Tim Kaine – det sikre og fornuftige valg

Hillary Clinton har valgt sin vicepræsidentkandidat. Ikke overraskende blev det Virgina-senator Tim Kaine. Det er blevet kaldt et sikkert valg. Og det er det også. Men også det fornuftige valg. Af flere grunde.

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Søren Dal Rasmussen, indenrigsanalytiker

WASHINGTON D.C.: Senator Tim Kaine er det mest forudsigelige og sikre valg. Og det blev da også ham, Hillary Clinton fredag aften amerikansk tid lancerede som sin vicepræsidentkandidat. Et valg, der var ventet, og som derfor heller ikke fik folk helt op på lakridserne.

At hendes VP-kandidat er et sikket – og måske derfor også lidt kedeligt valg – er Clinton godt med på. Det har hun allerede forholdt sig til. For som hun sagde om Kaine allerede før hun valgte ham:
“Ja, han er kedelig. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved ham.”

Med valget af Kaine signalerer Clinton, at hun tænker mere på de næste fire år som præsident, end de næste fire måneder som kandidat. Kaine er en regeringspartner. Han ejer det perfekte cv til en moderne vicepræsident, der kan stå i spidsen for Clintons agenda og skaffe stemmer i begge kongressens kamre. Han har erfaring fra senatet og som guvernør og viceguvernør i en relativt konservativ stat, nemlig Virginia. Han kender til udenrigspolitik som medlem af udvalgene for the Armed Services og Foreign Relations. Derudover er han respekteret blandt hans republikanske kolleger i Senatet og vellidt i det demokratiske parti efter at have været formand fra 2009 – 2011. Og Barack Obama havde ham da også som en af de tre finalister til posten som vicepræsident i 2008.

Der hersker derfor heller ingen tvivl om, at Tim Kaine vil kunne overtage præsidentembedet, hvis det skulle blive nødvendigt. Med valget forsøger Clinton altså at skabe en endnu stærkere kontrast til sin modkandidat, Donald Trump, hvis politiske erfaring tæller donationer og den ledende figur i den såkaldte birther-bevægelse, der fejlagtigt anklagede præsident Obama for ikke at være født i USA.

Politiske fordele
Selv om Kaine er det sikre valg, kommer han også med en række valgmæssige fordele. Han opfylder kardinal-reglen hos en vicepræsidentkandidat: Han er ren som en nypudset rude. Hans udtalelser er ukontroversielle, og hans fortid er tæt på fri for kontroverser. Derudover kommer han fra svingstaten Virginia, som bliver en af de afgørende stater til november. Der er blandede beviser for, hvor stor effekt en vicepræsident kan have i sin hjemstat, men nogle studier viser, at det kan rykke to procentpoint.

Han er flydende i spansk og kan nå ud til en målgruppe, som en traditionel kandidat vil have sværere ved. For eksempel vil Kaine kunne optræde i de spansktalende medier som Univision i afgørende stater som Florida og Nevada. Og derfor var det da heller ikke tilfældigt, at Clinton-kampagnen valgte at introducere Clinton-Kaine i Florida, der igen i år står til at blive den strategisk vigtigste stat i valget.

Kaine er desuden en udstrakt hånd til den demografiske gruppe, som Clinton har haft allersværest ved at nå ud til: hvide mænd. Med Trump som modkandidat fører Clinton allerede stort i målingerne blandt latinoer og afro-amerikanere. En national måling havde hendes for eksempel oppe 74-10 blandt latinoer. En anden måling viste, at Trumps støtte blandt sorte i Ohio og Pennsylvania var 0 (!) procent. Det er omvendt hvide mænd, som Clinton underpræsterer blandt. Det skal Kaine være med til at lave om på.

Generelt har modtagelsen af Tim Kaine som Hillary Clintons running mate været meget afdæmpet og præget af ‘selvfølgelig blev det ham’-holdningen. Republikanerne har haft travlt med at udstille ham som værende ‘overkvalificeret’, blandt andet på Fox News fredag aften, hvor værtinden Megyn Kelly og gæster gjorde sig lystige over, at mandens cv simpelthen var for langt og for godt. Hvis det er angrebspunkterne, kunne noget tyde på, at fru Clinton har valgt rigtigt.

Kaines svaghed er det, der samtidig også er hans styrke. Han er lidt småkedelig. Der er ikke meget ‘Yes, we can’ og fyldte gymnastiksale over hans stil. Hvilket ville have været et af hovedargumenterne for at vælge enten Julian Castro eller Cory Booker. Men det lever Clinton formentlig fint med, da hun ved, at hun kan trække på både Castro og Booker i resten af valgkampen og dermed have fremtidens demokratiske stjerner ved sin side, selv om det ikke er som running mate. Og vigtigst af alt, så lægger Kaine en dæmper på Trumps valgstrategi. Trump satser på, at der er nok hvide vælgere, som han kan aktivere efter otte år med Obama og et Clinton kandidatur, der bygger på diversitet og multi-kulturalisme. Med valget af Kaine bør Clinton ikke frygte bagslag fra det hvide Amerika.

Begge kandidater har nu truffet deres valg om, hvem de ønsker at have som følgesvend ind i Det Hvide Hus. Amerikanernes valg hedder enten Clinton/Kaine eller Trump/Pence. Kontrasten kunne næsten ikke være større.