Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kongressen.com og Jyllands-Posten præsenterer ‘Virkelighedens House Of Cards’

Onsdag den 4. maj inviterer Kongressen.com og Jyllands-Posten til et stort arrangement om amerikansk politik, både i fiktionens og i virkelighedens verden. Glæd dig blandt andet til at opleve skuespiller Lars Mikkelsen fortælle om ‘House of Cards’

Tv-serien ‘House of Cards’ har for fjerde sæson i træk taget verden med storm, og givet millioner af seere verden over et indtryk af amerikansk politik fra sin mest brutale side. Serien er blevet en referenceramme for mange i forståelsen af virkelighedens politiske begivenheder, da end og ganske mange af hændelserne i serien virker realistiske.

Samtidig har skuespillerne i serien flere gange fortalt, hvordan de har hentet inspiration i den virkelige politiske verden, for at skabe karaktererne og den samlede fortælling. Nøjagtig som serien flere gange er blevet en del af den igangværende valgkamp. Eksempelvis, da Netflix købte reklameplads i republikansk tv-debat for at fortælle om den nye sæson.

Men hvor stor en indflydelse har fiktionen på virkeligheden, og hvad betyder fiktion i folks opfattelse af virkelighedens politiske system.

Det er nogle af de spørgsmål, vi kommer til at se nærmere på onsdag den 4. maj kl. 19.30 i Politikens Hus. Her får vi nemlig godt selskab af skuespiller Lars Mikkelsen, der sammen med redaktør Anders Agner Pedersen og Lars Græsborg Mathiasen fra Jyllands-Posten TV vil se nærmere disse tematikker og svare på spørgsmål fra publikum.

Lars Mikkelsen vil fortælle om sin stærke rolle som Viktor Petrov i ‘House Of Cards’, om serien generelt og det ansvar, der som skuespiller følger med, når man laver politiske serier. Anders Agner Pedersen vil fortælle om den aktuelle situation i amerikansk politik, og hvordan serier som ‘House Of Cards’ ofte bliver brugt som referenceramme for vælgerne. Det hele bindes kyndigt sammen med Jyllands-Postens Lars Græsborg Mathiasen, vært på USA-magasinet ‘Det Ovale Kontor’.

Arrangementet finder som sagt sted onsdag den 4. maj kl. 19.30-21 i Politikens Hus.

Billetter kan købes via linket her:
Køb billetter til ‘Virkelighedens House Of Cards’ her

Vi glæder os til at se jer alle sammen til en spændende aften i godt selskab!

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen