’12 Strong’ – Filmatiseringen af Rumsfelds ideal-krig

Filmen ”12 Strong” har premiere i dag i danske biografer. Filmen viser den bemærkelsesværdige historie om de 12 første amerikanske soldater, som blev sendt til Afghanistan i oktober 2001 for at bekæmpe Taleban – på hesteryg. Det er en klassisk Hollywood-krigsfilm med deraf følgende styrker og svagheder. Men hvis man er klar på at se filmen på de præmisser, så skal man helt klart overveje den til weekenden.

De var de første soldater, som blev sendt afsted for at begynde krigen mod terror i Afghanistan. Soldaterne fra Operational Detachment Alpha 595 forventede, at det skulle blive en lang og anderledes krig de blev sendt ind til, da Chinook helikopteren landede i Afghanistan, og de skulle mødes med deres afghanske partnere fra Den Nordlige Alliance.
Da de havde mødt den afghanske krigsherrer general Dostum kan deres krig mod Taleban og al Qaeda gå i gang. Til soldaternes store overraskelse – og det som har skabt så stor berømmelse for de 12 soldater – så foregik al transport på hesteryg. Kun én af de 12 havde reel erfaring med at ride, og to andre havde prøvet det i en forlystelsespark, da de var børn. Nu stod de pludselig i en krigszone og skulle ride rundt i de afghanske bjerge på ustyrlige hingste i primitive sadler, som primært bestod af træ i stigbøjler som var alt for korte men ikke kunne indstilles. Det giver selvfølgelig anledning til nogle sjove scener i en Hollywood film.
Men det er også dette der gør historien så speciel og velegnet til det store lærred. Disse topprofessionelle elitesoldater – den amerikanske hærs Grønne Baretter – stod klar til med moderne kommunikationsudstyr at tilkalde det mægtigste luftvåben verden nogensinde har set. For at komme frem til krigsskuepladsen, så skal de til hest… Det de så også ser, da bomberne er faldet, er klassiske kavaleriangreb udført af deres afghanske partnere. Det er det 19. århundredes krigsførelse som blandes med det 21. århundredes teknologiske formåen. Den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld brugte dette som klasseeksemplet på hvordan moderne krig ville blive udkæmpet: små mobile specialstyrker støttet af overvældende luftstyrker. Det blev sågar brugt som udgangspunkt for (endnu) en strategi for at reformere Pentagon, hvor Rumsfeld fortæller historien om de 12 soldater i forordet til strategien.

En seværdig film
Det er en klassisk Hollywood krigsfilm man køber billet til. Der er masser af eksplosioner, mandige one-liners og tyk patriotisme.
Filmen begynder med terrorangrebene 11. september, og biografgængeren skal ikke efterlades med nogen tvivl om at det var det rigtige at USA gik ind i Afghanistan og bekæmpede Taleban og al Qaeda. For lige at understrege denne pointe, så vises scener fra Afghanistan, hvor en kvinde henrettes på åben gade for at have lært to små piger at læse. Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der er de onde i denne film. Man glemmer behændigt at nævne, at den amerikanske regering tilbød Taleban-regimet at blive siddende på magten, hvis bare de udleverede Osama bin Laden og al Qaeda netværket. Hvis det var sket, var amerikanerne efter al sandsynlighed ikke gået ind i Afghanistan, og Taleban kunne have beholdt magten. Det gjorde de bare som bekendt ikke, og derfor bliver specialstyrkerne sendt ind.
Den danske instruktør Nicolai Fuglsig formår på udmærket vis at illustrere de kulturelle og dermed også politiske problemer, som de amerikanske soldater løber ind i. Ikke nok med at skulle ride rundt på hesteryg i kamp, så skal de også håndtere en markant anderledes kultur, og en krig hvor folk kender hinanden på tværs af fronten. For eksempel er der en scene, hvor de amerikanske soldater med måbende udtryk i ansigtet konstaterer at deres afghanske allierede står og taler i radio med den lokale Taleban-leder for at konstatere om en nevø stadig er del af Taleban-styrken.
Det er en god film, som dog kræver at man accepterer præmissen om, at der er tale om en Hollywood krigsfilm, og at der derfor er taget friheder med historiske begivenheder, og man skal helst glemme at 17 år efter denne film finder sted, så er USA (og Danmark) stadig engageret med soldater i Afghanistan for at støtte den afghanske regering, som stadig presses af Taleban-bevægelsen.

En Hollywood-fremstilling af militæret
Vi bliver selvfølgelig nødt til at se på nogle de ting, som filmen ikke helt fortæller. Filmen er baseret på bogen ”Horse Soldiers”, og jeg vil anbefale folk at læse bogen. På de 2 timer og 10 minutter filmen varer får folk en komprimeret udgave af mange af bogens fortællinger – men det er jo ikke så mærkeligt for en Hollywood-film.
Men ”12 Strong” falder også i den klassiske fælde for denne type film, nemlig at lave en overdreven positiv fremstilling af militæret. Som det fremstår i filmen, så var det amerikanske militær ”good to go”, da ordren kom om at målet var Afghanistan. Det var de ikke…
Med en klar forventning om at de amerikanske specialstyrker kunne komme til at tilbringe vinteren i Afghanistan, så steg behovet for vintertøj helt enormt – men hæren kunne ikke levere. Så soldaterne måtte ud og købe bl.a. tøj og støvler i spejderforretninger og militære overskudslagre for at kunne have ordentligt tøj på i Afghanistan.
Man tog ud og købte civile håndholdte GPS’er, som var markant mindre end de ganske få, som soldaterne havde fået udleveret af militæret. Faktisk købte man så mange, at man til sidst måtte kontakte producenten og købe dem direkte hos dem, da forhandlerne løb tør.
Turen ind i Afghanistan vises i filmen som en mild grad af problematisk. Faktisk var det først i tredje forsøg, at det lykkedes at få indsat soldaterne, da vejret forhindrede de første forsøg. Desuden nævnes risikoen for hypoxsis, da man flyver i så stor højde med helikopterne. Den helikopter som fløj soldaterne ind havde i virkeligheden defekte iltslanger til besætningen på helikopteren, så flere gange var piloten den eneste som var ved bevidsthed, da han var den eneste med intakt slange. Piloten var på flere ture nødt til at give andenpiloten et stykke pap og bilde ham ind at det var styrepinden til helikopteren, da han ellers ville have styrtet helikopteren i jorden – han hallucinerede så kraftigt. Besætningen bag i helikopteren hallucinerede også eller besvimede direkte. Alt sammen på grund af defekt materiel – ikke noget filmen viser noget om for det kan man jo ikke i sådan en heltefilm.
Man skal altså efterlade sine faglige og historiske overvejelser udenfor biografsalen, når man går ind og ser ”12 Strong” – og det er fair nok. Filmen er lavet for at underholde, og det gør den ganske glimrende. Så vil jeg så videre anbefale, at man diskuterer konteksten over en øl bagefter, for den lægger ganske glimrende op til diskussion.