100 dage i Trumps Amerika

På lørdag er det nøjagtig 100 dage siden Donald J. Trump blevet taget i ed som amerikansk præsident. I denne uge ser vi på Kongressen.com tilbage på en turbulent, kaotisk og utraditionel start på et præsidentskab

100 DAGE MED TRUMP: Det var en noget særpræget stemning, der prægede Washington D.C., da jeg kom tilbage til byen tirsdag den 17. januar. Jeg var fløjet hjem til Danmark kort før jul, på et tidspunkt hvor Obama stadig var præsident og hvor Trump var ved at sætte sit ministerhold. På det tidspunkt var stemningen i Washington stadig noget, der mindede om granatchok. Følelsen af, at det ikke kunne være rigtigt.

Nu, den 17. januar, blot tre dage før Trumps tiltrædelse, var stemningen i byen præget af noget, der mindede om fornægtelse. Følelsen af, at Obama er stadig præsident lidt endnu, lad os nyde de sidste dage, mens han er her. Og så må vi se, hvad der så sker derfra. Højest usædvanligt, men måske en form for forsvarsmekanisme eller psykologisk selvmedicinering over at Hillary havde fumlet, da Obama rakte stafetten frem mod hende, og Trump i stedet endte som vinderen af det mest brutale og uskønne præsidentvalg i amerikansk historie.

De sidste dage med Obama i spidsen sluttede og fredag den 20. januar 2017 blev det, stort set alle bortset fra Ann Coulter, havde erklæret for umuligt til virkelighed, da Donald J. Trump blev taget i ed som USA’s 45. præsident.
Det var en halvkølig dag og det smådryppede lidt fra den overskyede himmel. De trofaste Trump-støtter med de røde kasketter, var på plads på The Mall for at fejre præsidenten. Jeg havde mødt dem talrige gange undervejs i valgkampen, både til konventet i Cleveland og i løbet af efteråret, senest til et af Trumps sidste valgmøder, der fandt sted i Leesburg, Virginia. Nøjagtig som Trump selv, var de på udebane i Washington D.C. En by, hvor det er lettere at finde demokrater end republikanere, og en by, som langt fra havde set frem til at modtage Trump og hans følge. Men nu var de der. Både Trump og hans rødhattede disciple. Godt nok ikke i de hobetal, Trump kunne have ønsket det, men de havde for en stund overtaget en scene, der normalt ikke ville være deres.

Jeg stod med et par danske kolleger midt i vrimlen, mens Trump gentog banbulerne fra valgkampen om at gøre ‘America Great Again’. Hvad det præcist indebar, var aldrig rigtig blevet klart under valgkampen og blev det heller ikke under talen. Nu var det ikke fordi Trump på noget tidspunkt havde fået ros for sine retoriske evner undervejs i valgkampen. Derfor var forventningerne heller ikke, at dette ville blive dagen, hvor legendariske indsættelsestaler som Kennedys i 1961 eller Reagans i 1981 måtte vige pladsen for en ny tale.

Det var som om det ikke var gået op for Trump at valgkampen var forbi og at han havde vundet. For hvor det normalt er skik og brug at vise storsind i sejrens stund og række ud til den del af befolkningen, der ikke har stemt på dig, satte Trump en kampagneplade på nok engang.

Obama fik et par enkelte ord med på vejen om at han havde været ‘great’ over for Trump. Ikke noget med tak for dine otte års tjeneste som amerikansk præsident. George W. Bush sad der også. Men måtte se sig forbigået af Trump. Det havde ellers klædt præsidenten at sige Bush tak for at være der, trods det faktum at Trump undervejs i valgkampen tævede løs på Bushs lillebror Jeb. Og at Bushs far, præsident George H. W. Bush, på det tidspunkt var indlagt på intensiv i Texas, men at Bush 43 alligevel var på plads. Men nej, ikke et ord. Og vigtigst af alt. På plads var også præsident Bill Clinton og hans hustru, Hillary. Trumps modstander, som endte med at tabe valget, men som alligevel var der for at hylde embedet. Her sad to mennesker, som Trump havde kaldt både voldtægtsforbrydere, kriminelle og korrupte og forsøgte efter bedste evne at holde en passende grimasse på en dag, der næppe kan have været sjov for nogen af dem. Tænk så, hvis Trump havde kigget hen på dem og sagt: “Præsident Clinton. Tak fordi De er her i dag og tak for de mange års tjeneste. Det er jeg som ny præsident Dem taknemmelig for. Og jeg håber, at De vil fortsætte med at tjene vores land. Og til dig Hillary. Tak fordi du er her i dag. At du er her i dag , viser noget om, hvilken sand patriot, du er. Det er jeg meget glad for.”

Det havde taget så mange kegler over hele linjen, at Trump måske endda havde kunnet se sine noget sløje approval ratings stige en smule. Men det skete ikke. Trump fortsatte rendegraverstilen fra valgkampen og talte til basen i stedet for til hele nationen.

Den stil har han fortsat i løbet af de snart 100 dage, han nu har været præsident. I alle de år, jeg både har boet, arbejdet, studeret og rejst i Amerika, har jeg aldrig oplevet det mere splittet end det er i øjeblikket. Og utilfredsheden med den nye præsident er til at få øje på. Først og fremmest hos Demokraterne, men også blandt stadig flere republikanere, hvilket må give anledning til bekymring i Trump-lejren.

Og med hensyn til planerne om at ‘Make America Great Again!’, ja, så lader det vente på sig. I hvert fald er de politiske resultater til at overse indtil videre. Indrejsedekreterne er blevet bremset af domstolene som forfatningsstridige. Planerne om at lave Obamacare om, faldt i første omgang til jorden med et brag. Og i det hele taget har mødet med den politiske virkelighed i Washington D.C. vist sig noget mere bombastisk end Trump havde forestillet sig.

I denne uge ser vi her på Kongressen.com nærmere på de første 100 dage med Trump som præsident og nogle af de vigtigste begivenheder og dispositioner, der har formet starten på Trumps embede. Der er nok at tage fat på. For det mest kendetegnende ved Trumps første 100 dage ved roret har været, at hver dage har været præget af nye breaking news historier. Både indenrigs- og udenrigspolitisk. Som en amerikansk kollega så malerisk udtrykte det: ‘Det er som at prøve at slukke et bål med benzin!’

Hvordan de næste 100 dage i Trumps Amerika kommer til at se ud, er stort set umuligt at forudsige. De første 100 dage har lært os, at intet er sikkert. Og at Trump lynhurtigt kan ændre standpunkt. Hvilket vi senest så i Syrien. Og som vi formentlig kommer til at se flere gange igen, hvis Trump skal lykkes med at få bare noget af sin politik igennem.

Rigtig god fornøjelse med denne uges tema om de første 100 dage i Trumps Amerika.