Indlægget er skrevet af Nanna Hauch, Par- og familieterapeut hos Expat Hero.
Grænserne til USA er igen åbne, og mange danske virksomheder planlægger lige nu at sende medarbejdere til USA. Du kan gøre meget for, at det bliver en god oplevelse for dig selv og dem du flytter ud med.
Når vi rejser ud i verden og vælger at bosætte os i et andet land sætter vi også gang i en indre opdagelsesrejse, der, hvis vi ønsker det, kan blive lige så spændende som den ydre rejses destination.
Præcis som i de gode eventyr kan vi opleve, at en udstationering byder på både store oplevelser og afgrundsdybe udfordringer. Der skubbes til vores verdensbillede og identitet. Oplevelser vi forvalter forskelligt – alt afhængig af, hvad vi har med os i ”bagagen”, og hvordan vores indre påvirkes, når verden omkring os forandres.
Udstationeringer kan påvirke mentalt helbred
Der er ikke en rigtig eller forkert måde at håndtere omvæltningerne på. Men der er heldigvis viden om, hvordan kulturchok og udstationeringer påvirker os. Og den viden er vigtig, da man kan komme til at negligere, at udstationeringer har indvirkning på vores mentale helbred.
70 pct. af mislykkede udstationeringer skyldes parforholdsproblemer og familiær mistrivsel. (Kilde: McNulty, 2014)
Spændingsfeltet mellem ude og hjemme, mellem gamle og nye mønstre, trigges igen og igen, når vi som expats bevæger os rundt mellem verdner, forventninger, eventyr, håb og drømme. Det er anerkendt af de fleste, der har været udstationeret eller er flyttet til et nyt sted, at vi kan blive ramt af følelser af overvældelse, hjemve og savn.
Over det der ikke blev som forventet, eller det, der ikke er muligt at holde fast i fra hjemlandet. I globalt mobile familier kan den medfølgende partner og børn opleve ikke have indflydelse på beslutningerne, hvilket kan medføre modløshed, vrede og forvirring.
Derfor lægger en udstationering pres på både egen, og den familiære, trivsel.
Vi har tendens til at pege fingre ad partner
Når de store følelser rammer vores børn og os er det naturligt for en stund at blive skubbet ud af balance. Vores gamle ”go-to” strategier, når vi er i emotionel turbulens, bliver vækket.
De fleste af os kan have en tendens til at pege pilen mod vores partner eller andre nære relationer, som ansvarlige for, hvordan vi trives. Og da det sjældent foregår på det bevidste plan, men helt eksplicit kan igangsætte et skred af frustration, konflikter og dårlig kommunikation, er det gavnligt at have forberedt sig inden udstationeringen.
Vi kan bruge overgangen til det nye til at få større forståelse for dynamikkerne i vores parforhold og familieliv. Vi kan holde os nysgerrige på hvad udstationering sætter gang i af gamle mønstre. Mønstre, der kan komme imellem os, hvis vi ikke vover at undersøge, hvad der ligger gemt af viden om os selv og hinanden i konflikterne.
Livet som expat er et forstørrelsesglas på godt og ondt
Når vi hos Expat Hero arbejder med globalt mobile par- og familier plejer jeg at sige til dem, at det de oplever i deres udstationering af frustration, pres, forvirring, usikkerhed, sorg mm. ikke er fundamentalt anerledes end det vi som mennesker oplever igennem livet.
Men, når vi lever som expats er det som at sætte et forstørrelsesglas hen over livet. Alt bliver lidt tydeligere – og lidt større. Og det kan føles overvældende, når det handler om store emotioner.
Samtidig rummer det en unik mulighed for at udforske sit eget indre landkort og vende udfordringer til styrker således at man står stærkere i sig selv. Man er blevet en expat hero.
Her er 3 råd fra Expat Hero til en god udstationering og en blød landing
- Lær dig selv og din partner at kende. Tag de sårbare samtaler om jeres forventninger, håb, savn og længsler i jeres parforhold inden i tager afsted. De små friktioner, de fleste parforhold kender, vokser, når man kommer under ydre pres. Og ens kendte parforholdsdynamikker træder tydeligere frem – for både det gode og det vanskelige. Vær opmærksom på, om der er et mønster, der blokerer for at kærligheden mellem jer kan flyde frit. Det får I nemlig brug for at den gør. Bliver samtalerne svære og fastlåste, så søg hjælp til at få øget indblik i hvorfor.
- Anerkend, anerkend & anerkend. Det er normalt at reagere ved forandringer. Anerkend, at det din partner oplever kan være meget anerledes end det du oplever. Og at hvis der er børn med så er det helt normalt at de reagerer forskelligt. Der kan være både stor spænding, men også stor sorg, forbundet med at skulle sige farvel til det kendte og goddag til det nye. Sæt jer ind i, hvad det vil sige at være expatbarn eller Third Culture Kid, som er et begreb, der beskriver børn, der vokser op mellem kulturer og derfor ofte danner sig en tredje kulturel identitet. (Kilde: Pollock & van Reken)
- Ting tager tid. Og at komme i god trivsel kan for nogle tage lang tid. Læn jer ind i, at det er en del af processen, og at der ikke er et lineært forløb man skal ”igennem”. Den nyeste forskning inden for sorg gør op med forestillingen om forskellige faser, man kommer igennem, og ser nu mere på sorg som en parallel tilstand, man bærer med sig i livet. Det samme gør sig gældende for den hjemve og splittelse, der kan opstå som følge af expatlivet. Det er følelser, der har bedst af at blive anerkendt og favnet, når de dukker op.
