Dansk deltagelse ved verdens største flådeøvelse

Hvert andet år afholder den amerikanske flåde en stor flådeøvelse i Stillehavet. Den 25. udgave løb af stablen i juli og varede frem til begyndelsen af august, med deltagelse fra 26 nationer. For første gang var Danmark blandt deltagerlandene. I dette interview med Kongressen.com fortæller kaptajnløjtnant Anjaliva Petersen om sine oplevelser under RIMPAC 2016.

Siden 1971 har den amerikanske flåde hvert andet år inviteret til en stor flådeøvelse i Stillehavet. Over en måned øver den amerikanske flåde sammen med en række allierede og partnernationer i et område der rækker fra Hawaii til den amerikanske vestkyst.

Øvelsen er en mulighed for USA både at vise sine kapaciteter i en region, hvor man regelmæssigt sender klare signaler til Kina, men også til at knytte tættere samarbejde med partnere og allierede.

I år deltog 26 nationer og mængden af militært isenkram var overvældende. 45 overfladskibe, fem ubåde, mere 200 fly og 25.000 søfolk deltog i årets øvelse. I løbet af den måned lange øvelse trænes der søoperationer, operationer på land, landgangsoperationer og i luften – og der knyttes nye bånd på tværs af landegrænser.

For første gang nogensinde var Danmark i år repræsenteret ved RIMPAC øvelsen. Kaptajnløjtnant Anjaliva Petersen deltog i øvelsen fra Marinestaben i Karup.

Hvad var din rolle ved RIMPAC?
“Min rolle var at være en del af staben for CFMCC (Combined forces maritime component commander), der var ledet af den australske Commodore Malcolm Wise.
Jeg sad som Anchor watch for CTF ( Commander Task Force) 177, der havde kommandoen over alle enheder, der havde noget med minerydning at gøre, dvs EOD-folk, helikoptere, skibe, Delfiner m.m. CTF 177 var, som de eneste, ikke ved Hawai’i, men holdt til i det sydlige Californien, ved bl.a. San Diego. Som Anchor desk, så havde jeg kontakten til CTF’en på vegne af Battle Watch Captain, der har overblikket på vegne af Commodore Wise og hans nærmeste stab. Jeg sad sammen med de øvrige anchor watches for de øvrige CTF’er (fra 170 til og med 178). Derudover bestod vagtholdet af en del andre anchor watches dækkende andre områder, der tilsammen skulle give den øverste ledelse overblik og information der tilsammen skulle give dem et ordentligt beslutningsgrundlag.”

Hvilken del af øvelsen deltog du i?
“Jeg deltog fra starten af øvelse, umiddelbart før alle skibene forlod basen på Pearl Harbor. CTF 177, der jo var i Californien, startede ud tidligere, da deres del af øvelsen skulle gennemføres, førend at man kunne gå igang med amphibie-delen ift det scenarie, der var lavet. Jeg var, som den eneste af dem, der gik anchor watch for CTF 177, som deltog hele øvelsen igennem. Amerikanerne benytter sig af reservepersonel, der alle blev udskiftet halvvejs igennem øvelsen.”

Hvordan er det at være med ved en så enorm flådeøvelse med over 25.000 deltagere?
“Jeg havde intet at gøre med selve skibene, dem jeg havde med at gøre, var vagtholdene for CFMCC. Det var en fantastisk oplevelse på mange planer. Det er imponerende, at man kan skabe en øvelse dækkende så mange enheder til vands, til lands og i luften, samt under vandet. at få alle til at få et udbytte, samt at følge et scenarie, der løbende udvikler sig, i et stort samarbejde.
Jeg havde fornøjelsen at arbejde tæt sammen med folk af mange forskellige nationaliteter, der på imponerende vis kunne samarbejde på tværs af uddannelser, kulturer, sprog samt rang. Det har givet gode oplevelser både på det professionelle samt det personlige plan.”

Hvad får Danmark ud af at deltage i en stor flådeøvelse på den anden side af jorden?
“Danmark får forskelligt ud af det. Ud over at vi var to danskere (ud over jeg deltog en orlogskaptajn fra Marinestaben, en rigtig dygtig og god kollega), der fik muligheden for at træne med en international stab, så fik vi stor opmærksomhed for at vise det danske flag. Det var første gang at Danmark deltog i RIMPAC, og det gik ikke ubemærket hen. Samtidig, så netværkes der på kryds og tværs, hvilket på den lange bane også skulle være en fordel i fremtidige samarbejder med allierede. Jeg har, i flere stillinger i Søværnet, benyttet mig af det netværk, som jeg har opbygget igennem årene til såvel nationale som internationale kolleger.”

Hvilke erfaringer har du bragt med hjem til Forsvaret?
“Jeg har fået min første erfaringer i en stab, og så var jeg så velsignet, at det samtidig var en international stab. Jeg sidder til dagligt i Marinestaben i Karup, og planlægger internationale øvelser for Søværnet, og har nu fået et indblik i, hvordan man gennemfører øvelsen rent praktisk til et vist niveau.”

Ville det være en idé at udvide Danmarks deltagelse en anden gang?
“Vi var to fra Marinestaben, som deltog. Vi gik direkte på ferie efter øvelsen sluttede, derfor skal vi først nu til at samle vores erfaringer og indtryk til en samlet rapport til Marinestaben. Men der har været en mening med, at man ville sende to stabsofficerer med til verdens største maritime øvelse på den anden side af jorden.”

Hvad har du helt personligt fået ud af at deltage i RIMPAC?
“Ud over en det rent professionelle, så har jeg fået rigtigt meget med rent personligt. Ud over naturoplevelser fra O’ahu, så har jeg også fået en del nye venner. Vi var bl.a. 5-6 stykker fra Danmark, Australien, New Zealand og USA, der havde det rigtigt sjovt sammen. Jeg fik bl.a. planlagt en samlet tur til den nordlige del af øen, hvor vi brugte en enkelt fridag på at zipline og spise frokost, for at pleje det sociale uden for de militære rammer. Vi har bevaret kontakten via Facebook, og har talt om at forsøge at mødes med nogle års mellemrum. Og ellers så har vi forsikret hinanden om, at der ALTID er husly og et måltid mad, hvis vi tilfældigvis kommer på besøg med eller uden familie. Hvor fantastisk et aspekt af RIMPAC, at få det med også. Og så er det samtidig en kontakt til de respektive nationers Søværn, jeg samtidig har fået.”