2015 – fortsat i sundhedsreformens navn?

Obamacare, The Affordable Care Act, ACA… kært barn har mange navne, og vi kender efterhånden dem alle. For USA’s nye sundsreform har været dækket massivt i medierne de sidste år, har mere end markant trukket partilinjerne op mellem Demokrater og Republikanere, og har ikke mindst givet millioner af amerikanere en sundhedsforsikring, men er det snart tid til at se fremad, lade reform være reform og bruge lidt tid på nogle af de andre udfordringer det amerikanske samfund også møder i sundhedsregi?

Efter, at 2014 har stået i sundhedsreformens navn kunne man have en forventning om, at sundhedspolitik i USA i 2015 måske vil byde på andet end diskussioner om stigende forsikringspriser, krav om tilbageføring, og antal tilmeldinger til den kontroversielle Affordable Care Act.

Men efter et hurtigt blik ned over Googles søgeresultater står det meget hurtigt klart, at sundhed i USA lige nu stadig er lig med sundhedsreform, og kun sundhedsreform. Det har det været de seneste år, og alt tyder på, at det vil være det samme, når vi om tre ugers tid, på den anden side af fyrværkeri og kransekage, bevæger os ind i en nyt år. Men selvom USA’s sundhedssystem i høj grad har hungret efter en renæssance, så er sundhed jo ikke kun adgangen til en forsikring, men også forebyggelse af nogle af de sygdomme, der gør det nødvendigt at have en forsikring.

Og hvis man tager et kig ned over listen med de mest almindelige sundhedsproblemer i USA, skal man ikke lede længe efter graverende udfordringer for samfundet som ingenting har at gøre med at have en sundhedsforsikring eller ej, men tværtimod med dødelige sygdomme og hastigt stigende tendenser inden for nogle af de største dræbere i USA. Og bliver der overhovedet tænkt på dette, når alting går op i udygtige hjemmesider og uendelige diskussioner om sundhedsreformen?

De største sundhedstrusler
På en fornem førsteplads over sundhedstrusler i USA ligger hjertekarsygdomme, som er den sygdomskategori, der dræber flest amerikanere hvert år. Ifølge American Heart Association er hjertesygdomme, der fører til hjerteanfald og slagtilfælde, årsag til flere dødsfald årligt end alle former for kræft tilsammen.
Med kræft på andenpladsen må hjertesygdomme siges at have en relativt stor andel af amerikanske dødsfald på sine skuldre.
Inden for kræft er lungekræft den helt store vinder, og for kvinder også bryst – og tarmkræft.
På de følgende pladser ligger sundhedstrusler som slagtilfælde, luftvejssygdomme og diabetes som alt i alt vidner om en god portion udfordring for den amerikanske sundhed.

Hvis man så læser lidt mellem linjerne kan man hurtigt se, at flere af disse emner har en eller flere relationer til de samme livsstilsproblemer vi alle kender fra den vestlige verden.
Toppen af listen rummer alle problematikker, der er relateret til et altoverskyggende problem i USA, nemlig overvægt og fedme. I USA er to tredjedele af alle voksne overvægtige eller decideret fede, et tal der ikke ser ud til at ændres fremover.

Et andet presserende problem amerikanerne også kæmper med er rygning, for knap en halv million amerikanere dør hvert år pga. rygning, og oven i det tal lider 16 millioner amerikanere af en sygdom, der er relateret til rygning. Derfor er der flere seriøse underliggende problematikker forbundet med størstedelen af sundhedstruslerne for amerikanerne, og af samme grund kunne man have en forventning om, at netop disse områder kunne ligge højt på listen over sundhedsfokus i det nye år. Det stemmer bare ikke overens med de nuværende tnedenser, hvor Obamas sundhedsreform er altoverskyggende.

Tusind milliarder til sundheden
Men kan det nu også være rigtigt at politikerne hverken bruger tid eller penge på andre ting end sundhedsreformen? Selvfølgelig kan det ikke det, for i ifølge statens departement for sundhed (HHS) har budgettet for 2015 fået en ekstra sjat oveni sammenlignet med indeværende og sidste år. Til næste år kommer departementet til at råde over ca. 1010 milliarder dollars, som bl.a. skal anvendes på forskning, generel sundhed, børnevelfærd, og sygdomsforebyggelse. Blandt de tunge poster er selvfølgelig en fortsat indsats for at implementere sundhedsreformen i samfundet, men i underkategorierne findes også indsatsområder mod førnævnte rygning, narkotikamisbrug, HIV/AIDS, psykisk sygdom blandt børn og unge, og meget meget mere. Hvad der glimter i sit fravær er indsatsområder mod fedmeepidemien, som det de seneste årtier er blevet i USA. Det kan man undre sig over. For hvor nogen måske vil argumentere for, at hvad folk spiser, ikke er et område, som staten skal blande sig i, kan man vel sige det samme om fx rygning, som netop er inkluderet i indsatsområderne for næste år. Problemet med fedme og overvægt i USA er jo desværre bare, at det er medvirkende til tusindvis af dødsfald, millioner af lange, udfordrende sygdomsforløb og ringe udsigter for børn, der allerede fra en tidlig alder kæmper med kiloene.
Naturligvis findes masser af velmenende, ambitiøse initiativer mod netop fedme, overvægt, fedmerelaterede sygdomme osv. i USA. Førstedamen, Michelle Obama, står blandt andet bag det succesfulde program Let’s Move, der er udviklet til at bekæmpe fedme blandt børn.
Men ikke desto mindre kan det undre, at fokus på motion, ernæring og forebyggelse af overvægt og fedme slet ikke figurerer på listen over indsatsområder og ikke får del i de mange milliarder.

Sundhed i 2015
Uagtet, at sundhed i USA (heldigvis) ikke kun handler om sundhedsreformen, er det ikke meget opmærksomhed sygdomsforebyggelse, forskning og børnevelfærd får fra de gængse medier eller den almindelige amerikaner lige nu. Og man kan ind imellem undre sig over, hvordan fx medierne vælger at prioritere spalteplads og sendetid. I flere år har det udelukkede handlet om Barack Obamas nye sundhedslov. Et kort overgang sprængtes mediefladen af, hvad amerikanerne meget hurtigt så som et tegn på snarlig dommedag, nemlig Ebola, der havde nået de amerikanske kyster (eller havde det nu egentlig også det).
Ebola viste sig at være en døgnflue – en noget overdreven en, men blot en døgnflue i det amerikanske samfund, og tilbage står fortsat diskussioner, statistikker, priser, overvejelser og protester, der alt sammen har med sundhedsreformen at gøre.

Faktum er da også, at sundhedsreformen stadig er under udvikling, tilmeldingerne stadig under afvikling og politikerne stadig på barrikaderne. Det ville også være utopisk at tro, at en så stor lov som sundhedsreformen på knap et år fra sin lancering nu fungerer perfekt, er blevet velintegreret i samfundet, og ikke længere behøver opsyn. For selvfølgelig gør den det. Sundhedsreformen er den største lov på sundhedsområdet i knap 50 år, og integreres og accepteres ikke fra den ene dag til den anden. Derfor er der ingen grund til at tro, at vi har set det sidste til reformen bare fordi vi om et øjeblik skriver 2015. Når det så er sagt, er det interessant, at de sygdomme som reformen skal være med til at dække behandling for, hverken spalteplads eller sendetid får i medierne, og heller ikke ser ud til at fylde noget videre i amerikanernes bevidsthed. Hvis nu de gjorde det, kunne det være at 2015 på sundhedsområdet, kom til at se lidt anderledes ud end 2014 har gjort.