20 år efter Dayton-aftalen – vigtigt at lære af fortidens fejl

I december var det 20 år, siden krigen i Bosnien-Hercegovina blev afsluttet. Dayton-Aftalen lagde låg på Europas længste og blodigste krig siden 2. Verdenskrig. Udviklingen i landet siden 1995 indebærer relevante erfaringer for diplomater, der i dag forsøger på at skabe fred i konflikter så som den i Syrien.

Af Christian Axboe Nielsen, lektor, sydøsteuropæiske studier, Aarhus Universitet

Fra april 1992 til november 1995 rasede der en forfærdelig krig i Bosnien-Hercegovina. Cirka 100.000 mennesker (hovedsageligt bosniske muslimer – også kaldet bosniakker – men også serbere og kroater) blev dræbt i krigens løb, og mange flere blev internt fordrevet eller spredt over hele verden som flygtninge. Folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser blev begået. Bosniens infrastruktur blev grundigt ødelagt, og hovedstaden Sarajevo oplevede Europas længste belejring siden 2. Verdenskrig. Nabostaterne Serbien og Kroatien var dybt involverede i krigen.

Ikke desto mindre tog det over tre år, før det internationale samfund greb ind og tvang de krigende parter til at skrive under på en fredsaftale i Dayton, Ohio. Bosnien-Hercegovina fik lov til at eksistere som en internationalt anerkendt stat, men blev fordelt mellem en bosniakkisk og bosnisk kroatisk føderation (51% af territoriet) og en bosnisk serbisk republik (49%), hvor førstnævnte føderation også yderligere blev fordelt ind i etnisk baseret kantoner.

Siden 1995 har der været fred i Bosnien, og voldsepisoder blandt bosniakker, serbere og muslimer har været enormt sjældne. Set fra dette perspektiv har Dayton-Aftalen været en kæmpe succes. Bosniske byer der lå øde og ødelagte i 1995 er i dag næsten uigenkendelige. Og fra EU’s side er der officielt ingen tvivl om, at der venter Bosnien en fremtid som EU-medlem. Men en samlet analyse af landets udvikling i løbet af de seneste årtier fremhæver også, hvor meget af den udvikling der er sket siden 1995, rent faktisk bygger på de politiske kløfter, der bidrog til krigens udbrud i stedet for at overvinde disse. Kort sagt befinder Bosnien sig fortsat i en situation af negativ fred – forestået som mangel på væbnet konflikt. Den positive fred, hvor de tidligere stridende parter og især ganske almindelige borgere frivilligt færdes sammen og frivilligt samarbejder politisk, økonomisk og kulturelt, udebliver den dag i dag.

Årsagen til problemet befinder sig i selve Dayton-Aftalen. Af ganske forståelige grunde prioriterede den amerikanske diplomat Richard Holbrooke, hovedarkitekten bag aftalen, afslutningen af krigen i Bosnien. Prisen for at opnå fred var at anerkende og blåstemple de etnisk baseret stridende parter og at lade landets administrative og forfatningsmæssige struktur afspejle disse parters uenigheder. Konflikten blev derfor ikke bare fastfrosset, den fik lov til at gengive sig selv på en måde der fastholder kløften mellem bosniakker, serbere og kroater. Der er mange gode grunde til at ønske sig en afløser til Dayton-Aftalen, men det er meget vanskeligt at se, hvordan en ny aftale ville kunne opstå.

I 2016 ser verden stadigvæk til, imens en grusom krig i sit femte år hærger Syrien og også sætter dybe spor i alle nabolandende. Der er mange vigtige historiske og politiske forskelle mellem Syrien og Bosnien, men nogle internationale fredsmæglere betragter Dayton-Aftalen som en mulig præcedens for en eventuel fredsaftale i Syrien. Bosniens egen erfaring taget i betragtning, må man håbe, at en kommende fredsaftale i Syrien som udgangspunkt ikke gentager Dayton-Aftalens værste fejl: ratificeringen af etniske og religiøse opdelinger ud fra fejlagtige præmisser om ældgammelt had, og etableringen af tunge og dyre administrative strukturer, der reproducerer de politiske synspunkter og aktører, der i første omgang bidrog til krigens udbrud.

Christian Axboe Nielsen er lektor i sydøsteuropæiske studier på Aarhus Universitet. Han har tidligere udgivet bogen Making Yugoslavs (University of Toronto Press) og skriver for tiden to bøger om Jugoslaviens sammenbrud og om politiet og politiets efterretningstjeneste i det socialistiske Jugoslavien (1945-1991).