Har Danmark stadig nogle af NATOs dygtigste officerer?

Danmark er i NATO-kredsen kendt som et land, hvor officerstandarden er høj. Sådan vil det også være i fremtiden, takket være en række nye initiativer.

Af Ole Kværnø, Dekan for Forsvarsakademiet

Ganske usædvanligt blev der midt i det daværende forsvarsforlig i november 2012 indgået et nyt politisk forsvarsforlig for perioden 2013 til og med 2017 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Forsvarsforliget 2013 bød på store forandringer og krævede bl.a. en besparelse på 2,7 mia. kr. i forsvarsbudgettet (svarende til 15 %). Da evnen til at deltage i operationer ikke måtte reduceres, betød det i runde tal, at støttestrukturen, herunder Forsvarets officersuddannelser, skulle spare 30 %.

I forligsteksten står videre, at officersuddannelsernes længde skal reduceres til gennemsnitligt 28 måneder fra det hidtidige gennemsnit på 48 måneder. En sådan afkortning og samtidig økonomisk besparelse kan kun lade sig gøre ved at bygge oven på det civile uddannelsessystem, og ved at uddannelserne i højere grad koncentreres om officerens professionelle praksis, samt ved at kombinere intern rekruttering fra stampersonelgruppen med en ekstern rekruttering af bachelorer fra universiteter og professionshøjskoler.

Fælles for alle de nye officersuddannelser er et nyt og stærkere læringsmiljø, hvor forskellige akademiske kompetencer møder professionelle militære kompetencer. I store træk indeholder de nye officersuddannelser de samme læringsmål som de gamle. Der er blot lidt mindre tid til at gennemføre den del af uddannelserne, der foregår i regi af officersskolerne. Dette opvejes af, at der i de nye uddannelser vil være en bredere sammensætning blandt de studerende – og dermed vil der være flere forskellige personlige og faglige kompetencer at bringe i spil i læringsmiljøet. Diversiteten fra en nyuddannet bachelor med en civil uddannelse til en erfaren befalingsmand er til at få øje på: Den ene vil være født med stærke akademiske læringskompetencer men endnu ikke have militærfaglig praksiserfaring, og den anden vil være født med en meget stærk militærfaglig professionserfaring men ikke nødvendigvis have stærke akademiske læringskompetencer. Ved at bringe de forskelligheder i spil, så de gavner hinanden, får vi det stærkest tænkelige læringsmiljø.

En god start
Det har været muligt allerede i 2015 at begynde at implementere de nye officersuddannelser. Bekymringen for, at man ikke kunne rekruttere civile bachelorer og professionsbachelorer viste sig at være ubegrundet på langt de fleste af de retninger, der er startet – særligt i betragtning af, at så meget var nyt. Der er dog stadig grund til at betragte rekruttering som en væsentlig udfordring, særligt i forhold til den interne rekruttering og særligt til de tekniske retninger.

Det indledende indtryk af de nye kadetter, der nu er på de første dele af uddannelserne i alle tre værn, er godt. Her ses en gruppe unge mennesker, der er særdeles veluddannede og akademisk modne. De er samtidigt topmotiverede i relation til officersuddannelsen og den kommende tjeneste som officerer. Det er her vigtigt at notere sig, at de nye kadetter ikke alene har valgt Forsvaret til. De har også fravalgt at fortsætte deres uddannelsesmæssige førstevalg.

Master i Militære Studier
Officersuddannelserne er det eneste samlede uddannelsesforløb i hele Forsvarets uddannelsessystem, der gennemføres som heltidsstudier. Alle andre videre- og efteruddannelser er deltidsstudier, der gennemføres ved siden af havende tjeneste eller i officerens fritid.

Denne omlægning har betydet, at uddannelsen er blevet omlagt fra et elleve måneders fuldtidsstudie, men ikke akkrediteret, til et akkrediteret masterstudie, som Forsvarets kaptajner og kaptajnløjtnanter gennemfører på deltid over gennemsnitligt tre år. Samtidig blev Forsvarsakademiet pålagt at tilrettelægge masteruddannelsen, så indholdet er fleksibelt for den enkelte. Det er magtpåliggende for Forsvarsakademiet også at gøre alt, hvad akademiet kan, for at minimere krydspresset på den studerende mellem studiet, tjenestestedet og familien. Erfaring fra de to første optag har muliggjort ganske omfattende justeringer af masteruddannelsen, der bl.a. har betydet, at tilstedeværelse på akademiet er blevet reduceret og koncentreret.

Videreuddannelseskurser
Mellem de akkrediterede diplom- og masteruddannelser, er der en række ikke-akkrediterede videreuddannelseskurser, som kan give officeren de kompetencesæt, der sætter hende eller ham i stand til at søge og få de ønskede tjenestestillinger. Forsvarsakademiet forsøger naturligvis overalt, hvor det er muligt, at integrere de videreuddannelseskurser, der har tilstrækkeligt akademisk og fagligt niveau, i masteruddannelsen. Det er imidlertid vigtigt at se alle videreuddannelseskurserne som individuelle tilvalg, der kan styrke den enkeltes kompetencer i forhold til ønskede stillinger. Det er således alene funktionsbeskrivelserne, der afgør, hvilke videreuddannelseskurser, der er relevante for den enkelte. Dermed har Forsvaret forladt P83 tænkningen om videreuddannelsesniveau som forudsætning for udnævnelse.

Har Danmark stadig nogle af NATOs dygtigste officerer?

Det korte svar er: Ja!

Det er en ganske omfattende reform af officersuddannelserne, som pågår. Samtidig reformeres alle de ydre vilkår for uddannelserne, herunder ikke mindst hele HR-strategien, der fjerner tjenestemandsansættelse og indfører et ansøgningssystem i stedet for det hidtidige militære beordringssystem. Der vil naturligvis være behov for løbende justeringer, som alle vi, der beskæftiger os med uddannelserne, skal være ydmyge nok til at erkende og foretage. Det ændrer imidlertid ikke på, at de valg, vi har truffet, er særdeles konstruktive og at de officersuddannelser, som nu udbydes, fuldt ud kan måle sig med de bedste i NATO.