”Jeg føler ingen form for latino fællesskab”

Latinovælgerne bliver en af de centrale vælgergrupper i USA ved præsidentvalget til november. Men giver det mening at tale om latinoerne som en samlet enhed? Ikke, hvis man spørger latinoerne selv.

NEW YORK: Salsamusik brager ud af højtalerne i den lille second-hand butik Alva i den trendy bydel Williamsburg i New York. 25-årige Kevin Apolonario og hans mor Blanca sidder bag disken i en livlig samtale på skiftevis engelsk og spansk. 50-årige Blanca Apolonario voksede op i Ecuador, men kom til USA i 1984, hvor hun mødte Kevin’s far, der også er ecuadorianer. Kevin er født og opvokset i USA og har endda fået et amerikansk fornavn. Deres lille butik, der sælger amerikansk vintage-tøj til tonerne fra Blanca’s hjemland, er nærmest et symbol på den dobbelte identitet, de begge har. ”Jeg føler mig som amerikaner,” siger Kevin med det samme, jeg spørger og lyder nærmest stolt. Hans mor siger forsigtigt på spansk, at hun føler sig mere som hispanic, men hun er ikke helt sikker på, hvad det egentlig dækker over. For Blanca og Kevin Apolonario har hispanics ofte ikke andet tilfælles end det spanske sprog. ”Jeg føler ingen form for latino fællesskab,” siger Kevin. ”Det er faktisk en smule sørgeligt.”

Der bor omkring 55 millioner hispanics i USA, og befolkningsgruppen er en af de hurtigst voksende i landet. For præsidentkandidater er det svært at komme udenom ”the latino vote,” og medierne taler ofte om en vælgerbølge, der vil skylle indover USA, hvis det ellers lykkes at få flere hispanics til stemmeboksene (valgdeltagelsen er generelt lav).

Men hvem gemmer sig bag den latinamerikanske stemme, som politikerne forsøger at vinde?

Det var det amerikanske folkeregister, U.S. Census Bureau, der opfandt betegnelsen hispanic i 1970. Dengang skulle gruppen kun omfatte dem, der talte spansk. Brasilianere, der taler portugisisk, blev altså ikke talt med. I dag kan kategorien omfatte alle med spansk eller latinamerikansk baggrund, og man kan også vælge at betegne sig selv som latino eller bruge sin oprindelige nationalitet som fx mexicaner i Census registret.

Alligevel bliver hispanics stadig omtalt som en samlet gruppe og ofte som en kulturel identitet.

Men en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center viser, at de fleste hispanics i højere grad føler sig som dominikanere, mexicanere eller ecuadorianere og hellere nævner deres families hjemland, når de skal fortælle, hvem de er. Tendensen er mindre hos anden og tredje generation, hvor flere allerhelst betegner sig som amerikanere. I takt med at et stigende antal hispanics gifter sig udenfor det latinamerikanske samfund vil ”latino” og ”hispanic” måske helt forsvinde i fremtiden.

For Rafael Mata, en 51-årig mexicansk immigrant, ville det ikke gøre noget.

Rafael kom til USA i 1980’erne og driver i dag en lille mexicansk restaurant ”Xochimilco” i South Bronx, New York, hvor han serverer det, han stolt kalder ”rigtig mexicansk mad”. ”Meget forskelligt fra det der Tex Mex,” siger han og fortæller, at folk derfor sommetider klager over, at maden ikke smager rigtigt. ”Jeg vil vise hvad ægte mexicansk mad er,” siger han. For Rafael handler det om mere end bare mad. Han værner om den mexicanske kultur, og derfor sårer det ham, når mange tror, at alle hispanics er ens. ”Latinamerika er et helt kontinent,” siger han. ”Der er masser af forskelligheder mellem os, ikke kun i måden vi ser ud på, men også i måden vi tænker og lever på.”

Rafaels 26-årige søn Giovanni Mata, der også arbejder i familierestauranten, vil heller ikke identificere sig selv som hispanic – eller for den sags skyld mexicaner. ”Jeg er nok amerikaniseret mere end noget andet,” siger han og fortæller, at han taler ”Spanglish”, når han tager imod ordrer på telefonen. ”Mit spansk er ret dårligt,” siger han og griner men bliver så alvorlig igen. For han tror faktisk en fælles definition som hispanic eller latino gør, at man kan stå sammen som befolkningsgruppe. ”Det er måske ikke så vigtigt i hverdagen, men mere når der er et højere formål,” siger han.

Det formål er kommet i form af en forretningsmand fra New York.

I begyndelsen af primærvalgene gjorde Donald Trump det til sin fornemste opgave at gå i kødet på naboerne fra syd, og han har bl.a. kaldt mexicanske immigranter for voldtægtsforbrydere og narkosmuglere.

Flere mener, at Trump mod sin vilje har skabt et nyt latinamerikansk sammenhold, hvor det er blevet vigtigere at identificere sig som latino eller hispanic. Trumps kommentarer fik da også kendte latinamerikanere lige fra Eva Longoria til Shakira og Ricky Martin til tasterne, hvor de opfordrede til sammenhold. “Der er kommet en ny bevidsthed om, at når vi står sammen, kan vi opnå så meget mere,” lød det dengang fra Feliz Sanchez, der er en af grundlæggerne af foreningen National Hispanic Foundation. Men siden er latinoernes stemme næsten forstummet i den offentlige debat.

Alligevel er Giovanni Mata sikker på, at hispanics vil samle sig, hvis Trump vinder. “Hvis han bliver præsidentkandidat, så vil alle latinoer demonstrere,” siger han. “Ikke bare mexicanere. Alle.”