Hillary og de unge kvindelige vælgere

At Hillary Clinton ville være den første kvindelige præsident har været en central planke i hendes valgkampagne i år. Og mens hun har nydt stor støtte blandt Demokratiske kvinder generelt så har yngre kvinder under 30 undgået hende. Til en paneldebat under partikonventet i Philadelphia udforskedes det, hvorfor det er.

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA: Et par timer før den første kvindelige præsidentkandidat af et større politisk parti i USA nomineres samledes en masse kvinder i alle aldre til en paneldiskussion om unge kvindelige vælgeres betydning og potentiale i amerikansk demokrati.

Diskussionen var arrangeret af det højbrynede magasin ’The Atlantic’ der har indrettet en sportsbar med dæmpet belysning som dets hovedkvarter i midten af byen.

I de seneste par valg har den mytologiske ’soccer mom’ været fremhævet som den absolut mest afgørende kategori af svingvælgere – forstadsmødrene der kører børnene til fodboldtræning har været identificeret som den vigtigste gruppe at vinde for at sikre politisk sejr.

Men panelets diskussion arbejdede under idéen om at unge kvinder under 30 og ikke midaldrende mødre vil udgøre den afgørende stemme i fremtiden.

Generationen som kaldes ’millenials’ i USA – dvs. folk under 30 år mere eller mindre (begrebet er ret fleksibelt) – er nu den største demografiske gruppe i USA. Større end den hidtil største: ’babyboomerne’ – der blev født i efterkrigstiden.

Kvindelige vælgere i denne aldersgruppe støttede senator Bernie Sanders omkring 61 til 30 procent hvilket bar ham hele vejen til konventets første aften hvor han modtog en helteankomst.

Demokraterne mere generelt vil også have brug for de unge til november, kvinder som mænd.

Men i splittelsen under det overståede Demokratiske primærvalg havde unge kvinder mere loyalitet overfor der generationsfrænder end deres køn og stemte derfor på Sanders over Clinton.

Spørgsmålet rettes mod panelet: ”Hvorfor?”, hvorfor var unge kvinder ikke nær så begejstrede som andre kvinder for muligheden for en kvindelig præsidentkandidat?

Det bliver hurtigt klart at det er mere komplekst end som så. Den kvindelige stemme er ikke monolitisk og det fremhæves at ikke-hvide unge kvinder stemte for Clinton, mens deres hvide medsøstre stemte Sanders.

Her indtræder det moderne feministiske begreb ’intersektionalitet’, altså at forskellige gruppers sociale interesser overlapper men også må erkende diversiteten i hinandens perspektiv. Sorte kvinders og latinaers interesser er ikke nødvendigvis helt de samme som hvide kvinders. Billedet bliver kun mere komplekst hvis queer-kvinder inkluderes.

Det stereotype billede på en ’millenial’ er en cykelkørende, økologisk hipster med en bachelorgrad. Men f.eks. Sanders’ politiske fokus på universitetsstuderendes gældsbyrde resonerede ikke med alle de unge kvinder der arbejder og ikke har mulighed for at studere – en gruppe hvori ikke-hvide kvinder er stærkt repræsenteret.

I 2008-valgkampen tilrådedes Clinton ikke at betone ”kvindelige værdier” og i stedet præsentere sig som en seriøs og rå politiker. Dette betragtes som en beslutning der skadede hendes valgresultat, hvorfor Clinton i år ikke er bange for at gestalte sin femininitet eller moderlighed i et valgøjemed.

Men dette synes ikke at have været særlig populært blandt mange kvindelige Sanders-sympatisører. Mange man snakker med synes at hun bruger sit køn som et kynisk redskab til forledelse af vælgere.

Panelet stilles spørgsmålet om unge kvinders mangel på perspektiv om ældre generationers kamp måske både frigør dem til at agere i politik, men måske også betyder mangel på forståelse for tidligere generationers ofre.

En gæst til arrangementet, Sally Greenberg, der selv er en ’babyboomer’ er enig i at unge kvinder måske ikke er så bevidste om den forudgående kamp der har sikret deres friheder. Af denne grund sætter disse vælgere måske ikke nær så meget pris på den svære balancegang en kvinde må gå for at oveleve så mage år i politik som Clinton har.

”[Hillary] kunne ikke sige skøre ting og have vildt hår ligesom Sanders og Trump og slippe af sted med det.”
Hertil kan det måske også hacve en effekt at strukturelle kønsforskelle bliver mere manifeste over tid. Løn gabet mellem mænd og kvinder bliver typisk mere accenturet jo ældre man er.

Clinton-kampagnen har i dette års valgkamp lænet sig kraftigt ind i den historiske og politiske betydning af at vælge den første kvindelig præsident. Dette appellerer til ældre generationer af feminister, men det står fortsat åbent om kønsargumentet vil mobilisere unge kvinder i større grad da den kvindelige stemmer kan opdeles på kryds og tværs og politiske prioriteter varierer på baggrund af etniske og alderskel.