Obama vil ikke undskylde i Hiroshima

Præsident Obama er på besøg i Japan. Fredag vil han som den første siddende præsident besøge Hiroshima. Symbolværdien er selvfølgelig enorm. Obama har i mange år talt om en atomvåbenfri verden og vil nok tale om farerne ved atomvåben, men forvent ikke nogen undskyldning for at USA smed den første atombombe over Hiroshima. En ironisk pointe ved besøget er, at han i sit følge har midlerne til at affyre, hvad der svarer til 22.000 Hiroshima bomber.

Præsident Obama har gang i en større rejse i Asien, og sidste stop på turen er USA’s trofaste allierede Japan i anledning af G-7 topmøde.

Forholdet til Japan udgør en hjørnesten i USA’s alliancesystem i det østlige Asien, og begge parter har store interesser i at fastholde de gode relationer. De gode relationer er dog kommet under pres allerede inden besøgets begyndelse, idet en amerikansk statsborger, og ansat ved en amerikansk militærbase i Japan, står anklaget for drabet på en japansk kvinde. Det har fået diskussionerne og utilfredsheden med USA’s miltære tilstedeværelse i lande, i visse kredse af det japanske samfund til at blusse op.

Men trods den dårlige start så er det et besøg hos rigtig gode venner, som præsident Obama kan se frem til.
Hvad der adskiller dette besøg fra tidligere præsidenters besøg til Japan, er, at Obama, som den første siddende præsident, vil besøge byen Hiroshima. Her smed USA for 71 år siden den første af to atombomber, som nogensinde er blevet brugt i krig.

Lige siden han holdt sin berømte tale i Prag om nedrustning, har det været en central del af præsident Obamas image, at han talte om nedrustning af atomvåben. Symbolikken er derfor til at tage at føle på, når en amerikansk præsident, kendt for ønsket om nedrustning, står i en by som er et så tydeligt billede på farerne ved atomkrig.

Man skal ifølge hans rådgivere ikke forvente den store tale fra Obama, og man skal nok heller ikke forvente en undskyldning for at USA smed atombomber over Japan. Det er nemlig begrænset, hvad han kan sige.

Men lige så vel som der er meget symbolik ved Obamas besøg i Hiroshima, lige så meget er der ironi. Præsidenten der har talt atomnedrustning, er samtidig ved at igangsætte en modernisering af USA’s atomvåben.

Et måske endnu mere ironisk element, som hjemmesiden Defense One har pointeret, er at sammen med Obama rejser også den såkaldte ”Nuclear Football”. Det er en kuffertlignende ting som giver Obama kontrol over USA’s atomvåben. Mens han går rundt i Hiroshima, vil han kunne affyre, hvad der svarer til 22.000 Hiroshima bomber.

Symbolværdien og hvad han kan sige
Siden han i 2009 holdt sin store tale i Prag, har det været en del af Obamas image at han ville kæmpe for en atomvåbenfri verden. Derfor giver det rigtig god mening, at det er netop ham som bliver den første siddende amerikanske præsident som besøger Hiroshima.

Byen er symbol på atomvåbens destruktive kraft, og de menneskelige omkostninger som anvendelsen af atomvåben har.

Men det er ikke det store, som præsident Obama kan sige under sit besøg. Hans rådgivere har givet udtryk for at han ikke vil holde en stor politisk tale, for det ses ikke som værende det rette forum. Men i det omfang han vil sige noget, så vil det formodentlig være respektfulde bemærkninger rettet mod de civile ofre i krig og den generelle fare ved atomvåben. Med den øgede historiske distance til Anden Verdenskrig er der røster, som har snakket om præsidenten og USA, mon på et tidspunkt ville undskylde for at have anvendt atomvåben under krigen, som den eneste magt nogensinde. Men vi skal nok ikke forvente nogen undskyldning fra Obama. Der er ikke stemning i USA for at undskylde for anvendelsen af atomvåben under Anden Verdenskrig. Det ses generelt som havende været nødvendigt for at få afsluttet krigen, og faktisk anses det for at have sparet tusinder af liv. En undskyldning fra Obama ville da også være med til endnu en gang, at fremstille ham hos hans kritikere, som en svag præsident som er bange for at anvende magt.

Den store ironi
Når præsident Obama taler om atomar nedrustning, så er der en grad af ironi, som er til at tage og føle på. Det er tidligere dækket her på Kongressen.com, men ved besøget i Hiroshima er der en yderligere pointe.

Først og fremmest er det ironisk, at præsidenten så konsekvent taler om nedrustning, alt imens Pentagon er i gang med de indledende faser af den mest omfattende modernisering af landets arsenal af atomvåben i mange år.

Moderniseringen inkluderer opgradering af atommissiler, udvikling af nye missiler, samt udvikling af en ny strategisk bombemaskine, som skal kunne medbringe atomvåben. Moderniseringen ventes at tage 30 år, og omkostningerne forventes at ligge på omkring $1 billion – som med vanlig pentagonsk evne til planlægning sikkert bliver mere.

Ved dette konkrete besøg er der dog en yderligere en ironisk pointe, som hjemmesiden Defense One har pointeret.

Overalt hvor præsidenten færdes, følges han af en officer fra et af de fire værn. Denne officer har ansvaret for den såkaldte ”Nuclear Football”. Med denne kuffert har præsidenten mulighed for at kontrollere USA’s atomvåben. Våben som har en samlet kapacitet som er 22.000 gange kraftigere end den bombe som udryddede Hirsoshima for 71 år siden.

Det er ikke noget man kan bebrejde Obama, eller noget han kan fravælge. Det hører med til at være USA’s præsident. Men ironien er alligevel til stede, når han på den måde har talt om nedrustning.

Øget atomar usikkerhed
Flere andre medier pointerer at det er en højspændt periode, som præsidenten vil have mulighed for at tale om farerne ved atomvåben.

Et medie kommenterede at efter at have standset Irans udvikling af atomvåben, så er Asien den næste kritiske zone i spørgsmålet om spredning af atomvåben.

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump har i et interview med New York Times udtalt, at han egentlig ikke så det store problem i hvis Sydkorea og Japan udviklede deres egne atomare kapaciteter.

Den tanke er han ikke den første, der har fået. Det er der debattører i begge lande, som har talt om i længere tid.

I de to lande er man nemlig i stigende grad nervøs over Nordkoreas kapaciteter indenfor atomvåben, og den tilsyneladende manglende evne hos det internationale samfund til at sætte en stopper for det lukkede regimes atomprogram. Derfor er der snak om, at Japan og Sydkorea bør udvikle deres egne atomvåben for at afskrække Nordkorea. Den tanke har også fundament i en frygt for amerikansk tilbagetrækning fra regionen – samme frygt som man har set hos nogle mellemøstlige regimer. Derfor gør flere debattører sig tanker om at man må være i stand til at stå på egne ben, hvis nu USA’s sikkerhedsgaranti ikke er så garanteret alligevel.

Der er lang vej endnu til et sydkoreansk eller japansk atomvåben. Men tankerne og frygten er der. Derfor kunne det da give mening for præsident Obama at holde en tale om nedrustning og farerne ved spredning og anvendelse af atomvåben. Men tiden er ved at rinde ud for præsident Obama, og det er højst usandsynligt, at han vil bruge af sin resterende politiske kapital (som ikke er i overvældende mængder) til at tage et opgør med USA’s atompolitik. Selv ikke ved en oplagt scene som Hiroshima – det første arnested for anvendelsen af atomvåben.