Cybersikkerheds bløde side – de sociale medier

Vigtigheden af cybersikkerhed bliver stadig større. For i takt med digitaliseringen udbredes, des mere sårbare bliver vi for cyberangreb. Derfor er det et emne, der skal tages yderst alvorligt

Af Thomas Elkjer Nissen, Militæranalytiker, Forsvarsakademiet

”Hvis du tror, at cyber-sikkerhed kun er et spørgsmål om firewalls og ettaller og nuller, skulle du overveje hvad dine sociale medieprofiler siger om dig og hvordan det kan udnyttes – hvis man ville…..!”

Den 18. marts skrev ambassadør Christian Dons Christensen om ”Hybrid Krigsførelse i Europa” her på Kongressen.com Her skrev han blandt andet, at hybrid krigsførelse indeholdt alt ”fra økonomiske sanktioner over cyber-angreb til undergravende efterretningsaktiviteter. Hertil kommer en omfattende propagandaindsats (…)”. En del af denne form for ’krigsførelse’ involverer altså i høj grad cyber-krigsførelse, og berør dermed også cyber-sikkerhed. Også i Danmark. Men når man ser på meget af debatten om cyber-sikkerhed i dag, omhandler den primært forsvaret af den såkaldte ’kritiske infrastruktur’ og de tekniske løsninger. Dermed overlades meget af ansvaret for den egentlige sikkerhed til myndigheder, firmaer, deres medarbejdere og borgere i almindelighed. Særligt, når det kommer til et af de blødere aspekter af cyber-sikkerheden – de sociale medier.

Mens vi taler om beskyttelsen af den kritiske kommunikationsinfrastruktur i den politiske debat i dag og truslen fra hackere og statssponsoreret cyber-spionage mod private firmaer og det offentlige, foregår der en masse i de sociale medier, som også er relateret til disse aktiviteter. De er bare ikke særligt omtalt i en sikkerhedsmæssig kontekst. Aktiviteterne omfatter ting som er en del af hybrid krigsførelse, ting som har med efterretningsindhentning mod danske interesser at gøre, og ting der må betragtes som kriminelle handlinger. Det udfordrende er dog, at det er svært at opdele disse aktiviteter, da de ofte udføres af de samme aktører, og med de samme teknikker, bare på forskellige tidspunkter og mod forskellige mål.

Teknikkerne omfatter både kriminelles og efterretningsorganisationers brug af ’social engineering’ (målrettet manipulation) i deres svindel tricks og industrispionage. Primært igennem at udnytte hvad de frit kan finde på folks private sociale medieprofiler. Det omfatter også brugen af algoritmer til at snyde folk på dating sites, og snedig brug af den tvær-medialisering som sociale medier tilbyder til at påvirke den offentlige debat og den politiske diskurs. Konsekvensen kan være at der opstår ’shitstorms’ på de sociale medier, som individer, virksomheder eller politikere uforvarent bliver blandet ind, bare for at deltage i debatten. Men det kan også være planlagt, for at påvirke opfattelsen af en given situation og hvilken holdning og adfærd folk skal påtage sig i den forbindelse. Se bare på fænomenet ’internet trolde’ som har været meget omtalt i forbindelse med Rusland og hybrid krigsførelse, for slet ikke at snakke om propaganda fra terrororganisationer som Daesh.

Meget af dette er til et vist omfang kendt stof. Medierne har med jævne mellemrum omtalt det, men oftest i konteksten af kriminalstof, eller hvordan politikere kommunikere i dag via de sociale medier. Men bag disse enkelthistorier gemmer der sig et mønster af en omfattende brug af sociale medier til alt fra efterretningsindhentning, måludvælgelse, propaganda og misinformation til egentlige cyber-angreb på andre sociale medieprofiler. Alt sammen for at opnå adgang til netværk og informationer, gennem at manipulere folk til at gøre ting som strider mod deres interesser, eller via, deres sociale medieprofiler. Dermed kan aktører om de så er statslige, ikke-statslige, eller bare individuelle kriminelle, omgå de tekniske cyber-sikkerhedsforanstaltninger som vi taler så meget om i den nuværende debat, og alligevel opnå deres formål. Cyber-sikkerheden har dermed mindst en blød bug – de sociale medier – som fortsat er undervurderet.

Lyder det skræmmende? Det gør det måske! Men det er også en del af den ’sociale’ medievirkelighed vi alle lever i til daglig. En virkelighed hvor vildledning, spionage og propaganda kan nå os gennem vores smartphone, og hvor vores ellers ’sociale’ tilstedeværelse på nettet bliver udnyttet til begå blandt andet kriminalitet. Det er derfor også en virkelighed som burde tvinge os til at tænke lidt mere kritisk over hvad vi foretager os på de sociale medier. Hvem vi lader blive en del af vores netværk og hvilke filer vi åbner og hvilke links vi følger. Det kan synes noget lavpraktisk, og sociale medier kan virke banale og ufarlige, men det er i detaljen og i den manipulerbare menneskelige adfærd djævlen er gemt, når nu de tekniske løsninger bliver for gode.

Derfor skal sociale medier som et element i cyber-sikkerheden også spille en større rolle i samfundets, virksomheders og almindelige borgers tænkning om cyber-sikkerhed, og bør derfor også være mere fremtrædende i den offentlige og politiske debat om emnet.

Thomas Elkjer Nissen har siden 2001 arbejdet som militæranalytiker på Forsvarsakademiet i København. Her arbejder han blandt andet med strategisk kommunikation og sociale mediers rolle i forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik.