I dag udkommer ‘Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag’ på Kongressen Forlag. Katrine Jo Andersen er rejst til Staten Island i New York, for at se nærmere på den amerikanske racedebat i kølvandet på en række drab, der gav genlyd. Ikke mindst Eric Garner, der blev kvalt under en anholdelse.
Racisme er et af de mest dystre kapitler i den amerikanske historie. Og selv om det nu er et halvt århundrede siden, at præsident Johnson afskaffede segregation ved lov og sikrede den sorte del af befolkningen stemmeret, er racismen langt fra en saga blot i Amerika anno 2015. Tværtimod finder den dagligt sted på forskellige niveauer rundt om i landet.
Det var imidlertid tre drab, alle på ubevæbnede sorte mænd og alle begået af politiet, der for alvor har fået racedebatten til at genantænde. Og som under parolen ‘Black Lives Matter’ har været med til at sætte fingeren på et af USA’s kronisk ømme punkter – racisme.
I ’Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag’ er Katrine Jo Andersen rejst til Staten Island i New York. Stedet, hvor Eric Garner blev kvalt under en anholdelse. Og stedet, hvor både familie og venner fortsat sidder tilbage med følelse af frustration og afmagt. Nøjagtig som Trayvon Martins pårørende gør det i Florida og Michael Browns gør det i Ferguson, Missouri. For selv om de tre herrers død var stærkt medvirkende til, at racedebatten for alvor kom i fokus igen, har et USA uden racisme lange udsigter.
Vi håber at I vil tage godt imod ‘Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag’.
Den kan købes via linket her:
Køb ‘Et Kvælertag, 13 Skud Og Et Hashtag’ her
You must be logged in to post a comment Login