Ny hemmelig afstemning i Sikkerhedsrådet – Rusland bremser åbenheden

Processen for at finde Ban ki-Moons afløser er i fuld gang i FN. Håbet var en større grad af åbenhed, men det er ikke sket. De fleste af Sikkerhedsrådets medlemmer er åbne overfor at oplyse om resultaterne af afstemningerne, undtagen Rusland. Dermed foregår processen som hidtil, og ambitionerne om at FN skulle have sin første kvindelige generalsekretær, som også skulle være fra Østeuropa, ser ud til at være et stykke væk.

Af Lena Jørgensen, medlem af FN-Forbundets repræsentantskab

Sikkerhedsrådets 15 medlemmer gennemførte den 3. hemmelige afstemning i mandags om, hvem af de 10 tilbageværende kandidater – 5 mænd og 5 kvinder -, der skal afløse Ban ki-Moon som generalsekretær den 1. januar 2017. Ligesom ved de to første afstemninger, er resultatet sivet ud til offentligheden mod Sikkerhedsrådets vilje. Portugals forhenværende Premierminister, Antonio Guterres, er også denne gang den klare favorit med 11 ”encourage” stemmer.

Spørgsmålet er, om Guterres kan ende med at vinde, når han er en mand fra Vesteuropagruppen. Mange, inklusive den nuværende generalsekretær Ban ki-Moon, er nemlig tilhængere af, at generalsekretærposten denne gang bør gå til en kvinde fra Østeuropa. Omvendt er bl.a. 1-for-seven-billion kampagnen, som bl.a. World Federation of United Nations Assocations, står bag, fortaler for, at det er meritter og kompetencer fremfor symbolpolitik, der bør veje tungest.

Kendetegnende for de tre afstemninger er, at mændene har fået større opbakning end kvinderne. Antallet af ”discourage” stemmer til kvinderne er fordoblet fra 1. til 3. afstemning. Den mest realistiske mulighed for, at FNs næste generalsekretær bliver en kvinde fra Østeuropa, er stadig UNESCOs nuværende øverste leder, Irina Bokova fra Bulgarien, som taler fire af FNs officielle sprog, herunder russisk. I alle tre afstemninger har hun ligget i top 3 og er den kvinde, der i denne omgang har opnået flest ”encourage” stemmer. I den seneste afstemning ligger hun på en delt 3. plads med to andre kandidater fra hhv. Østeuropa-gruppen og Latinamerika-gruppen: Den yngste kandidat, den 41-årige Vuc Jeremic, Serbiens forhenværende udenrigsminister og Susanna Malcorra, Argentinas nuværende udenrigsminister.

Disse tre kandidater har fået 7 ”encourage” stemmer hver. Men for at vinde kræves der ifølge FN-pagtens §27 mindst 9 ”encourage” stemmer og de 5 permanente medlemmers (Storbritannien, Frankrig, USA, Kina og Rusland) stemmer. Den eneste der har leveret det indtil nu, er portugiseren, Guterres.

Det ser ud til, at Østeuropagruppens kandidater har taget lidt revanche i forhold til resultatet af 2. afstemning, idet Slovakiets nuværende udenrigsminister, Miroslav Lajcak, lidt overraskende er sprunget helt op på en 2. plads. De 7 ”no opinion” stemmer han fik i 2. afstemning er tilsyneladende forvandlet til ”encourage” stemmer, så han får 9 ”encourage” stemmer (mod kun 2 stemmer i 2. afstemning). Dette kan være en reaktion på, at Igor Luksic Montenegros Vicepremierminister og udenrigsminister, der fik meget ringe opbakning i 1. og 2. afstemning, trak sit kandidatur kort før afstemningen i mandags. I hvert fald hvis det er afgørende at fremme en kandidat fra Østeuropa-gruppen.

Det må forventes, at de næste to kandidater, der må trække sig ud, er to kvinder fra hhv. Østeuropa og Latinamerika: Natalia Gherman, Moldovas forhenværende Udenrigsminister og Minister for Europæisk Integration har i samtlige tre afstemninger fået max. 4 ”encourage” stemmer og i de seneste to afstemninger har hun fået hhv. 10 og 12 discourage stemmer. Det er et klart signal om at smide håndklædet i ringen. Det samme gælder Christiana Figueres fra Costa Rica, som har fungeret som FNs Klimaorganisations Executive Secretary i de sidste seks år og som først meldte sit kandidatur i juli måned. Kun to medlemmer opmuntrede hende til at fortsætte i den seneste afstemning, mens i alt 12 medlemmer mener det er på tide, at hun trækker sit kandidatur.

Formanden for Generalforsamlingen, Mogens Lykketoft, har åbent og tydeligt givet udtryk for utilfredshed med, at Sikkerhedsrådets afstemninger foregår på samme måde, som de altid har gjort: Bag lukkede døre og i hemmelighed. Det lever nemlig ikke op til forventningerne om mere åbenhed, der blev lanceret på grundlag af generalforsamlingens enstemmige vedtagelse af resolution 69/321 sidste år i form af de uformelle høringer. Formanden for Sikkerhedsrådet har efter hver afstemning meddelt på UN Web TV, at der har fundet en afstemning sted, men har ikke set ud til at trives med ikke at kunne uddybe resultatet. Hemmelighedskræmmeriet skyldes angiveligt to ting: I Sikkerhedsrådets egen research rapport fra juni måned om valget af generalsekretæren, kan man læse, at den noble hensigt er at sikre, at resultaterne ikke når frem til offentligheden, før kandidaterne har fået dem, af diskretionshensyn. Den anden grund angav Sikkerhedsrådet selv i deres nyhedsmedie Whatsinblue i fredags: De fleste af Sikkerhedsrådets medlemmer er åbne overfor at oplyse om resultaterne af afstemningerne, undtagen Rusland. Først når Rusland tillader det og der dermed er konsensus, vil det være muligt for Sikkerhedsrådet at dele sin viden om resultaterne med omverden.

Det vides ikke, hvornår Sikkerhedsrådets 4. afstemning finder sted.