør og vandt en overraskende sejr med en kampagne, der satsede på højere stemmedeltagelse blandt kvinder og minoriteter.

Lyder det bekendt? Det var samme koalition, som skubbede Obama til sejr i 2008 og 2012. De samme vælgere, som han hver søndag mødtes med i St. Elizabeth’s Roman Catholic Church.

Og det er den samme koalition, som Tim Kaine skal forsøge at fange i aftenens debat. Der er ingen tvivl om, at han vil angribe de republikanske kandidaters fundamentale værdier og deres troværdighed. Og gå direkte efter Donald Trumps udtalelser. Men forvent en poleret Kaine, der vil cementere et image som en loyal familiefar og en kompetent en ærlig politiker med ledererfaring på alle politiske niveauer. Han vil sælge Clintons agenda og opfylde regel nummer et i vicepræsidentdebatter: Don’t fuck up.

Og vigtigt af alt vil Kaine vise USA’s vælgere, at han er kvalificeret til landets højeste embede i tilfældet af, at der skulle ske Hillary Clinton noget. I USA kalder de det ’ready to serve’. I Honduras kalder de det for ’listo’.