Solidaritet og sammenhold i Warszawa

To dages NATO-topmøde i den polske hovedstad Warszawa er slut. Slutbudskabet er ikke overraskende at alliancen udtrykker solidaritet og sammenhold overfor de meget forskelligartede trusler man står overfor. Af helt konkrete initiativer kom bl.a. øgede NATO-styrker i Østeuropa og fortsat støtte til Afghanistan frem til 2020. Så var der også potentielt godt nyt til det danske forsvar.

Lidt over et kvart århundrede efter den Kolde Krig sluttede, holdt NATO topmøde for stats- og regeringsledere fra de 28 medlemslande. Et af hovedemnerne var ikke anderledes end i alliancens unge dage – truslen fra øst. Men på mange måder var det et markant anderledes topmøde, som over de to seneste dage er blevet holdt i den polske hovedstad Warszawa.

Warszawa som værtsby for NATO-topmødet er meget symbolsk, som et af de tidligere hovedlande i den kommunistiske blok, som NATO blev skabt til at stå sammen mod. Polen blev i 1999 medlem af NATO, og er i dag et af de mest højtråbende lande, når det kommer til spørgsmålet om sammenhold i alliancen overfor Rusland. Den transatlantiske alliance er nået langt siden Murens Fald i 1989, men kommunismens fald har bestemt ikke betydet at alliancen har mistet relevans.

Det er nemlig et meget komplekst trusselsbillede, som blev diskuteret over de sidste to dage, for som det står i slutdokumentet fra topmødet, så står alliancen overfor: an arc of insecurity and instability along NATO’s periphery and beyond. Ved topmødet i Warszawa skulle lederne diskutere så forskelligartede spørgsmål som truslen fra Rusland, presset fra flygtninge til Europa, Storbritanniens exit fra EU, kampen mod Islamisk Stat og situationen i Afghanistan.

Der skulle udvises sammenhold og solidaritet, og flere europæiske lande havde noget at bevise – blandt andre Danmark.

Fælles front mod øst
Budskabet om solidaritet overfor Rusland fra NATO-landene blev, at man vil stille med fire bataljoner på rotationsbasis i Østeuropa, det svarer til ca. 4.000 soldater. Tre bataljoner vil blive stationeret i de tre baltiske lande under britisk, canadisk og tysk ledelse. Den sidste bataljon stationeres i Polen under amerikansk ledelse.
Storbritannien vil stille med 500 soldater til disse styrker, et klart tegn på deres fortsatte engagement i europæisk sikkerhed selv efter Brexit. Den danske regering tilkendegav, at Danmark vil stille med op til 200 soldater til NATO-styrken.

I slutdokumentet lægger alliancen op til, at man ikke udgør nogen trussel mod Rusland, og at udstationeringen af styrker i Østeuropa ikke er ment som en provokation. Men man vil til gengæld heller ikke vil gå på kompromis med alliancens værdier om gensidige sikkerhedsgarantier. Derfor er man nødsaget til at udstationere tropper for at sikre sikkerhed og stabilitet overfor Ruslands provokationer.
Man afviser samtidig ikke, at NATO kan samarbejde med Rusland, men at det kræver ændringer i Ruslands adfærd som man ikke har observeret endnu.

Under topmødet undersendte NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg sammen med præsidenten for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker og formand for det Europæiske Råd Donald Tusk en erklæring om øget samarbejde mellem EU og NATO for imødegå hybride trusler. Dermed søger man at sende signaler om fortsat sammenhold i Europa, trods Storbritanniens exit fra EU, som ellers har givet anledning til bekymring for fællesskabet.

Lille sejr for Danmark
Netop spørgsmålet om sammenhold har været vigtigt op til topmødet, og især spørgsmålet om medlemslandenes forsvarsbudgetter. Her har Danmark været i skudlinjen for ikke at leve op til alliancens krav om at bruge 2% af BNP på forsvarsbudgettet.

At Danmark kunne tage til topmødet med en tilkendegivelse af, at man vil købe F-35 kampfly gav et lidt bedre billede af Danmark, men alligevel er Danmark blevet anklaget for ikke at gør nok.
Det danske forsvarsbudget ligger på omkring 1,2% af BNP, men under topmødet åbnede regeringen døren for, at det kan komme til at stige til næste forsvarsforlig. Der blev ikke givet nogle garantier, men det var et vigtigt signal fra den danske regering sammen med de op til 200 soldater, som vi vil stille med til den nye NATO-styrke i Østeuropa.

Men Danmark opnåede også en sejr ved topmødet. På trods af at det danske forsvarsbudget ikke har levet op til NATO’s krav, så har vi altid brystet os af et meget stort ”output” – forstået på den måde at Danmark har fået meget ud af sit ellers sparsomme forsvarsbudget i form af deltagelse i internationale missioner og øvelser.

Sejren for Danmark bestod i at der i slutdokumentet fra topmødet kom til at stå at: Output is also important, in particular deployability and sustainability of Allied forces. Dermed anerkendes det fra NATO’s side at lande med højt output kan få anerkendelse på trods af at man ikke lever op til kravet om 2%. Hvor meget Danmark kan få fred fra kritik af størrelsen på vores forsvarsbudget er et åbent spørgsmål, men med denne sætning er der nok givet lidt pusterum.

Det var nogle af emnerne, som blev diskuteret i den polske hovedstad. Foruden disse blev også Afghanistan, flygtningestrømme til Europa og Islamisk Stat diskuteret.

De mange forskellige udfordringer viser at den transatlantiske alliance fortsat er relevant, her 67 år efter alliancen blev grundlagt til at imødegå truslen fra den kommunistiske blok. Med deltagelse af mange de gamle fjender er det en meget anderledes alliance vi ser i dag stå overfor en meget bred vifte af udfordringer. Med problemerne i EU er NATO’s relevans som samlingspunkt blevet forstærket og det var nok det klareste budskab, som man gik meget op i at sende fra Warszawa: NATO er fortsat relevant og fundamentet i gensidig sikkerhed er stadig grundprincippet som alliancen er bygget op om.