Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Feature

Joaquin Castro: ‘Håber på immigrationsreform under Hillary’

En af fremtidens stjerner i det demokratiske parti er kongresmedlem fra Texas, Joaquin Castro. Sammen med sin bror, Julian, støtter han aktivt Hillary Clinton gennem Latinos For Hillary. I dette interview med Kongressen.com fortæller han, hvorfor han fortsat krydser fingre for en immigrationsreform

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: Han er den ene del af en duo, der konsekvent omtales som fremtidens stjerner i det demokratiske parti. Den anden del af duoen er hans tvillingebror, Julian. 41-årige Joaquin Castro har siden januar 2013 været medlem af Repræsentanternes Hus, valgt ind i hjemstaten Texas, hvor både han og broren begge bor med deres familier.
Joaquin Castro har længe været en aktiv Hillary Clinton-støtte. Ikke mindst igennem Latinos For Hillary. Kongressen.com har mødt Joaquin Castro til et interview om udsigterne til en immigrationsreform, hvis Hillary Clinton bliver den næste amerikanske præsident.

Både du og din bror har støtter Hillary Clinton aktivt, blandt andet gennem Latinos For Hillary. Hvilke forhåbninger har du til hende, hvis hun bliver den næste præsident?
“Hun vil gøre mange ting meget bedre end Donald Trump. Hun vil kunne holde Amerika sikkert og trygt. Hun vil kunne sørge for, at det her fortsat er et land, med lige muligheder for alle.”

Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump har talt dunder imod store dele af latino-befolkningen, ikke mindst mexicanerne. Hvordan ser du på den måde, Trump kommunikerer?
“Donald Trump startede sin kampagne med at lange ud efter immigranter. Og har ført en meget racefokuseret kampagne, beklageligvis. Han opdeler amerikanerne ud fra race, etnicitet, religion og andre ting. Derfor mener jeg, at han ville være meget farlig og ødelæggende for landet, hvis han blev præsident.”

Med hensyn til immigrationsreformen, er du så optimistisk omkring udsigterne til, at der omsider vil ske noget på den front, hvis Hillary Clinton vinder valget? Det har jo været meget svært for præsident Obama at få noget igennem?
“Jeg håber. Jeg ved, at Hillary Clinton er fast besluttet på at der skal ske noget.”

Donald Trump har sagt at han vil deportere de 11-12 millioner illegale immigranter, der befinder sig i USA. Hvad er din kommentar til det?
“Selv hans republikanske partifæller har sagt, at det er helt urealistisk. Og ville kræve rene Gestapo-metoder…. Det er helt urealistisk at tænke sig.”

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen