Den amerikanske vrede

Amerikanerne er godt gammeldags vrede. Vrede på systemet. Vrede på politikerne. Vrede over, at deres levestandard ikke har forbedret sig de seneste år. Vrede over usikkerheden. Det er denne vrede, der indtil videre har været hjørnestenen i en af de mest uforudsigelige valgkampe i historien. I de kommende uger ser Kongressen.com nærmere på den amerikanske vrede i en ny temaserie

Jeg var i Washington D.C. for et par uger siden. En af morgenerne havde jeg et møde på K Street, ikke langt fra Det Hvide Hus, og lagde derfor vejen forbi 1600 Pennsylvania Avenue. Som så ofte før havde både turister, demonstranter og ordensmagten taget opstilling foran det sorte hegn.

En midaldrende mand stod lidt for sig selv ved en kantsten. I hænderne havde han et stykke pap med ordene: ´Create jobs now!´

Han råbte ikke, men stod bare og lyste langt væk af indebrændthed. Jeg gik hen og forsøgte at tale lidt med ham. Men det gad han sgu ikke.
´Journalister, politikere, lobbyister… You´re all the same,´ småmumlede han gnavent.

Det var langt fra den første vrede mand, jeg mødte den dag. Tværtimod er det i øjeblikket sådan i USA, at hvis man vil stikke en tændstik til dunken med benzin, så skal man bare spørge folk, hvad de synes om regeringen. Eller systemet i det hele taget.

Nogen vil måske hævde, at det altid har været sådan i dele af USA. Og at det altid har været lettere at finde amerikanere, der vil sige noget grimt end noget pænt om deres politiske system. Og det er der da bestemt også noget om.

Men noget har alligevel ændret sig den seneste tid. Tonen er blevet hårdere. Frustrationerne større. Vreden mere åbenlys. Følelsen af, at nu kan det fandme være nok!

Amerikanerne er vrede i øjeblikket. Vrede på systemet. Vrede på deres politikere. Vrede på Washington D.C. Vrede på politiet. De er vrede over, at der mangler job. Vrede over, at de ikke kan mærke det opsving, der tales om. Vrede over, at de ikke har mærket nogen reel fremgang i deres levestandard de seneste mange år. Vrede over, at mange af dem ikke har råd til at sende deres børn på universitetet. Vrede over truslen om terror. For nu bare at nævne nogle af de mange eksempler.

Vreden giver anledning til en præsidentvalgkamp, der indtil videre har vist sig som en af de mest uforudsigelige i moderne amerikansk historie. Hos Republikanerne har Donald Trump knust alle sine 16 modstandere i primærvalgkampen og bliver med al sandsynlighed den republikanske kandidat ved valget til november. Opskriften på succesen: Italesæt den vrede, der er i samfundet. Tæsk løs på systemet, tæsk løs på Washington og fremstil dine modstandere som en del af det system, der har svigtet. Ikke just raketvidenskab, men utrolig effektivt i en tid, hvor anti-establishment bølgen skyller hen over Amerika og river det meste med sig. Alt sammen til tonerne af: ´We´re not gonna take it!´

Hos Demokraterne er frustrationen omtrent lige så stor, som den er hos Republikanerne. Forskellen er bare, at systemets kandidat, Hillary Clinton, på afgørende tidspunkter har kunnet rykke fra sin græsrodsudfordrer, Bernie Sanders, og derfor ender som Donald Trumps modstander til november. Selv om især de unge demokratiske vælgere med al tydelighed har demonstreret, at de vil noget andet end fru Clinton. Derfor har vi heller ikke hørt det sidste til Bernie Sanders og hans mange støtter på venstrefløjen. Tværtimod.

Både Trump og Sanders har italesat deres kampagner som værende et oprør mod systemet. En protest mod den politiske elite og folkets måde at sige: ´Enough is enough!´ Og uanset udfaldet af valget den 8. november, så har denne måde at føre valgkamp og denne udtalte vrede mod systemet ændret USA. I hvilken retning, det går herfra, må vi vente og se til efter valgdagen.

Netop fordi vrede er et nøgleord i denne valgkamp, har vi her på Kongressen.com besluttet os for at sætte fokus på netop dette. Over de næste uger vil vi således belyse den amerikanske vrede ud fra forskellige vinkler og perspektiver.

For vrede er nøgleordet til at forstå, hvad det bliver for en valgkamp, vi kommer til at se mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Og nøgleordet til at forstå Amerika og amerikanerne anno 2016.