“New York er historien om humanisme og tolerance”

Bestsellerforfatteren Garth Risk Hallberg har med sin debutbog ‘Byen Brænder’ taget verden med storm. Kongressen.com har mødt ham til en samtale om fascinationen ved New York, om drømme og ensomhed, og om New York som humanismens højborg

New York Times kaldte ham ‘the literaty Wunderkind’ og i det hele taget stod anmelderne i kø for at uddele roser, da Garth Risk Hallberg i slutningen af 2015 gik fra ukendt collegeprofessor med en romanmanus i skuffen til litterær superstjerne.
Lynhurtigt strøg ‘City On Fire’ ind på bestsellerlisterne og adskillige udenlandske forlag stod klar med tilbud om at udgive den på andre sprog end engelsk. Inklusiv på dansk.
Og det er bestemt ikke uden grund, at der er blevet hevet i Garth Risk Hallberg den seneste tid. For med ‘City On Fire’, har han begået en debutroman, der er så velskrevet og fængende, at man næsten glemmer, at det er en mursten på små 1000 sider, man sidder med.
Bogen foregår i New York. En by, Hallberg helt tilbage fra barndomsårene i North Carolina har været betaget af, og hvor han i dag bor med sin familie.
Kongressen.com har mødt Garth Risk Hallberg til en samtale om New York. En by, der er en kilde til evig inspiration, og en by, der rummer fortællinger om sejre og nederlag, fælleskab og ensomhed. Og som på sin egen, unikke måde er blevet et sted, hvor humanismen blomster.

Der er mange, der har følelsen af, at de ikke passer ind andre steder, men føler sig hjemme i New York. Er det også sådan du har det?
”Ja, det kan man godt sige. Jeg voksede op i den østlige del af North Carolina. Washington D.C. var den nærmeste metropol, cirka fem timers kørsel derfra. New York var vel omkring ti timer i bil væk. Jeg havde svært ved at passe ind i North Carolina, så jeg læste meget. Det blev lidt min vej ud, kan man sige. Og mange af de historier, jeg læste, foregik i New York. Og historierne fangede mig.
New York kom til at fremstå som et sted, hvor tolerancen trivedes. Det med, at alle kunne være der. Det tiltalte mig. Ikke at alting fungerer perfekt. Men at så mange forskellige typer mennesker er samlet et sted, og får det til at fungere, på trods af forskellighederne. Det tiltaler mig. Nogle af de historier, jeg fortæller i bogen, er historier om folk, der er kommet til byen af en lang række forskellige grunde. Men alle endt det samme sted. Et sted, hvor der er frihed til at være forskellige.”

Kan man sige, at New York ikke bare er et sted, man tager til, hvor at jagte drømmen, men i lige så høj grad er et sted, man tager til for at finde et sted at høre til?
”Ja. På en måde hænger de to ting jo sammen. Drømmen om at høre til. Jagten på identitet. Det er et emne, jeg er meget optaget af og har brugt meget tid på i bogen. For hvad er identitet i virkeligheden, når det kommer til stykket.”

Man plejer at sige, at historiske bøger i virkeligheden ender med at fortælle lige så meget om den tid, de er skrevet i. Er det også tilfældet min din egen bog, som du ser det?
”Helt bestemt. Jeg ser ikke min bog som en historisk bog, selv om den foregår for en del år siden. Jeg ser den i høj grad som en samtidsroman.”

Det er sjovt, du nævner det, for det sker flere gange undervejs, når man læser bogen, at man glemmer at den foregår i 70’erne og ikke i dag?
”Lige præcis. For der er jo mange lighedspunkter mellem den gang og nu. Også den gang havde New York økonomiske problemer, for nu bare at fremhæve et enkelt eksempel.”

Når man læser bogen, sker det flere gange at man tænker: ’Jeg kender de her mennesker.’ Tror du også at det er en del af grundlaget for, at mange hurtigt føler sig hjemme i New York?
”Jeg bruger meget tid på begrebet ensomhed i bogen. For det tror jeg i høj grad findes i en by som New York. Ligesom det findes i alle andre byer. Men for at kunne fungere som menneske i en storby som New York, er man nødt til at finde en måde at sameksistere med alle de andre. Finder en måde at tilpasse dig. Og på den måde opstår følelsen af at være forbundet. Selv om man er individer.”

Du bor selv i Brooklyn til daglig. Et område, der har gennemgået noget af en forandring de seneste år. Nøjagtig som mange andre dele af byen har. Hvorfor ændrer byen sig så meget, tror du?
”Du har helt ret. Hele byen har ændret sig meget de seneste år. Brooklyn er et eksempel. The Village er et andet. Upper West er et tredje. Men ja, byen har ændret sig meget. Times Square plejede at være et samlingspunkt for junkier og kriminelle. I dag er det et familiested og et knudepunkt i byen. Og meget anderledes end tidligere.”

Hvorfor blev det lige Brooklyn, du valgte at slå dig ned i?
”Jeg flyttede dertil i sin tid, fordi det var billigere end på Manhattan. Sådan er det for mange, der i sin tid kom til Brooklyn. Nu bliver jeg der, fordi jeg er glad for at bo der, og har boet der i en del år. Men det er også fint at der er lidt distance til resten af byen. Når man krydser floden, får man lige en påmindelse om, at Manhattan er altså bare en ø. Det kan man godt glemme lidt, når man står midt i centrum. Der kan det hurtigt komme til at virke som centrum for hele universet.”

Hvad håber du at folk vil få ud af at læse din bog? Hvilket indtryk af New York vil du gerne give dem? Den vil jo for mange blive det første kig ind i New York-verdenen, på samme måde som Paul Austers New York-trilogi tidligere var det?
”Lad mig lige tænke lidt…. Det er et stort spørgsmål. Hvilke indtryk tog du med dig om New York efter at have læst Austers trilogi?”

Austers trilogi står for mig som en præsentation af et sted, man tager til for at jage sine drømme. Et sted, man tager til for at udleve sine drømme. Og et sted, man tager til for at se, hvor langt dit potentiale rækker. Men samtidig et sted, med knuste drømme og ensomhed.
”Det er jeg enig i. Altså, generelt kan man sige, at New York som by er ret venstreorienteret. Og spørgsmålet er, hvordan et New York emblem skulle se ud. Hvad skulle der stå? Eller hvilke tegn skulle der være på? Men hvad end det så skulle være, skulle det være noget, der udtrykte humanisme. Når jeg tænker på Paul Austers trilogi, så tænker jeg i høj grad også på ensomheden, som du nævnte før. For det er et tankevækkende paradoks. For New York tilbyder så utrolig meget, men som jeg også har forsøgt at beskrive i bogen, så er det en by med mange lag. Og mange nuancer.”

Hvor ser du dit forfatterskab bevæge sig hen herfra? Vil du fortsætte med at have New York i fokus?
”Jeg har flere projekter liggende, som jeg gerne vil gøre mere ved. Men som du selv ved som forfatter, så er det sjældent, at jeg fortæller ret meget om mine skriverier, mens de står på. Jeg vil hellere fortælle om dem, når de er færdige. Men altså, jeg hedder jo Risk til mellemnavn, og jeg er meget tiltrukket af at løbe risikoer, når jeg skriver. Men jeg tror også, det er vigtigt, at man ikke gentager sig som forfatter. Men nu får vi se, hvad der sker.”