Spørgsmålet om retten til abort sætter nok en gang de amerikanske sind i kog. Hillary Clinton forsvarer kvinders ret til selv at vælge, mens Donald Trump tværtimod mener, at kvinder, der får abort bør straffes
I november sidste år angreb Robert Lewis Dear, en selvudnævnt “forsvarer for de ufødte børn”, en Planned Parenthood abortklinik i Colorado Springs, hvor han skød og dræbte tre personer.
Dear’s angreb var langt fra det første af sin slags, og amerikanske abortklinikker udsættes i stigende grad for hærværk og trusler om vold. Siden 1977 har der, ifølge en rapport fra National Abortion Federation, været 11 mord, 26 mordforsøg, 42 bombesprængninger og 185 tilfælde af brandstiftelse rettet mod abortklinikker og deres personale.
Abort er et spørgsmål, der deler amerikanerne. Planned Parenthood, der har hundredvis af klinikker rundt omkring i USA, hvor de blandt andet udfører aborter, er et godt eksempel på dette og er ofte centrum i den polariserede debat om abort, der har præget amerikansk politik og samfund siden 1970’erne.
Dette års primærvalg er ingen undtagelse. I juli sidste år offentliggjorde en anti-abort gruppe kaldet Center for for Medical Progress en serie af vidoer, der var optaget i al hemmelighed på Planned Parenthood’s abortklinikker. Videoerne viste, ifølge organisatinen, at Planned Parenthood var involveret i salg af fostervæv og organer fra abortede babyer. Selvom Planned Parenthood benægtede alle anklager, skabte historien et kæmpe ramaskrig, og den tidligere republikanske præsidentkandidat Carly Fiorina tog sagen op i flere TV-debatter, hvor hun beskrev, hvordan hun havde set videoer med “fuldt udviklede fostre liggende på bordet med bankende hjerte og aktive ben, mens en Planned Parenthood medarbejder fortalte, at de skulle tjene penge på dets hjerne.”
Også Tea Party kandidaten Ted Cruz var højlydt “pro-life” støtte under hans valgkampagne, og Donald Trump udtalte i foråret, at han ville kriminalisere abort og straffe både kvinder og læger, der udfører indgrebet. I sit forsøg på at tiltrække de kvindelige vælgere har demokraternes Hillary Clinton ligeledes gjort abort til et omdrejningspunkt i sin kampagne, og til primærvalget i New York var Planned Parenthoods direktør, Cecile Richards, blandt talerne ved et af Clintons valgmøder, hvor hun til store jubelråb talte om kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Richards er, meget sigende, også medlem af det Demokratiske Parti, der er blandt de største støtter af organisationen Planned Parenthood.
Mens abort sjældent fylder i europæisk politik, er det i USA ikke til at komme udenom emnet – særligt ikke i en præsidentvalgkamp. For at være en seriøs republikansk præsidentkandidat, er det idag nødvendigt at være “pro-life”, som det hedder i USA, eller med andre ord abortmodstander. Stort set alle demokrater betegner sig omvendt som “pro-choice”, som det hedder, når man advokerer for kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og dermed også, om man ønsker en abort.
Abort har været lovligt i USA siden 1973, hvor Højesteret afgjorde, at abort er en individuel rettighed i den kontroversielle dom Roe v. Wade. Retten fandt, at det er i strid med den amerikanske forfatning at nægte kvinder retten til en abort og til at bestemme over deres krop. Abortmodstanderne bruger den samme formulering fra den amerikanske forfatning til at argumentere for det modsatte, nemlig at abort er i strid med fostrets individuelle rettighed – retten til livet.
Selvom abort har fyldt politisk ved stort set alle amerikanske præsidentvalgkampe lige siden, viser undersøgelser faktisk, at de fleste amerikanere ikke anser det for et afgørende emne. Når det alligevel får politisk opmærksomhed idag skyldes det, at det har betydning for begge partiers vælgerbase. Pro-choice støtterne findes oftest langs kysterne og i USA’s større byer, der overvejende stemmer demokratisk. 69 procent af republikanske vælgere er pro-life, og abortmodstanden er særlig stor hos de vigtige evangeliske vælgere samt i Syden og Midtvesten, der er republikansk hjerteland. Det er derfor praktisk talt umuligt for en republikaner at være abort-fortaler. Sådan har det dog ikke altid været.
Ronald Reagan var en af de første prominente republikanere til at se mulighederne i at bruge abort spørgsmålet til nå ud til katolske og evangeliske vælgere. Under valgkampen i 1981 advokerede han blandt andet for en tilføjelse til forfatningen, der ville forbyde abort i alle tilfælde undtagen i situationer, hvor moderens liv var i fare. Det lykkedes aldrig for Reagan at gennemføre løftet, men han viste, at abortmodstand var blandt de emner, der kunne føre den voksende andel af evangelske vælgere, der traditionelt havde stemt overvejende på Demokraterne, over til Det Republikanske Parti.
Abort deler ikke kun USA politisk men også geografisk. Abortmodstanden er størst i Midtvesten og Syden, mens kysterne og byerne overvejende er pro-choice. Før 1960’erne sad Demokraterne overvejde på Syden, men i takt med partiets omfavnelse af borgerrettighedskampen og senere kvindebevægelsen og abort mistede Demokraterne meget af fodfæstet i det sydlige USA. Under den demokratiske præsident Jimmy Carter, der selv var en evangelisk såkaldt “born-again Christian” blev de evangeliske vælgere stødt endnu længere væk fra partiet efter indførelsen af en skat for religiøse skoler.
Idag har abort spørgsmålet fået fornyet relevans efter flere stater, heriblandt Texas, har indført lovgivning, der i praksis har betydet, at et stort antal abortklinikker har måttet dreje nøglen om. Sagen er nu havnet ved Højesteret, der i løbet af de næste måneder skal stemme om, hvorvidt den restriktive lovgivning er i strid med den amerikanske forfatning. Dommernes beslutning vil blive den vigtigste vedrørende abort i 25 år.
Der er derfor meget, der tyder på, at spørgsmålet om abort igen vil blive et omdrejningspunkt i efterårets præsidentvalgkamp og fortsætte med at polarisere både det amerikanske samfund og de to partier.
You must be logged in to post a comment Login