Det amerikanske primærvalg er rykket fra Iowa til New Hampshire. Feltet er skrumpet, nogle kandidater forsøger at kapitalisere på momentum mens andre prøver at få en fod ind i ræset nu. New Hampshire er en ganske anden spillebane end Iowa, hvorfor særligt det republikanske felt skifter tone og strategi.
NEW HAMPSHIRE: Efter mandag aften er fokus i det amerikanske primærvalg skiftet fra præriestaten Iowa til det bakkede og skovdækkede New Hampshire i New England regionen. Som den anden stat til at afgive sin stemme tillægges den nærmest lige så stor betydning som Iowa. Her kan en snublende kampagne reddes eller momentum kan cementeres.
New Hampshire er ligesom Iowa ikke særligt repræsentativ for det samlede USA. Den er både overvældende hvid og betydeligt mere velstående end det nationale gennemsnit. Men til forskel fra Iowa er den kristen-evangeliske stemme dog mindre betydningsfuld, så i stedet bejler de håbefulde konservative præsidentkandidater til statens egenrådige skovfolk der sætter deres frihed højere end noget andet.
I et forsamlingshus i byen Laconia indledes senator Ted Cruz’ ankomst med en kampagnevideo der udgør et stort skift i kandidatens politiske budskab. Hvor Cruz’ betoning af sin dybe tro gjorde ham til sejrherre i Iowa, slås der i aftenens introduktion på hans forståelse af Amerikas lovmæssige grundlag som en konstitutionel juraekspert.
At fokusere på hans faste fortolkning af USA’s grundlæggende dokument virker til at være en god strategi. Til spøgsmålet om hvad der tiltaler dem ved Cruz svarer Stephanie og Mike prompte: ”at han er en konstitutionalist – han vil værne om vores grundfældede rettigheder.”
I et åbenlyst forsøg på at samle libertarianeren Rand Pauls nu hjemløse stemmer op, slås der på at faren, den standhaftige Ron Paul, har rost Cruz for hans beskyttelse af konstitutionen. Cruz’ forvandling fra den ene stat til den anden er fuldkommen ved hans insisteren på at være den sande aftager til Paul-klanens mangeårige kamp for natvægterstaten. Ikke et ord om religion.
New Hampshire er et helt andet dyr end Iowa på trods af de demografiske ligheder.
Det utvetydige statsmotto: ”Live Free or Die”, siges nok mere end noget andet statsmotto i nationen, og råbes ud i de fleste politiske forsamlinger. Befolkningen har ry for sin bryskhed og deres ordknappe karakter og uimponerede forhold til valgståhejet gør dem notorisk uforudsigelige helt op til stemmeafgivelsen.
Netop af denne grund har en gruppe af særligt de republikanske kandidater centreret deres strategi omkring at bejle til New Hampshire-boerne og nærmest ignorere Iowa. Derfor introduceres nu et karaktergalleri der for de fleste danske læsere vil være relativt ukendt. Én sådan karakter er Ohios guvernør John Kasich.
Kasich har i de sidste par måneder nærmest gjort New Hampshire til sin sit andet hjem og under en snestorm en fredag formiddag holder han sit 99. vælgermøde i en rødmalet lade i byen Hollis.
Den moderate Kasich har for nylig modtaget New York Times’ anbefaling som den ene fornuftige kandidat i et radikalt og politisk ustyrligt felt, og hans platform bebuder en tilbagevenden til moderat og pragmatisk statsmandskab.
Som guvernør af Ohio betragtes Kasich som en succes – en folkelig og gedigen politiker der gav det offentlige budget en sort bundlinje og skabte et af USA’s mest forretningsvenlige økonomier. I det aktuelle republikanske parti, der vægter ideologisk renhed over erfaring er Kasich dog en politisk dinosaurus, der nægter at indse at hans art er uddøende.
Hans forening af en barmhjertig socialpolitik og pro-business retorik er vintage og et sidste gisp fra den moderate partifløj, der er blevet udgrænset af et ideologisk ryk mod højre hos Republikanerne.
Mitch og Sue er fortsat i tvivl om hvem de vil stemme på, men Kasich er et godt bud, mener Mitch og peger mod det opstillede ”gælds-ur” der tæller statsgældens løbende akkumulering. Det er hans helt store bekymring – hvis Kasich overbevisende kan adressere gældsbyrden står han til at få parrets stemme.
Sue bryder sig ikke om Rubio der, hvis man skal tro mediernes narrativ, er på vej op i valget. ”Han er for glat, han er som en Republikansk Obama.”
”Han baserer sine talemønstre på John F. Kennedy ligesom Obama baserede sig på Martin Luther King. Det er for meget stil og for lidt substans.” istemmer Mitch.
Den folkelige Kasich går til forsamlingen med varme og imødekommenhed. Han spørger en flok børn om de ikke hellere ville være ude og lege i sneen end være til vælgermøde? De ryster artigt på hovederne.
Guvernørens appel handler om medmenneskelighed og almindelig sund fornuft. Han anmoder alle om at tage et øjeblik til at lytte til deres medborgere og tage sig af de svage i samfundet.
Han svarer åbent og ærligt på spørgsmål om hans virke i Ohio og hvordan han ville håndtere politiske problemer på nationalt plan.
Med sit ensidige fokus på New Hampshire skal Kasich placere godt på valgdagen. Uden et overbevisende resultat oven på al hans møje og charmering af forsamlingshuse vil han have svært ved at retfærdiggøre sit fortsatte kandidatur.
Guvernøren lader sig ikke mærke med presset, men kaster sig legesygt ud i en sneboldskamp med sin stab og pressen på vejen ud til sin kampagnebus.
Samme aften i byen Derry kommer Marco Rubio flyvende ind på sit gode stemmeresultat fra Iowa. Han introduceres af senator Tim Scott fra South Carolina, den eneste sorte republikaner i Senatet og en vigtig støtte i den næste stat i primærvalget.
AC/DC’s ”Thunder” buldrer selvsikkert mens senator Rubio kommer ind fulgt af sin familie. Han ved at han kommer til New Hampshire med vinden i ryggen og har i sinde at kapitalisere på sin bølge af momentum.
Pressefotograferne tager billeder af Rubio i frøperspektiv, hvilket kun styrker det unge håbs heroiske aura.
”Hvis i vælger mig på tirsdag vil jeg vinde partiets nominering. Jeg vil forene partiet – jeg vil udvide det.” siger den kåde senator fra Miami.
Han taler i et opløftende sprog der ikke levner plads til primærvalgets smålige personangreb men i stedet hæver blikket mod den større kamp for at få Amerika på ret køl og slå Demokraterne. Detaljerede politiske punkter der optrådte i tidligere taler er nu væk til fordel for vidtløftig retorik gearet mod applaus og stemningsoppiskning.
Rubio taler som om han allerede havde sikret sig nomineringen.
Parret Joan og Charlie er imponerede over senatorens taleevner, men særligt Charlie er forbeholdne overfor den unge komets relative mangel på erfaring:
”For syv år siden havde vi en anden ung senator der kom her til staten og fortalte folk hvad de gerne ville høre – jeg behøver vel ikke fortælle hvordan det endte?” siger Charlie i hentydning til Barack Obama.
Joan er mindre bekymret for den uprøvede Rubio, og indvender at man bliver nødt til at tale i brede politiske vendinger på dette kritiske punkt i ræset.
Kirk, køligt tilbagelænet og iført et headset, mindes da Ronald Reagan i sin tid kom til hans gymnasium for at vinde New Hampshire.
”Rubio er en god kommunikator ligesom Reagan.” mener han. ”Jeg er 50-50 omkring hans politik – noget er godt andet ikke, men jeg håber han klarer sig godt. Jeg beder til at Trump ikke tager staten.” fortsætter han.
Den store ubekendte frem mod tirsdag er fortsat Donald Trump der endnu har et forspring i målingerne. Var hans andenplads i Iowa en indikation af at hans brede støtte ikke lader sig konvertere til faktiske stemmer?
I midten af byen Manchester står en gruppe mænd ved et lyskryds og vifter ad dyttende biler med Trump-skilte. De vejrbidte mænd lader sig ikke mærke af den arktiske vind der blæser gennem gaden men inviterer venligt indenfor i det nærliggende kampagnekontor hvis vinduer er overplastret med Trump-plakater.
To unge og skarpt klædte herrer kommer os i møde og glor irritereret på de frivillige, der uforsigtigt har inviteret et medlem af pressen ind i kontoret. De beder os høfligt om at forlade bygningen.
Trump-kampagnen har hele tiden paranoidt holdt pressen på afstand, men efter det skuffende resultat mandag holder de kortene tæt til kroppen mens man afventer om New Hampshire vil bekræfte tendensen fra Iowa eller bevise deres kandidats sande styrke.
Alle meninger og forudsigelser er lagt på is over den frysende Superbowl-Weekend og så sættes slutspurten om de mange tvivlere ind. For lige nu ved ingen med sikkerhed, hvad udfaldet vil blive i det gådefulde New Hampshire.
You must be logged in to post a comment Login