Texas Hold´Em

Ted Cruz har ryggen mod muren ved dagens Super Tuesday. For hvis ikke senatoren vinder sin egen hjemstat, Texas, er det vanskeligt at se hans kampagne fortsætte. Kongressen.com er taget til The Lone Star State for at tale med de lokale om Tea Party-senatoren og om det længere er muligt for Republikanerne at stoppe Trump.

HOUSTON, TEXAS: På I-10 motorvejen der leder til Houston kan man indimellem de ildevarslende olieraffinaderier der tårner sig op over kørebanerne se skilte ved afkørselsramperne der annoncerer storbyens omkringliggende forstæder. De har navne som ’Sulphur’ og ’Mimosa’ for at slå helt fast at det er svedende hedt på golfkysten hele året rundt.

Tv-debatten, der skal afholdes samme aften i Houston, viser sig at blive en kogende gryde af angreb og anklager mellem de tre centrale kandidater: senatorerne Marco Rubio og Ted Cruz og byggemogulen Donald Trump.

University of Houston, der lægger kulisse til, er placeret nær centrum – hvilket er ret relativt da byen strækker sig i det uendelige med kontorparker og motorveje. Houston er én af de største i Amerika men er ikke synderlig kendt da det ikke har det samme kulturelle aftryk som New York, Los Angeles eller Chicago. Bygget på olie, rumfart og liberal byggelovgivning – fremfor medier og finans som de andre storbyer.

Aftenens tre kombattanter, samt de to standhaftige zombier doktor Ben Carson og guvernør John Kasich, kaster sig fra starten ud i heftige angreb på hinanden og CNN’s ordstyrer Wolf Blitzer forsøger forgæves at holde dem under kontrol.

Rubio og Cruz angriber på skift Trump, de ved at de må hugge i hans væsentlige forspring i målingerne for at stå en chance i den kommende serie af valg.

De angriber Trumps åbenbare styrker: hans forretningssucceser – han anklages for at have brugt udokumenterede immigranter som arbejdskraft og for at have fuppet sig igennem flere finansielle fiaskoer og bankerot.

Særligt er det en nyt at Rubio forfalder til personangreb – hvor han tidligere søgte at tale med et bredere og opløftende sprog er det nu klart at den pressede situation nu kræver at han må gå i offensiven.

Forståelse af at Trump ikke bare kan ignoreres som et underholdende show er ved endelig ved at bundfælde sig i det Republikanske parti – det er blot spørgsmålet om dets reaktion imod Trump-parasitten kommer for sent?

Byggematadoren står til at vinde næsten alle staterne på ’Super Tuesday’, og truer derved med at gøre det Republikanske parti til sin private ejendom som han kan lade hunden lege med i baghaven.

Den nye dynamik, af at de to unge senatorer med de højere partikræfters velsignelse angriber mens den selvsikre Trump affejer dem, udspiller sig de følgende dage hvor kandidaterne hektisk bevæger sig rundt i den serie af stater der stemmer den 1. marts.

De mange konservative radioprogrammer der sender midt på dagen i frokostpausen er ikke så fornøjede over Trumps udskejelser som de var tidligere – de er nu blevet kritiske af hans mangel på konservativ forankring. Frustrerede lyttere ringer ind – uforstående overfor Trumps appel når nu der er fine ægte konservative kandidater som Ted Cruz på valgsedlen.

Matt har placeret sig på langs en Texas-landevej med ’Cruz’-skilte og bannere på sin ladvogn og nikker til biler som kører forbi. Iklædt solbriller og bredskygget hat er han ude dagen efter debatten for at tilskynde folk at stemme tidligt og stemme på Cruz – der repræsenterer Texas i senatet.

Han mener at Trumps popularitet bunder i mangel på politisk viden og dannelse:
”Det er mangel på information – folk vil bare have en ’outsider’ så de interesserer sig ikke for de dybere spørgsmål. Folk der er uinformerede og uinteresserede burde ikke have lov til at stemme.” siger Matt irriteret.

Han har mange venner der agter at stemme på Trump, men har ikke kunnet konvertere dem, hvorfor han nu har posteret sig på siden af landevejen.

Texas er ifølge de fleste målinger det eneste sted hvor Cruz er konkurrencedygtig med Trump – hvilket ikke kan siges at være særligt imponerende i hans hjemstat hvor han burde være dominerende.

Dallas, Texas samme dag holder Marco Rubio en tale i skyggen af byens pralende skyskrabere. Han samler op på debattens gadedrengestrenger og går i kødet på Trumps Twitter-feed og udpeger højlydt stavefejl i milliardærens aggressive beskeder. Igen et forsøg på at vende én af Trumps styrker, her hans mesterlige stream-of-conciousness tilstedeværelse på sociale medier, imod ham.

Esperanza er klædt i både Rubio t-shirt og broche. Hun synes godt om Rubios nye højtråbende og aggressive stil.
”Det er på tide. Trump har været sådan en bølle, nu skal Marco vise at han repræsenterer Republikanerne, og ikke Trump.” siger hun energisk.

Rubio skuffer ikke Esperanza ved at kalde Trump en charlatan og en svindler.

Det unge karismatiske håb for partitoppen er dog måske for sent på den med sin nye persona – han halter efter Trump med over 10 procent i sin hjemstat Florida.

I det nordlige Arkansas dagen efter skal Trump til at adressere en stopfyldt flyhangar i en lille regional lufthavn udenfor byen Bentonville. Dette kritiske punkt i valgkampen hvor kandidaterne pludselig skal dække et kæmpe geografisk område kaldes en ’lufthavnskampagne’ da de piler rundt mellem flere stater på én dag og må haste fra deres taler til flyet.

Trump tager dog dette temmelig bogstaveligt ved at holde arrangementet mere eller mindre på landingsbanen. Hans kæmpe fly er parkeret foran de fremmødte der henrykkes da deres kandidat og hans nylige støtte, New Jerseys guvernør Chris Christie, nedstiger fra flyet og i deres svulmende jakkesæt bevæger sig imod podiet.

Det kom som en stor overraskelse at den pragmatiske Chris Christie gav sin støtterklæring til Trump blot to uger efter han dispenserede sin egen præsidentkampagne, men det burde ikke være kommet bag på nogen. Trump og Christie er et fantastisk match – to grove og arrogante mænd fra New York-området der er kendt for ufine metoder.

Arkansas, en sydstat med en stærkt kristen befolkning, burde være Cruz-land. Men Trump står til at vinde her. Staten er dækket af tyk underskov med blå bjerge i horisonten, og er befolket af fattige og utæmmede hvide højlandsfolk. Staten kom sig aldrig oven på recessionen og Trumps Horatio Alger-optimisme spiller godt blandt folk der kun har set deres omgivelser i gradvist socialt og økonomisk sammenbrud de sidste mange årtier.

På vejen til Bentonville passerer man gennem smuk og uspoleret natur, men man ser også faldefærdige trailerparker, reklamer der advarer om farerne ved ’chrystalmeth’ og hist og her punkteres landskabet af enorme hvide trækors.
Disse folk er Trumps kernevælgere, indignerede og forarmede hvide mennesker der ville være arbejderklasse hvis der stadig var arbejde til dem. De kan ikke få nok af at høre om hvordan Rusland, Kina og Mexico har ødelagt deres land og stjålet deres jobs.

Spencer stemte i sin tid på Bill Clinton, både som guvernør i Arkansas og senere i både i 92’ og 96’ til Det Hvide Hus. Han er føler sig heldig idet han i mange år har haft et stabilt job som vedligeholder af elektricitetsstationer – mange omkring ham er arbejdsløse eller underbeskæftigede i lavlønnede servicejobs. Han kunne ikke finde på at stemme på Clinton igen, slet ikke Hillary.
”Vi stolede på dem, [Bill] talte godt men han tog sig ikke af os. Trump er ligefrem og vil tage sig af os.” siger Spencer.

Op til det kritiske Super Tuesday-valg har Trump godt fat i vælgere som Spencer der er bekymrede over den moderne verden men ikke ser til politikere for at finde løsninger. De vil have det bombastiske mediefænomen Trump. En politisk enegænger som Cruz eller et friskt ansigt som Rubio ville have kunnet samle disse vælgere op et hvilket som helst andet år, men ikke med Trump i ræset.

På vejen tilbage til Little Rock ser man høje røgsøjler stige op fra en fjern skovdækket bjergside. Der er skovbrænd-varsler for det meste af Arkansas og en tyk sødlig duft af brændt træ hænger i luften.

Velkommen til Super Tuesday i sydstaterne. Ted Cruz er ´all in´ i Texas. For uden sejr i hjemstaten, skal han ikke gøre sig forhåbninger om at kunne true Trump, der lige nu har de bedste kort på hånden i spillet om nomineringen.