Tom Perez var længe i spil som Hillary Clintons vicepræsidentkandidat. Det blev han som bekendt ikke, men det ændrer ikke på hans støtte til Clinton. Hillary vil sørge for, at Amerika er for alle, ikke kun de få, fortæller Obamas beskæftigelsesminister i dette interview med Kongressen.com
PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: I løbet af de forgangne måneder er Tom Perez’ navn blev nævnt som et af de mest seriøse bud på Hillary Clintons vicepræsidentkandidat. Det blev han som bekendt ikke. Men det ændrer ikke på, at Perez, der til daglig er beskæftigelsesminister i præsident Obamas regering, fortsat vil arbejde hårdt for at hjælpe med at sikre Clinton sejren til november.
Perez er en ombejlet herre på konventet i Philadelphia, men havde alligevel tid til at svare på et par hurtige spørgsmål, da Kongressen.com mødte ham foran konventsalen.
Du kender Hillary Clinton godt, har støttet hende offentligt og ført valgkamp både med hende og for hende. Hvilke type præsident tror du, at hun vil være, hvis hun bliver valgt?
“Hun er utrolig kvalificeret. Det er helt centralt. Hendes værdier, hendes erfaring, hendes passion for at hjælpe andre, hendes dedikation til at sørge for, at det hele tiden handler om ´os´ og ikke om ´mig´. Det er Hillary i en nøddeskal. I et så fantastisk demokrati som det amerikanske, er det vigtigt for alle landets borgere at se, at der ikke findes noget glasloft længere. Nu har vi haft 44 bemærkelsesværdige mænd som præsident. Nu er det tid til, at vi vælger en kvinde.”
Du har arbejder til daglig med arbejdsmarkedspolitik som beskæftigelsesminister i præsident Obamas regering. Hvad er dine forventninger til Hillary Clintons linje på det område?
“Hun vil sørge for, at Amerika virker for alle og ikke kun for de få.”
You must be logged in to post a comment Login