Sæsonen for knuste præsidentdrømme

Feltet af kandidater svinder ind i disse dage. Siden Iowa har fire kandidater trukket sig. Og flere følger i den kommende tid. For flere af de republikanske kandidater har ryggen mod muren i New Hampshire.

Martin O´Malley og Mike Huckabee trak sig allerede på valgaftenen i mandags i Iowa. Og efter en kort tænkepause meddelte Huckabees to republikanske partifæller Rand Paul og Rick Santorum onsdag, at de ligeledes parkerer deres præsidentielle ambitioner for nu.
Dermed er det demokratiske felt af kandidater nu nede på de to, det hele tiden har handlet om, Hillary Clinton og Bernie Sanders, mens det republikanske felt fortsat er et tocifret antal kandidater tilbage. Et tal, der dog vil falde yderligere i de kommende dage og uger. For flere af kandidaterne har ryggen mod muren i New Hampshire, og vil få vanskeligt ved at overbevise både deres donoror og vælgerne generelt om, at deres kampagner er levedygtige, hvis både Iowa og New Hampshire kikser.

Det er vanskeligt at forestille sig, at Carly Fiorinas kampagne har fremtiden foran sig. Den tidligere HP-boss havde en kort opblomstring i målingerne i efteråret, efter hun i en debat satte Trump på plads, men siden da har hun skramlet rundt på et par procent i målingerne, hun kom elendigt ud af Iowa med blot 1,9 procent af stemmerne og ifølge RealClearPolitics bliver New Hampshire ikke meget bedre. Her står hun lige nu til 3,8 procent.

Heller ikke Ben Carsons kandidatur ligner et, vi skal se frem til at følge lang tid endnu. Det er ikke mange måneder siden, at den pensionerede kirurg toppede målingerne, men siden er det gået hastigt tilbage for Carson og det blev kun til 9,2 procent af stemmerne i Iowa, hvor Carson ellers på et tidspunkt lå til små 30 procent. Ifølge RealClearPolitics står Carson til en blodtud i New Hampshire med blot 3,2 procent i målingerne. En tilslutning, der med Santorum og Pauls exit sender ham ned på sidstepladsen i ´The Granite State´.

De tre guvernører, Jeb Bush, Chris Christie og John Kasich, er ligeledes under pres forud for New Hampshire. De kom alle forslåede ud af Iowa. Jeb med 2,8 procent, Christie med 1,8 og Kasich med 1,9. Det ser noget bedre ud for især Kasich i New Hampshire, hvor han ifølge RealClearPolitics står til 10,7 procent af stemmerne, mens Bush står til 9,8 og Christie til 6,2. Problemet for de tre herrer er, at de kæmper om mange af de samme vælgere og samtidig kæmper om mange af de samme vælgere som Marco Rubio, der kom styrket ud af Iowa og hvis formkurve i den seneste tid har været opadgående. Derfor lyder meldingerne fra flere sider, at de tre guvernører ikke bare skal klare sig bedre end de gjorde i Iowa. De skal faktisk helst klare sig bedre end Rubio i New Hampshire, hvis der skal være bare noget, der minder om fremadrettede perspektiver i deres kampagner. Især er fokus rettet mod den tidligere favorit, Jeb Bush, hvis kampagne generelt har været en lang nedtur og som derfor er under voldsomt pres. Jeb-støtten, den tidligere præsidentkandidat, Lindsay Graham udtrykte det i New York Times i går meget præcist: “If Rubio beats him badly in New Hampshire, Jeb is toast.”
Problemet for Bush, Christie og Kasich er, at de ikke alle tre kan komme godt fra New Hampshire og derfor er der meget, der taler for, at mindst en af de tre kampagner trækker stikket i den nærmeste fremtid.

Blandt de tre republikanske favoritkandidater, Ted Cruz, Donald Trump og Marco Rubio, er presset lige nu størst på Trump. Andenpladsen i Iowa var ikke en del af masterplanen, hvor Trump fra starten har italesat sig selv som vinderkandidaten. Derfor skal han vinde New Hampshire for at trænge Iowa i baggrunden og fastholde sin fortælling. Kombineret med, at han tilbageerobrer positionen som den republikanske anti-establishment kandidat fra Ted Cruz, der tog første stik i Iowa. Rubio, ja, han skal i sagens natur sørge for at fortsætte det, han selv omtaler som ´Marcomentum´ i New Hampshire. Det betyder ikke nødvendigvis en samlet sejr, men i første omgang, at han klarer sig bedre end Bush, Christie og Kasich og dermed lægger yderligere til sin fortælling om at han er establishment-favoritten ved dette valg.

Vi befinder os i sæsonen for knuste præsidentdrømme. En del kandidater har allerede måtte drage den tunge konklusion, at det ikke bliver dem, der skal afløse Barack Obama den 20. januar 2017. Og flere vil følge i den kommende tid. Men hvem det bliver, og i hvilken rækkefølge det sker, afhænger i høj grad af resultatet i New Hampshire. For som tidligere valg har vist, så kan New Hampshire knuse præsidentdrømme. Men de kan også opleve en genfødsel. Spørg bare Bill Clinton, der takket være et godt resultat i New Hampshire tilbage i 1992 fik tilnavnet ´The Comeback Kid´ og endte med at vinde valget ni måneder senere. Men det er en helt anden historie.