USA og Vietnam: Gamle fjender skal inddæmme Kina

Præsident Obama har været på besøg i Vietnam i de seneste dage, for at styrke forholdet mellem de to gamle fjender. Dyrkningen af gode relationer har gode forhold i begge lande, som har brug for hinanden i den magtkamp som foregår i disse år i Asien. Vietnam har brug for amerikansk rygstøtte, og USA har brug for Vietnam som endnu en partner i inddæmningen af Kina.

Forholdet mellem USA og Vietnam har i mange år ligget i skyggen af Vietnamkrigen. Siden USA’s nederlag har forholdet været fastfrosset i den Kolde Krigs idelogiske forskelle. Udviklingen i regionen har nu nået et punkt, hvor de historiske forskelle i højere og højere grad kommer i baggrunden.

Udfordringen fra Kina har fået USA og Vietnam til at nærme sig hinanden, hvor meget man end stadig er uenige om ting som menneskerettigheder, så har man mere brug for hinanden. Vietnam føler de har brug for amerikansk rygstøtte til at stå imod Kina i spørgsmål om opdeling af det Sydkinesiske Hav, og USA har brug for Vietnam til at være del af deres inddæmning af Kina.

Et af højdepunkterne ved Obamas besøg i Vietnam over de seneste dage var ophævelsen af en 50-årig våbenembargo, som har betydet at Vietnam ikke har kunnet købe amerikanske våben. Det forbud ophæver den amerikanske præsident nu.
Ophævelsen af våbenembargoen er seneste skridt i forbedringen af forholdet mellem de to lande, som også inkluderer deltagelse i den store frihandelsaftale Trans Pacific Partnership.

Et gensidigt behov for venskab
Ifølge den amerikanske forfatter Robert Kaplan så betyder mindet om Vietnamkrigen langt fra lige så meget i Vietnam, som det gør i USA. Her ser man nemlig et større historisk fjendskab mod Kina, og det er dette fjendskab som styrer viljen hos vietnameserne til at komme tættere på USA.

Samtidig siger Kaplan, at USA har brug for Vietnam, fordi landet er det eneste i Sydøstasien som har de økonomiske, politiske og militære kapaciteter til at stå imod Kina. Derfor har USA en klar interesse i at styrke relationerne mellem de to lande.

I en samtale med den amerikanske presse, udtalte den amerikanske forsvarsminister Ashton Carter for nogle dage siden, at årsagen til at flere og flere lande søger mod USA for venskab, er en stigende bekymring for den sikkerhedssituation, som er under udvikling i regionen. Det er uden tvivl rigtigt, for man har ikke nogen organisation som NATO, EU eller OSCE i Asien, med lignende kapacitet og gennemslagskraft til at sikre stabilitet i tilfælde af uoverensstemmelser og konflikt. Derfor føler flere lande i regionen, at de har brug for USA til at kunne stå imod pres fra Kina i især spørgsmål om fordeling af områder i det Sydkinesiske Hav.

Ligeledes samler USA på venner til at sikre en magtbalance som går imod Kina. Her er det selvfølgelig værd at bemærke, at både den amerikanske præsident og forsvarsminister har udtalt, at det tættere forhold til Vietnam og andre lande i regionen selvfølgelig ikke er rettet mod Kina. Man hilser Kinas opstigning som stormagt velkommen, og vil søge gennem samarbejde og diplomati at håndtere det.

Amerikansk inddæmningspolitik
Gennem den Kolde Krig var det et mål i amerikansk udenrigspolitik at inddæmme Sovjetunionen. Nu lader turen så til at være kommet til Kina. Siden 2011 har Obama-regeringen søgt at flytte fokus for amerikansk udenrigspolitik mod Asien, baseret på tre ben: et diplomatisk, økonomisk og militært. Især det militære ben giver anledning til bekymring og irritation i Kina, men opbakning i nabolandene, som var glade for at USA lod til at vende mod Asien.

Hen over årene må præsident Obama dog erkende, at hans store fokusskifte ikke har kunnet finde sted. Europa har fået større problemer end forventet, missionen i Afghanistan har ikke kunnet afsluttes som planlagt, og man har måtte engagere sig mod Islamisk Stat.

Men alligevel er der små elementer af fokusskiftet, som lever videre – blandt andet den militære og diplomatiske inddæmning af Kina.

USA har gennem de seneste år søgt tættere relationer til landene i Sydøstasien, og adgang for flåde- og landstyrker. Det betyder nu at amerikanske skibe har base i Singapore og Filippinerne, amerikanske marinesoldater er stationeret på rotationsbasis i Australien og amerikanske krigsskibe deltager i store multinationale øvelser med lande som Thailand, Indien, Vietnam, Filippinerne og Singapore.

Overordnet set arbejder USA altså på, ved lavere blus end præsident Obama havde ønsket, at håndtere Kinas opstigning som stormagt. Men den militære, diplomatiske og økonomiske inddæmning som USA er i gang med i regionen, indikerer at en sådan håndtering vil komme til at foregå indenfor en amerikansk defineret ramme baseret på amerikansk overlegenhed. Det forbedrede forhold til Vietnam kan gå hen og blive en vigtig brik i den måde USA er ved at opbygge sin inddæmning af Kina.