Lidegaard: Der kommer en aftale i Paris, men den bliver ikke god nok

På mandag starter COP21 i Paris. Øvelsen er enkel, men samtidig vanskelig. For der skal findes fælles internationalt fodslag om, hvordan klimakrisen skal løses. Og der kommer en aftale, men den bliver næppe tilstrækkelig, vurderer tidligere udenrigs- og klimaminister i dette interview med Kongressen.com

Af Anders Agner Pedersen, redaktør, og Tue Sander Hansen, klimaanalytiker

Der er en god nyhed og en dårlig nyhed forud for COP21, der på mandag begynder i Paris. Den gode nyhed er, at der kommer en aftale ud af anstrengelserne. Den dårlige nyhed er, at den ikke bliver god nok. Hvorfor det første? Fordi USA, Kina og det internationale samfund står i en anden situation, hvad angår klimapolitik end for seks år siden, da kloden skulle have været reddet ved COP15 i København. Hvorfor så det andet? Fordi der trods alt stadig ikke hersker en favnende grøn konsensus globalt om, hvor stort et problem, klimaforandringerne udgør og ikke mindst, hvad der skal til for at bekæmpe dem. Derfor kan vi allerede nu godt begynde at forberede os på, at vi i weekenden omkring den 11.-12. december vil høre politikere, NGO’ere og andre klimakyndige udtale, at det er godt, der kommer en aftale, men skidt at den ikke er bedre.

En af dem, er tidligere udenrigs- og klimaminister Martin Lidegaard. Han siger det faktisk allerede nu. For selv om han gerne ville være mere optimistisk, så har han vanskeligt ved at forestille sig, at Paris-topmødet vil levere løsningerne på samtlige af klodens mange klimaproblemer. Selv om både Barack Obama og Xi Jinping kommer til den franske hovedstad med en helt anden vilje til klimaprogressivitet end for seks år siden.

Kongressen.com har mødt Martin Lidegaard, der på torsdag sidder i panelet ved den store COP21 konference i FN Byen, til en samtale om det kommende klimatopmøde og ikke mindst om, hvorfor det faktisk giver god mening, når den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, allerede nu har meldt ud, at en juridisk bindende international aftale ikke er det primære for amerikanerne i Paris.

Hvordan tolker du John Kerrys melding om, at en aftale i Paris ikke skal være juridisk bindende?
“Amerikanerne har hele tiden haft forbehold over for en juridisk bindende aftale. Jeg synes at vi skal lægge vægt på, at vi får en bindende aftale, forstået på den måde at landene forpligter sig til, at de i deres hjemland vil lave tiltag, som er juridisk bindende. Det er en lidt teknisk diskussion, men den er afsindig vigtig. Hvis der skal laves en internationalt bindende aftale, så kræver det eksempelvis 2/3 flertal i den amerikanske kongres. Det kræver at Kina skal igennem en større procedure. Men hvis man i stedet siger at landene godt kan binde sig til et mål, og så vedtage det juridisk derhjemme i stedet, så skal der kun halvdelen af den amerikanske kongres støtte til, og der skal kun en enkelt fem års plans procedure til i Kina. Derfor tror jeg, at det vigtige er at fokusere på at have et ambitiøst mål, mere end om det er juridisk bindende internationalt.”

Den franske præsident Hollande har reageret skarpt på Kerrys udmelding. Er det for at trække fronterne op før COP’ens start eller hvordan ser du det?
“Jeg tror, han siger det, for at understrege, at Frankrig har et højt ambitionsniveau for COP21. Det ville jo også være kedeligt, hvis værtslandet sagde det modsatte. Men jeg har ikke hørt Hollande definere, hvad de forstår ved juridisk bindende.”

Hvor optimistisk omkring udsigterne til, at der opnås en tilstrækkelig ambitiøs aftale i Paris?
“Jeg tror desværre ikke, at vi får en aftale om alle de reduktioner, der er behov for. Det tegner svært, synes jeg. Derfor er det afgørende, at vi for det første får en evalueringsbekendelse, der gør det muligt hele tiden at ligge fornyet pres og sikre at det politiske fokus bliver på processen. Det hjælper ikke at sige, at vi først taler om klima igen i 2030, når målene skal fornyes. Det er meget vigtigt. Det andet handler om, at de langsigtede mål skal støbes i beton. At vi skal være helt fossilfri og gerne skulle have skåret det udslip ned med 80-90 procent i 2050. Det skal være på plads, så investorerne vil begynde at indrette sig.”

I hvor høj grad tror du, at Kerrys melding kommer med Kyoto i baghovedet. Altså at Obama ikke vil kunne få en juridisk bindende aftale ratificeret, fordi Republikanerne kontrollerer Kongressen, nøjagtig som det var tilfældet for Clinton i sin tid?
“Obama er gået ret langt nationalt, og kan komme langt med administrativ lovgivning. Men han har jo en helt umulig kongres imod sig. Og det har vist sig meget svært for at få Kongressen med til ret meget på klimafronten. Og han vil selvfølgelig ikke havne i en situation, hvor USA ender med ansvaret for at en samlet aftale falder til jorden, fordi den ikke kan godkendes hjemme i USA. Derfor fastholder amerikanerne, at fokus i højere grad skal være på målet, og ikke så meget på formen.”

Mange husker tilbage på COP15 med gru og som begivenheden, hvor Kina for alvor trådte ind på den storpolitiske scene. Hvordan ser du Kinas meldinger forud for COP21? Har det grønne klarsyn omsider indfundet sig hos Xi Jinping i takt med at smoggen har lagt sig tykt over flere af de kinesiske storbyer?
“Man kan sige to ting med sikkerhed om den kommende COP21. Det ene er, at vi faktisk får en aftale. Det andet er, at den ikke bliver god nok. Grunden til at vi får en aftale er, at vi har Kina i en hel ny rolle. Og USA i en ny rolle. Med verdens to største udledere i en mere progressiv rolle, så er vi allerede der i en helt anden situation, end vi var i København. Jeg mener, at COP15 er bedre end sit rygte. For ja, det markerede en ny verdensorden, men i den ny verdensorden begyndte de store spillere at tage klimaet alvorligt. Og der ser jeg Kina som værende med på holdet nu. Blandt andet på grund af det, I nævner, med forurening i byerne. Så der er et stort potentiale for at Kina bliver en driver ved COP21.”

Martin Lidegaard sidder sammen med John Christensen, Lars Bach Jensen og Tue Sander Hansen i panelet ved den store COP21 konference i FN Byen torsdag den 26. november