Strateger diskuterede Demokraternes fremtid i Philly

Hvor skal det demokratiske parti hen nu, hvor konventet i Philadelphia er overstået? Og er man som parti rustet til fremtiden? Det diskuterede en række strateger på et stort arrangement i Philadelphia torsdag

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: På den sidste dag af det Demokratiske konvent er en paneldebat arrangeret af det toneangivende politiske online magasin Politico handler det om de forandringer partiet gennemgår i år.

Valgstrateger for henholdsvis senator Bernie Sanders og Hillary Clinton, Jeff Weaver og Mark Penn samt græsrodslederen Stephanie Taylor og fagforeningsveteranen Lee Saunders diskuterer hvordan det demokratiske parti kan holde sig relevant og skal gøre i fremtiden for at få succes.

Meget hurtigt bevæger de sig ind på spørgsmålet om hvordan man kan appellere til den hvide arbejderklasse der traditionelt og i år er slagmarken som amerikanske præsidentvalg udkæmpes.

Det hersker en general forståelse af at Donald Trump med sin merkantilistiske syn på handel og økonomiske patriotisme vil klare sig godt med denne gruppe i økonomisk deprimerede stater i midtvesten.

Mark Penn opdeler vælgerne i fire grupper: dem der kan lide både Trump og Clinton (en ikkeeksisterende gruppe), dem der kan lide Trump, dem der kan lide Clinton og dem der ikke bryder sig om nogen af dem.

Han følger målingerne og giver kandidaternes to grupper til ca. 40 procent hver og har så 20 procent af meget omskiftelige stemmerne man så må slås om.

Stephanie Taylor indfører at en stor gruppe af vælgere er helt uden affiliation med nogen af partierne og er kendetegnet ved deres generelt populistiske følelser og pro-demokrati og imod store firmaers indflydelse på deres liv og samfund.

Jeff Weaver tilføjer at det Demokratiske parti har meget arbejde at gøre for at vinde tilliden tilbage i økonomisk efterladte områder hvor arbejdende familier ikke nødvendigvis kan se deres bekymringer spejlet i partiets førte politik eller retorik.

Taylor peger på vicepræsidentkandidat Tim Kaines tale aftenen før og savnede et han tog fat i de dybe økonomiske udfordringer som almindelige familier oplever.

”Det folk kan lide ved politikere som [senator] Elizabeth Warren og Bernie Sanders er at de giver en fundamental økonomisk analyse af det økonomiske systems uligheder.” siger hun.

Så spørgsmålet bliver om dette års konvent vil lykkes med at inddrive disse vælgere eller om den etablerede partistruktur med Clinton i spidsen der f.eks. valgte Kaine vil støde disse vælgere bort.

Vil Demokraterne kunne appellere til de vælgere der inspireredes af Warren og Sanders og aktuelt ligger indenfor de 20 procent?

Politico-journalisten Glenn Thrush der moderer panelet foreslår at Demokraterne kunne integrere Sanders-oprørets løjtnanter i partiledelsen, f.eks. lade Jeff Weaver overtage partiformandsposten fra den netop afgåede og kritiserede Debbie Wasserman-Schultz.

Lee Saunders, Taylor og Weaver selv peger dog på dette års vælgerindignation må gribes og bruges til at gennemføre en konkret populistisk agenda der taler til arbejdende familiers udfordringer og holde på partiplatformen der stipulerer modstand overfor Stillehavs frihandelsaftalen TPP.

Handel og dets effekt på industrielle jobs er et enormt stort emne for den hvide arbejderklasse og denne populistiske bevægelse er i direkte modsætning til den politik som præsident Obamas Hvide Hus har fulgt i hans regeringstid.

Så et relevant spørgsmål er måske om den bedste strategi for Demokraterne fremad er at distancere sig fra Obamas politik på dette og flere andre områder for at tækkes denne gruppe eller om man skulle omfavne strategien der fik Obama valgt i 2008 og 2012.

Obamas valgkampagne havde succes på ryggen af dens effektive aktivering af ikke-hvide minoritetsvælgere, mobilisering af unge og vandt nok af den hvide stemme til at vinde en majoritet i begge valg.

Mens Trump måske kan gøre stater som Ohio og Pennsylvania til tætte konkurrencer pga. deres store andel af hvide arbejderklassevælgere – men jo mere han vinder denne gruppe med sin modstand overfor handelsaftaler – jo mere støder han universitetsuddannede hvide vælgere i middelklassen fra sig.

Clinton står til at være den første Demokrat siden 1964 til at vinde et overtal af hvide vælgere med en universitetsuddannelse.

Med skiftende demografiske mønstre står Demokrater stærkere i stater som North Carolina, Georgia og Colorado grundet deres forøgelse af uddannet professionel arbejdskraft.

Dette skift opvejer altså for den forøgelse Trump eventuelt kunne vinde blandt underbeskæftigede fabriksarbejdere i Rustbæltet.

Fagforeningsmanden Saunders taler om nødvendigheden af at gøre alle forskellige grupper, sorte, som hvide som brune bevidste om deres fælles kår og problemer for at styrke en progressiv politik. Taylor ønsker også en politisk front langs klasselinjer på tværs af etniske skel.

Men vil der være en politisk vilje fra partiets lederskab til at forpligte sig på den meget progressive politik debattørerne mener er nødvendig for at vinde denne gruppe når Obama viste at man kan vinde ad alternativ vej?

Mens alle er enige om at man må hjælpe borgere der er blevet gjort redundante i en global økonomi – så taler den valgmæssige matematik ikke nødvendigvis for denne strategi.