På lørdag er det 50 år siden amerikanske kamptropper for første gang mødte nordvietnamesiske styrker i kamp. USA overtog kontrollen med kampen mod det kommunistiske Nordvietnam, og stormagten skulle nu vise hvad man var i stand til. Det blev begyndelsen på en kampmission, som den dag i dag præger amerikansk sikkerhedspolitik.
For 50 år siden skulle det amerikanske militær teste en helt ny type krigsførelse, og nu havde man muligheden. Udviklingen af helikoptere havde nået et stadie, hvor man søgte at gøre dem til en central del af den måde man førte krig, og Vietnam præsenterede et perfekt sted at eksperimentere.
Vietnamkrigen blev ikke en revolution i krigsførelse, men krigen kom alligevel til at influere og dirigere amerikansk sikkerhedspolitik i mange år fremover.
Den 14. november er det præcis 50 år siden, helikoptere fra 7. Kavaleri Regiment under ledelse af oberstløjtnant Hal Moore landede i Ia Drang dalen i den vestlige del af det centrale Vietnam. Deres opgave var at jagte og nedkæmpe regimenter fra den nordvietnamesiske hær. Dette blev skabelonen for amerikanske missioner i de næste år i Vietnam.
En krig der gav varige traumer
Den amerikanske krig i Vietnam blev en krig, som skabte splittelse både internationalt og internt i USA, og som satte varige spor på amerikansk sikkerhedspolitik.
Under krigen begik enkelte soldater krigsforbrydelser mod lokalbefolkningen, men også den hårdhændede fremgangsmåde og benyttelse af artilleri, og den massive luftkrig mod Nordvietnam var med til at sætte USA i et dårligt lys, og splitte befolkningen hjemme. Det var langt fra alle, som støttede op om krigen og især den måde blev ført. Splittelsen hjemme i USA foregik i gaderne i de store byer, og på universiteter over hele landet. Protestbevægelsen blev en del af de sociale omvæltninger som foregik i det amerikanske samfund i denne periode, både inden for racespørgsmålet, ligestilling mellem kønnene og et ungdomsoprør mod den ældre generations måde at gøre tingene på.
De amerikanske kampoperationer varede fra 1965 til man måtte trække sig tilbage i 1973, efter at have søgt efter en vej ud i flere år. Tilbagetrækningen fra Vietnam var en ydmygelse for supermagten, om ikke havde formået at besejre en kommunistisk oprørsbevægelse støttet af et fattigt Nordvietnam.
Den folkelige splittelse, over 58.000 dræbte amerikanske soldater og et ydmygende nederlag som resultat gjorde, at man fra amerikansk side fra 1973 og de næste mange år fokuserede på at undgå en gentagelse. Vietnamkrigen er blevet en reference, som bliver nævnt som noget man for alt i verden skal undgå.
Amerikanske politikere taler tit om at man skal undgå ”et nyt Vietnam”, når USA engagerer militære styrker rundt om i verden, og militæret tilpassede efterfølgende sine doktriner, så man ikke endte med et lignende nederlag. Gennem både politiske og militære ledere er Vietnamkrigen altså blevet en reference til nederlag og noget man skal undgå, noget som har præget amerikansk sikkerhedspolitik i flere årtier.
USA overtager styringen
Hal Moores mission i Ia Drang dalen som blev indledt den 14. november 1965, repræsenterede den første gang amerikanske og nordvietnamesiske styrker mødte hinanden i kamp, og overtog dermed en krig som hidtil havde været mellem Syd- og Nordvietnam.
USA blev over længere tid trukket længere og længere ind i et militært engagement i Vietnam, begyndende under Eisenhower-administrationen. På det tidspunkt bestod USA’s engagement i materiel hjælp til den franske kolonimagt, som søgte at bevare kontrollen over landet, men med Kennedy—administrationen blev soldater for første gang sendt til landet som rådgivere.
Den måde man førte krigen i Vietnam, var efter et markant fokus på at udkæmpe konventionelle kampe mod nordvietnamesiske enheder, samt opsøge den kommunistiske oprørsgruppe Viet Cong, som fik støtte fra Nordvietnam. Det foregik ofte på samme måde som Hal Moores operation. Når man havde efterretninger om fjendtlig aktivitet sendte man soldater ud med helikoptere, som blev støttet af overvældende artilleriild og luftstøtte. Både under og efter krigen er denne fremgangsmåde blevet kritiseret for at have misforstået krigens reelle karakter. I stedet argumenterer mange for at man burde have fokuseret mere på at sikre befolkningen, i stedet for at forlade sig på sin massive overlegenhed i ildkraft.
Det forblev en diskussion mellem de militære chefer, hvor man burde lægge fokus i operationerne, og specielt da man ikke opnåede særlige resultater. Nogen mente, at svaret måtte være mere fokus på konventionel krig, mens andre sagde mere befolkningsfokuserede operationer var svaret. Om et større fokus på befolkningsfokuserede operationer ville have gjort en forskel, er stadig et heftigt debatteret emne og et som stadig kan få følelserne i kog i USA.
Moving into the Valley of the Shadow of Death
Oberstløjtnant Moore var leder på jorden, for en operation som involverede 1.000 amerikanske soldater i slaget i Ia Drang dalen. Slaget varede flere dage, og bød på intense kampe, hvor amerikanerne på enkelte tidspunkter var tæt på at blive løbet over ende. Kun brugen af overlegen ildkraft i form af artilleri og luftstyrker reddede amerikanerne.
Slaget blev senere udgangspunkt for en bog skrevet af Hal Moore i samarbejde med journalisten Joe Galloway, som også var med under slaget. Bogen We Were Soldiers Once… And Young blev en succes, og anses af mange for at give et realistisk billede af krigen – mere realistisk end mange andre bøger om emnet.
I 2002 blev bogen filmatiseret med Mel Gibson i hovedrollen som Hal Moore. Filmen skulle vise en anden side af krigen, et mere positivt billede af USA’s krig i Vietnam end mange af de kendte Vietnam-film ellers havde gjort tidligere. Slaget foregår på et tidspunkt, hvor krigen først skal til at begynde for USA, og kritikken og debatten ikke har overtaget billedet af krigen.
Med film som We Were Soldiers, og den fortsatte brug af Vietnamkrigen som referenceramme i den udenrigspolitiske debat, er krigen stadig aktuel den dag i dag. I mere end 50 år har krigen været del af den udenrigspolitiske debat i USA både som ar og skræmmebillede, et ar som begyndte den 14. november 1965, da oberstløjtnant Hal Moore steg ud af sin helikopter, og USA’s kampoperationer begyndte i Vietnam.
You must be logged in to post a comment Login