FN-udskiftning med vidtrækkende perspektiver

Der er vidtrækkende perspektiver i Nikki Haleys overraskende opsigelse i går. Nu går jagten ind på en afløser, men spørgsmålet er også om anledningen er en større rokade i administrationen, så Trump kan få ryddet ud i de ministre der irriterer ham. På spil kan være retningen for amerikansk sikkerhedspolitik, forholdet til FN, en kobling til Mueller-undersøgelsen, og en potentiel præsidentkandidat til 2024.

Der er generel enighed i historierne fra Washington D.C., om at Haleys opsigelse kommer som en stor overraskelse – også for folk i Trump-administrationen. På et pressemøde i går fortalte præsident Trump sammen med Nikki Haley, at hun trækker sig fra sin post i slutningen af i år. Det sætter en række ting i gang. For det første rygterne om hendes fremtid er nu igen brandvarme, da hun ses som en meget plausibel kandidat i 2024 – så hvad indtil da? For det andet, hvem skal afløse hende i New York? Førstedatter Ivanka var det hotte emne i flere timer i løbet af i går, men selv afviser hun rygtet på Twitter. Det tredje punkt kan blive det mere vidtrækkende, men samtidig også hænge tæt sammen med Haleys udmelding, nemlig om anledningen er en større hovedrengøring for præsident Trump i administrationen.

En hovedrengøring på vej?

Der har været mange udskiftninger i Trump-administrationen siden den kom til i januar 2017. men den måde denne udskiftning kommer til at ske skiller sig ud. Vi har været vant til større udskiftninger sker forholdsvis pludseligt og med præsidentielt brug af Twitter. Denne gang annonceres det et par måneder før, så hvad sker der? Hvorfor trækker Nikki Haley sig?

Rygterne vil vide, at det trækker op til hovedrengøring i Trump-administrationen, og her rygtes særligt justitsministeriet med Jeffrey Sessions og forsvarsministeriet med James Mattis at være i skudlinjen. Derfor kunne der potentielt set kunne blive plads til Lindsey Graham i et af disse to ministerier, og dermed en ledig plads som senator i South Carolina – den stat som Nikki Haley var guvernør for fra 2011 til 2017. Dermed får vi også svaret på, hvad der kan ligge i fremtiden for Haley, nemlig en senatspost og derefter er der videre muligheder på den nationale scene.
Så rygterne (og måske internt i administrationen visheden om) en hovedrengøring kan være anledningen, som Nikki Haley nu kan gribe for at give sig selv de bedste forudsætninger for sin egen videre karriere i det republikanske parti.

For administrationen kan det få omfattende konsekvenser, hvis hovedrengøringen kommer med udskiftninger i bl.a. Justitsministeriet og Pentagon.

Trump vil være på udkig efter en justitsminister, som vil være villig til at presse Mueller-undersøgelsen, eller allerhelst for Trump afslutte den med det samme. For det første vil det have stor betydning i forhold til afklaringen om kontakterne mellem ledende medlemmer af Trump-kampagnen og Rusland, men også det videre arbejde med at afklare hvordan Rusland påvirkede valget i 2016.

Det vil dog også have omfattende konsekvenser, hvis præsident Trump efter forventning skifter James Mattis ud i Pentagon. Forsvarsministerens stjerne er dalet i det sidste længere stykke tid, fordi den pensionerede general ikke har været hurtig og fleksibel nok til at implementere præsidentens idéer – om bl.a. en ”Space Force”. Grundlæggende skyldes den megen fodslæben i Pentagon, at Mattis har været modstander af flere af præsidentens idéer om at gøre op med allierede, militære operationer i Syrien og andre steder, og han har heller ikke været fan af ”Space Force” – hvilket angiveligt har været det sidste strå for præsidenten.
En udskiftning på forsvarsministerposten vil være af enorm betydning for amerikansk sikkerhedspolitik, da den langt hen ad vejen er blevet ført fra Pentagon under præsident Trump. Det er først siden begyndelsen af i år, at præsidenten for alvor er begyndt at blande sig, men sikkerhedspolitikken ligger fortsat forholdsvis afsondret hos forsvarsminister Mattis. Det har betydet, at den sikkerhedspolitiske linje under Trump-administrationen på flere områder har lignet det vi har været vant til tidligere. Det har gjaldt støtte til USA’s allierede rundt om i verden, og en konitnuitet i USA’s håndtering af operationer i Syrien, Afghanistan og Irak.
Hvis Trump udskifter Mattis med en mere Trump-loyal person – ligesom han udnævnte til Mike Pompeo til udenrigsminister og John Bolton til national sikkerhedsrådgiver – så kan det altså få stor betydning for sikkerhedspolitikken, som potentielt set kan blive lagt radikalt om.

Et svært job i en svær tid

Den sikkerhedspolitiske linje vil sandsynligvis blive radikalt anderledes, hvis der kommer en mere Trump-tro på ministerposten i Pentagon, fordi præsidentens udenrigspolitiske instinkter går i stik modsat retning af de sidste 75 års udenrigspolitik. Fokusset på ”America First” er et, som har givet anledning til store diskussioner i administrationen, men præsidenten har i stigende grad sat et hold der vil støtte ham i den linje.

Nikki Haley var et ret overraskende valg som FN-ambassadør, da hun ansås for at være ret traditionelt orienteret, når det kom til udenrigspolitik. Ligeledes var der tale om en post som USA’s ambassadør til en organisation, som præsidenten selv har kritiseret nådesløst. Derfor blev det lidt set som en pause-stilling i New York, da præsidenten ikke forventedes at lægge særlig vægt på FN. På trods af dette så formåede Nikki Haley at få placeret sig som en af de mest centrale skikkelser i amerikansk udenrigspolitik i administrationens første år. De mange problemer som daværende udenrigsminister Rex Tillerson havde med præsidenten, blev dygtigt udnyttet af Haley til at placere sig som de facto udenrigsminister på en række områder. Det var f.eks. langt hen ad vejen hende som håndterede situationen med Nordkorea i en periode, hvor mange antog, at USA og Nordkorea var på vej i krig pga. de gensidige trusler.

Gennem omfattende diplomati formåede hun at samle en (om end midlertidig) konsensus om at skrue op for sanktionerne mod Nordkorea, hvilket var med til at presse regimet yderligere. Opløsningen af denne konsensus kan i høj grad (igen) spores tilbage til præsident Trumps diplomati, og derfor heller ikke noget man kan klandre ambassadøren nævneværdigt for.

Haley har skulle pleje USA’s internationale relationer i en tid, hvor præsidenten virker til aktivt at have søgt at brænde broer, og indtrykket er at det har hun gjort ganske udmærket. At hun i går udtalte at USA’s image i verden er blevet klart forbedret under præsident Trump kan virke pudsigt, men hendes egen indsats i FN virker til klart at være godkendt.

De mulige afløsere

Hvem skal så afløse ambassadør Haley ved årsskiftet ved det runde bord i Sikkerhedsrådet? Fordi det er kommet som en overraskelse, så er rygterne først gået i gang i går, men der tegner sig alligevel nogle tydelige kandidater: to ledende kandidater og halvanden outsider.

Den kandidat som nævnes mest lige nu i amerikanske medier, er Dina Powell. Hun har tidligere været Deputy National Security Advisor for præsident Trump. Hun er gode venner med Ivanka Trump og Jared Kushner, og mens Powell var i Det Hvide Hus, var hun kendt som en af deres støtter. Hun trak i januar 2018 fra sin post for at bruge mere tid med sin familie og vende tilbage til sit arbejde i Goldman Sachs. Hun har altså støtte hos Ivanka og Jared, hvilket taler for at hun kunne være en kandidat.Det der taler imod hendes kandidatur er for det første, at hun skulle være meget glad for sit arbejde hos Goldman Sachs, og jo oprindeligt forlod administrationen for at få tid til familien. Noget andet er, at hun af ”America First”-folkene i administrationen anses for at være en ”globalist”. I betragtning af at præsident Trump virker til at være i gang med at sætte et hold, som vil støtte ham i ”America First” dagsordenen, så ville det være mere oplagt med en som ville støtte præsidentens dagsorden.

Derfor virker en anden kandidat, som nævnes lige nu som mere realistisk. Det er USA’s ambassadør til Tyskland, Richard Grennell. I juni tiltrak han sig stor opmærksomhed ved i et interview med Breitbart at rose de konservative bevægelser i Europa, og sige at han ville gøre sit for at hjælpe deres fremgang i europæiske valg. Han er også meget aktiv på Twitter, hvor han er kendt for provokerende tweets.
Han har fulgt præsident Trumps linje loyalt, og på trods af at hans opgave burde være at fordre gode relationer mellem USA og Tyskland, så har Grennell ført samme linje som præsidenten, og kritiseret Tyskland for deres rolle i international politik.
Grennell har også erfaring fra FN, hvor han var den længst siddende amerikanske talsmand ved den internationale organisation. I 2012 var han også kortvarigt udenrigspolitisk talsmand for Mitt Romney, og blev dermed den første åbent homoseksuelle talsmand for en republikansk præsidentkandidat.

Med den politiske linje som Grennell har lagt for dagen, virker han som et rigtig godt bud på en afløser for Nikki Haley, især set i lyset af præsident Trumps tendens til at sætte et hold mere målrettet mod ”America First”.

Men så kommer vi til sidste mulighed(er). Adspurgt om mulige afløsere nævnte præsident Trump selv sin datter, hvor han udtalte: “I want to tell you, the people… know that Ivanka would be dynamite. But, you know, I’d then be accused of nepotism, if you can believe it. “I think Ivanka would be incredible. You’d be accused of nepotism, even though I’m not sure there’s anybody more competent in the world.” Selv afviste førstedatteren på Twitter rygterne om en ambassadørpost.

Så derfor må vi have Ivanka med som en halv kandidat – for vi ved jo alle, at ingen er kandidat før de er det.

Men sidste mulighed er Jared Kushner. Til pressemødet med præsident Trump fremhævede Nikki Haley præsidentens svigersøn med ordene ”Jared is a hidden genius”.
Det der taler for, at Kushner kunne blive FN-ambassadør er, at han efter næsten to år i Trump-administrationen har stået for store diplomatiske forhandlinger og projekter. Han har netop overstået forhandlingerne med Canada og Mexico om fornyelse af NAFTA, et forløb han har fået stor ros for. Han har håndteret amerikansk diplomati i Mellemøsten, de diplomatiske relationer til Kina (en opgave han efterhånden mistede), koordination af kampen mod Islamisk Stat og en række andre opgaver. Det er altså en omfattende udenrigspolitisk portfolio, som den unge Kushner har med sig i bagagen.

Men vel nok den vigtigste grund til at Kushner er et godt bud, er at han er en politisk belastning for administrationen. Hans økonomiske forhold har kostet ham en sikkerhedsgodkendelse, og han er et mål i Mueller-undersøgelsen for hans økonomiske forhold i Rusland og kontakt til russere både før og efter valgsejren i november 2016. Med en udnævnelse til FN kan præsident Trump få denne politiske belastning lidt på afstand.
Hvis det skulle gå hen og blive Kushner, så er timingen for Haleys opsigelse også rigtig god, idet man hermed kan få gang i bekræftelsesprocessen inden en eventuel ny sammensætning af Kongressen kan give problemer fra begyndelsen af januar. Et loyalt republikansk flertal vil være en nødvendighed for at få bekræftet Kushner, men vil bestemt heller ikke være af vejen for at få en gnidningsfri bekræftelse af en anden kandidat, som præsident Trump måtte beslutte sig for.

Så der er altså potentielt store perspektiver i den overraskende udmelding, som kom i går. Vi taler både retningen for amerikansk sikkerhedspolitik, forholdet til FN, en kobling til Mueller-undersøgelsen, og en potentiel kandidat til 2024.