Våbendebatten splitter den amerikanske befolkning

Våbendebatten er tilbage som værdipolitisk tema i valgkampen. Spørgsmålet, om hvor svært det skal være at få fat i et skydevåben, graver dybe kløfter i befolkningen og sætter følelserne i kog.

Efter flere års fravær er skydevåben igen blevet et diskussionsemne i en amerikansk præsidentvalgkamp. Det skyldes i høj grad, at præsident Obama indledte året med at sætte fokus på netop skydevåben og de mange amerikanere, der hvert år bliver ramt af skud. På et pressemøde lancerede en følelsesladet Obama flere initiativer, som skal forhindre, at skydevåben ender i de forkerte hænder. Han indskærpede desuden, at baggrundstjek også er nødvendige ved handel på internettet og på våbenmesser. Overordnet set tiltag der vil få begrænset effekt i praksis.

Det kan godt være, at Obama ikke fik endevendt våbenlovgivningen, men han fik i hvert fald sat den på dagsordenen i begyndelsen af et stort valgår. Hillary Clinton bakker Obama op og har lovet, at hun vil udvide baggrundtjekkene ydereligere og forbyde halvautomatiske skydevåben, hvis hun bliver præsident. Når Clinton har gjort ekstra meget ud af at tale om våbenkontrol i sin kampagne under primærvalgene, så skyldes det også Bernie Sanders. Senatoren fra den landlige stat Vermont har gennem årene haft en mere moderat holdning på området, fordi mange af hjemstatens borgere ejer skydevåben for at gå på jagt. Men Sanders’ nye tilhængere er venstreorienterede og ønsker mere lovgivning på området. Derfor har det været oplagt for Clinton, at huske vælgerne på, at de skal vælge hende frem for Sanders, hvis de gerne vil gøre det sværere at få fat i et skydevåben i USA.

Lige som Clinton bruger våbenspørgsmålet til at forsøge at kapre stemmer, så forsøger Donald Trump at gøre det samme. Trump har blandt andet udtalt, at Clinton har tænkt sig at tage folks våben og afskaffe ’The Second Amendment’, som indeholder amerikanernes lovmæssige ret til at bære våben. Clinton vil godt nok foreslå visse restriktioner for at forebygge skyderier, men hun har dog ikke sagt, at hun vil helt forbyde alle skydevåben.

Men Donald Trumps skræmmebillede kan sagtens tænkes at tiltrække vælgere. For der er en stor gruppe amerikanere, der sætter deres forfatningssikrede ret til at bære våben meget højt.

Det taler sit eget tydelige sprog, at der sker en stigning i salget af skydevåben, hver gang der er sket et masseskyderi eller terrorangreb. Det samme er sket, hver gang Obama har bebudet, at han ville stramme våbenlovgivningen. Det er en reaktion fra de amerikanere, der er uenige med Obama, og som vil ud og købe et våben, mens tid er. Ifølge undersøgelser fra Pew Research Center er det især hvide mænd uden en videregående uddannelse, våbenejere og folk fra landet, der mener, det er vigtigere at bevare retten til at bære våben end at begrænse den.

Det er samtidig vælgergrupper, som typisk stemmer republikansk. Mange af dem har den holdning, at de bedst kan beskytte sig selv og deres families sikkerhed ved selv at eje et skydevåben. Men det argument der vejer tungest, er selve retten til at bære våben. Selve rettigheden forbinder mange amerikanere med frihed og selvstændighed – idealer som er vigtige for deres selvforståelse.

Samtidig er der også en anden gruppe amerikanere, som gerne vil have gjort mere for at stramme våbenlovgivningen. Det gælder især latinamerikanere, afroamerikanere, hvide veluddannede kvinder og folk fra storbyer. For de etniske minoriteters vedkommende er det over 72 procent, der ønsker mere kontrol på området. At tallet er så højt giver god mening, eftersom sorte og latinamerikanere oftere ender som skudofre, og derfor har problematikken tættere inde på livet. De ser alle de skyderier og dødsfald, der sker hvert år, og mange tænker derfor, at den eneste løsning er at få skærpet lovgivningen for at gøre det sværere at få fat i et våben.

Vælgersplittelsen ses også i meningsmålingerne. De seneste år har fordelingen ligget omkring 50-50, når amerikanerne bliver spurgt, hvorvidt det er vigtigst at beskytte retten til at eje våben eller at kontrollere, hvem der ejer dem.

Der har for det meste været en lille overvægt af vælgere, som er imod stramninger af lovgivningen. Dog er flertallet tippet over på den anden side i perioderne efter højprofilerede masseskyderier som for eksempel skoleskyderiet i Newtown. På begge sider er det her et vigtigt værdipolitisk tema, der på linje med temaer som fri abort og homoseksuelles ret til ægteskab virkelig kan vække stærke følelser hos folk. De to grupper ser så forskelligt på spørgsmålet, at det kan være svært at få øje på kompromiser.

Tiden må vise, hvorvidt den næste præsident og Kongressen kommer til at vedtage stramninger af våbenlovgivningen eller ej. Indtil videre vil debatten fortsætte, når Clinton og Trump skal til at krydse klinger – og når USA rammes af den næste store skudepisode.

Køb Agnete Wismers e-bog ‘Byen De Kalder Chiraq’, der handler om den amerikanske våbenkultur, her:
Køb ‘Byen De Kalder Chiraq’ her