Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Kongressen.com og Martin Lidegaard inviterer til Obama-konference

Onsdag den 11. maj afholder Kongressen.com et stort debatarrangement om Obama-doktrinen. Debatten arrangeres i samarbejde med tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), finder sted i Landstingssalen på Christiansborg og er gratis for alle

Præsident Obamas tid som amerikansk præsident lakker mod enden. Og det er derfor på sin plads at gøre status over de udenrigspolitiske bedrifter, præsidenten har leveret de forgangne år. For har tiden med Obama for bordenden været en succes eller en skuffelse? Og giver det overhovedet mening at tale om en reel Obama-doktrin? Og i så fald, hvad går den så ud på?

Det er nogle af de mange spørgsmål, Kongressen.com ønsker at sætte fokus på med konferencen ‘Obama-doktrinen’. Et arrangement, der bliver til i samarbejde med tidligere udenrigs- og klimaminister, Martin Lidegaard (R), og som fra forskellige perspektiver, vil se nærmere på Obamas udenrigspolitiske ageren og komme nærmere svaret på spørgsmålet, om hvad Obama-doktrinen rummer.

Arrangementet finder sted onsdag den 11. maj kl. 16-17.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Her vil et panelet præsenterer en række perspektiver på Obama-doktrinen, både forsvarspolitisk, humanitært og diplomatisk. Panelet ser ud som følger:
Martin Lidegaard, tidligere udenrigsminister, Radikale
Philip Chr. Ulrich, forsvarsanalytiker, Kongressen.com
Trine Christensen, generalsekretær, Amnesty
Claus Mathiesen, lektor, Forsvarsakademiet

Ordstyrer ved arrangementet er Anders Agner Pedersen, redaktør her på Kongressen.com

Arrangementet er gratis for alle, men da der er begrænset antal pladser i Landstingssalen, fordeles billetterne efter først til mølle princippet. Tilmelding til arrangementet er nu åben og sker på følgende måde:
Send mail til obamadebat@gmail.com med navn, adresse og telefonnummer på de personer, tilmeldingen drejer sig om. Disse oplysninger er påkrævet i henhold til Folketingets sikkerhedsregler. Du vil kort efter din tilmelding modtage en mail, der bekræfter din tilmelding. Som udgangspunkt er tilmeldingen bindende og er du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud via samme mailadresse som tilmeldingen.

Da alle gæster skal igennem Folketingets sikkerhedstjek ved ankomsten anbefales det at komme i god tid.
Senest frist for at tilmelde sig arrangementet er mandag den 9. maj 2016 kl. 10.00

Vi ser frem til en spændende eftermiddag om Obama-doktrinen og glæder os til at se jer alle sammen!

Written By

Kongressen.com er et uafhængigt netmedie om amerikanske samfundsforhold. Vi grundlagde mediet i oktober 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen af supermagten substans og analyse. Som verdens supermagt spiller USA en helt central rolle for den verden, som Danmark er en del af. Derfor er der behov for at dække såvel amerikansk indenrigs- som udenrigspolitik på en mere kvalificeret og nuanceret måde. Lige som der er behov for at fortælle historier om det amerikanske samfund generelt. Det er det, vi her på Kongressen.com ser som vores fornemmeste opgave at gøre.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen