Hverken Donald Trump eller Hillary Clinton har på de sociale medier turde føre valgkamp på en anden måde end Obama gjorde i 2008. Begge kampagner bruger de sociale medier i deres traditionelle forstand. Selv om det ikke skorter på voldsomme udfald, især fra Trumps side.
Af Anna Hornshøj og Nora Sina
Der er ikke længere tvivl om de sociale mediers magt. Især i en amerikansk valgkamp. En analyse af kandidaternes brug af de forskellige platforme, fortæller derfor meget om deres kampagner, deres strategier og kandidaterne selv.
Hillary Clintons og Donald Trumps opførsel på sociale medier er ikke meget anderledes end Obamas under valgkampen i 2008. Obama kickstartede politik på sociale medier.
På trods af små opfindelser som Trumps 15-seconds attack adds videoer på Instagram og Clintons spanske posts på Twitter, bliver de forskellige platforme brugt meget traditionelt.
Både på Twitter, Instagram og Facebook fører Trump klart i kampen om følgere. Han er blevet rost for sin strategi på de forskellige platforme. Men begge kandidater opfører sig faktisk meget ens, især på Facebook.
Da Obama blev valgt i 2008, var der bred enighed om at kampagnens brug af sociale medier var nyskabende og del af grundlaget for valgsejren. Heller ikke i optakten til dette valg været tvivl om, at begge kandidater fører en koordineret, professionel strategi på de sociale medier. Make America Great Again er blevet til #MAGA, Clinton tilhængernes favorit hashtag er #ImWithHer.
Ifølge ekspert i sociale medier, Benjamin Rud Elberth, er der tydelige forskelle på, hvad de forskellige sociale medier kan bruges til. Mens man på Twitter prøver på at sætte en dagsorden, handler Instagram om noget helt andet: ”På Instragram skaber man en tone omkring sit brand. Noget af det stærkeste for Obama har været billedet af ham selv i det ovale kontor med fødderne på bordet.”
Clinton og Trump bruger Instragram på præcis den måde, som Elberth beskriver. En video, der viser en lille pige spørge Clinton om hun vil tjene det samme som en mandlig præsident, og Clintons overbevisende svar, at hun vil kæmpe for ligeløn i alle erhverv, er blevet vist 640.000 gange. Selvbeskrivelsen på hendes Instagramprofil lyder: Doting grandmother, among other things. Det nyeste slogan på utallige billeder lyder ’Love Trumps Hate’. Hvis man scroller ned ad Clintons Intagramprofil, er der en tydelig forskel i brugen af farver til Trumps profil. Clintons profil er lys og fyldt med citater af Barack og Michelle Obama.
Tonen i Clintons brand på Instagram er blød, feminin og personlig.
Den tone, som Trump derimod prøver at lægge an på Instagram, er en helt anden. Hvert tredje billede viser Trump med en hujende menneskemængde bag sig. I billedteksten takkes Ashville, Clive eller Canton for deres støtte og for at være ’amazing americans’. Desuden lægger Trump meget korte videoer på Instagram, der viser #TrumpTrain; Tusinder af mennesker samlet til hans rallys. Der er få billeder af familien eller Pence. Han fremstår som folkets stærke mand, der rejser landet tyndt.
Twitter er en hel anden sag. Ifølge Elberth kan man her påvirke pressen og meningsdannere. Dagsordener sættes. Tonen er skarpere. Der retweetes på kryds og tværs. Men der er en stor forskel på kandidaternes opførsel på Twitter: I Demokraternes lejr er der forenet front. Demokraternes officielle Twitterprofil, Barack Obama, Joe Biden, Bernie Sanders, Tim Kaine og Clinton selv bruger de samme hashtags; #ImWithHer, #StrongerTogether, #SheIsWithUs. De retweeter hinanden.
Hos Republikanerne er billedet anderledes. Konkret har republikanernes officielle profil lanceret hashtagget #BetterWay og har ikke en eneste gang brugt Trumps hashtags #MAGA eller #AmericaFirst. De har heller ikke retweetet Trump, Pence eller Trumps Super Pacs Twitterprofil. Establishmentet vil ganske enkelt ikke røre ham med en ildtang.
Det nyeste skud på stammen blandt sociale medie, Snapchat, henvender sig til en specifik målgruppe.
Elberth forklarer:” Snapchat handler om at være ung med de unge. Det handler om at turde tage et medie i brug, der er live.”
Både Clinton og Trump prøver at være ung med de unge – begge kandidater har en profil på Snapchat. Men ingen af dem er aktive. I løbet af de sidste to uger har Trump ikke sendt en eneste snap, mens Cliton har sendt to.
Også Elberth mener, at Obama satte en milepæl i brugen af sociale medier. At begge kandidater prøver at kopiere hans stil, undrer ingen. Om Trumps forspring på de sociale medier påvirker valgresultatet, må tiden vise.
Sikkert er det i hvert fald, at vi har at gøre med en valgkamp, hvor især Trumps primære kommunikationsplatform har været og fortsat er Twitter. Og hvor Clinton har forsøgt at finde sin sociale mediestemme, med større eller mindre held.
Som præsident Obama sagde i sin tale til White House Correspondents Dinner tale i foråret i år.
”At se Hillary forsøge at nå ud til unge vælgere er lidt som at se et ældre familiemedlem, der kommer på Facebook for første gang.
’Dear America. Did you get my poke? Is it appearing on your wall? I’m not sure, I’m using this right. Love, Aunt Hillary’.”
Hvem af de to kandidater, der om seks uger kan bruge hashtagget #victory2016 er endnu for tidligt at spå om. Så indtil videre står den på 50 dage mere med social medie krig mellem Clinton og Trump. Det kommer næppe til at gå stille for sig.
You must be logged in to post a comment Login