Højspændt Højesteretsdrama

Republikanerne har råbt og skreget, men præsident Obama er ligeglad. Det er hans ret og pligt som amerikansk præsident at udnævne dommere til den amerikanske Højesteret, når dette er nødvendigt. Nu har præsidenten så sat navn på manden, han ønsker som afløser for den nyligt afdøde Antonin Scalia, nemlig 63-årige Merrick Garland. En mand, det ikke bliver let for Republikanerne at afvise

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Mette Laursen, redaktionschef

Det kom som et lyn fra en klar himmel, da den amerikanske Højesteretsdommer, Antonin Scalia, døde for godt en måned siden. Og med et var et nyt ideologisk drama indledt i amerikansk politik. For Scalia, der i sin tid blev udnævnt af præsident Reagan, var en af de dommere, der ofte tolkede konstitutionen på den måde, Republikanerne gerne ser det, og dermed en vigtig konservativ stemme. Og en mand, der var vigtig, eftersom stemmefordelingen i Højesteret som udgangspunkt er 4-4 med 9. og sidste dommer som afgørende stemme i flere sager.

Nyheden om Scalias død kom få timer før det republikanske felt af præsidentkandidater skulle mødes i direkte tv-debat og efter et minuts stilhed for Scalia, stod det hurtigt klart, at the GOP ikke havde tænkt sig at give Obama frit spil i udnævnelsen af Scalias afløser. Ganske vist står der i forfatningen at det ikke bare er præsidentens mulighed, men hans pligt at udnævne en ny dommer i en situation som den, der opstod ved Scalias død. Men men men… Konstitutionen til trods, så ønskede Republikanerne ikke, at Obama skulle stå for denne udnævnelse. Der er kun lidt under et år tilbage af præsidentens embedsperiode. Derfor bør det ikke være ham, men hans efterfølger, der står for udnævnelsen, lød det fra Republikanerne. En undskyldning konstrueret til lejligheden, eftersom det i virkeligheden handler om, at Republikanerne er bange for, at magtbalancen i Højesteret kan tippe afgørende til Demokraternes side efter Scalias død.

Hvorfor betyder det så noget? Det gør det fordi mange af de største forandringer af det amerikanske samfund blåstemples af Højesteret. Seneste store eksempel på dette er homoseksuelles ret til ægteskab i samtlige 50 delstater. En dom, som fik Republikanerne op på barrikaderne, men som de var tvunget til at affinde sig med, da først Højesteret havde truffet afgørelse i sagen.

Derfor er det langt fra ligegyldigt, hvem de ni dommere i Højesteret er. Tværtimod er det nøglepositioner i magtens maskinrum i USA. Det ved Republikanerne. Det ved Demokraterne. Og det ved præsident Obama, der tidligere har undervist i amerikansk forfatningsret på universitetet.

Derfor har Obama også bare rystet på hovedet af Republikanernes opråb om, at han bør overlade udnævnelsen til sin afløser. I stedet lod han hurtigt forstå, at han skam havde tænkt sig at passe sit arbejde som præsident og udpege Scalias efterfølger. Hvad end Republikanerne så måtte mene.

Og nu har præsidenten så sat navn på, hvem han ønsker som Scalias afløser. Valget er faldet på 63-årige Merrick Garland. Garland sidder i øjeblikket som chefdommer for appeldomstolen i DC, som regnes for den næstvigtigste domstol i USA. Han har flere gange tidligere været på den korte liste til denne udnævnelse, men det er først i år, at Obama peger på ham – hvilket han til pressemødet nævnte som “den største ære i mit liv”. Garland kommer fra et jødisk hjem, er opvokset i Chicago, Illinois, og har gået på Harvard Law School, hvor han afsluttede som bedste i klassen. Garland omtales i meget positive termer af både demokrater og republikanere, og han er kendt for at være en mand, der er svær ikke at kunne lide. I Clinton-årene har han stået i spidsen for det juridiske arbejde omkring Oklahama-City-bombningen og “the UNA-bomber”. Der er ingen tvivl om, at han er en mand, der er populær på begge sider, da Republikanerne tilbage i 1997 stemte ham igennem til den stilling som chefdommer, han bisidder nu.

Derfor er valget af Merrick Garland også godt politisk håndværk af præsident Obama. For det bliver ikke let for Republikanerne at afvise en mand, de tidligere både har godkendt og rost i store ord og vendinger. I hvert fald ikke uden at give Obama muligheden for at udstille for vælgerne, at den republikanske modstand udelukkende er politisk betinget og ikke et spørgsmål om, hvad der er forfatningsstridigt eller ej.

Betyder det så, at slagsmålet om Højesteret er slut nu? Langt fra. For selv om Obama har spillet sine kort klogt, så holder Republikanerne fortsat fast i, at de ikke vil være med til at der udnævnes ny dommer før næste præsident er taget i ed. Men hvorvidt de kan fastholde den position uden at det giver bagslag, det er lige nu den store ubekendte.

Sikkert er det imidlertid, at det højspændte højesteretsdrama langt fra er overstået. Men med nomineringen af Merrick Garland, har Obama returneret den republikanske pressball på fornemmeste vis.