100.000 ansatte risikerer hjemsendelse

Dramaet om at undgå ‘the fiscal cliff’ er kun ouverturen til et endnu større slagsmål, der venter forude, når det amerikanske budget skal være forhandlet på plads inden udgangen af februar

Præsident Barack Obama tog første stik hjem, da han i ellevte time reddede USA fra at ryge ud over den økonomiske afgrund – og dermed forhindrede at resten af verden røg ud i recession. Obama kom igennem med en række skatteforhøjelser, der først og fremmest vil ramme de rigeste amerikanere. Men Den Internationale Valutafond, IMF mener ikke, at løsningen til at undgå den økonomiske afgrund er vidtrækkende nok til at håndtere landets langsigtede økonomiske underskud og budgetunderskud.

”Der skal gøres mere for at få USA’s offentlige finanser tilbage på et bæredygtigt spor uden at ødelægge det fortsat skrøbelige opsving,” siger IMF-talsmand Gerry Rice i en erklæring. Heller ikke kreditvurderingsinstituttet, Moodys mener, at aftalen er nok: ’Hvis ikke der gøres noget for at nedbringe underskuddet yderligere, så vil det kunne påvirke ratingen i negativ retning’, mener Moody’s ifølge Reuters.

Allerede i løbet af et par måneder skal det amerikanske budget forhandles på plads. Der bliver tale om forhandlinger, der er langt hårdere end dem, verden har været vidne til hen over juleferien, siger Kim Fæster, Senior makroøkonom i Jyske Bank til Kongressen.
”Republikanerne truer med at lukke regeringskontorer og sende hundrede tusinder af offentligt ansatte hjem samtidig med, at der ikke er penge til at betale afdrag på lånene. Den situation vil betyde, at USA reelt er konkurs,” siger Kim Fæster, som dermed ridser et scenarie op, der længe har været forbeholdt Grækenland.

USA ligner Europa
Det ansete britiske magasin The Economist mener også, at der er tydelige ligheder mellem den anspændte situation i USA og den finansielle krise, som EU er kastet ud i. Således udkommer det britiske magasin The Economist i morgen med en historie, der satirisk viser den netop genvalgte formand for Repræsentanternes Hus John Boehner i lederhosen og Obama med baskerhuse og baguettes i favnen under overskriften: ’American turns European – a broken system, a lousy deal and no end in sight…

Problemet er, at en række offentlige besparelser, der var en del af aftalen for at undgå klippen, bliver udskudt til 1. marts. Samtidig udløber en midlertidig forhøjelse af det amerikanske gældsloft, der trådte i kraft i august 2011 og reelt svarer til, at amerikanerne har fået hævet deres kassekredit hos en lang række udenlandske långivere, blandt andet kineserne.
Slagsmålet kommer til at stå mellem størrelsen af de offentlige besparelser – om man skal holde sig til dem, der allerede er planlagte, eller om man skal skære et par ekstra lunser med sparekniven, nu man alligevel er i gang. Samtidig skal politikerne afgøre, om man endnu en gang skal hæve gældsloftet, eller om man ikke skal gældsætte sig yderligere.

Pensionsalder kan stige
”Til gengæld for at stemme for Obamas skatteforhøjelser vil Republikanerne denne gang bruge forhandlingerne som løftestang til massive besparelser i det offentlige. Der er virkelig lagt i kakkelovnen til nogle hårde forhandlinger, der bliver langt mere spændende og dramatiske denne gang,” siger Kim Fæster, og fortsætter:
”Hvis man ender med en situation, hvor der for eksempel er enighed om at hæve gældsloftet med 1000 milliarder dollars eller 1500 milliarder dollars, så vil Republikanerne kræve besparelser for et tilsvarende beløb ud over de besparelser, der allerede er enighed om. Det kunne eventuelt gøres ved at hæve pensionsalderen eller ved at lade pensionerne stige mindre end forbrugerpriserne. Det vil ikke give særlig meget her og nu, men vil for alvor kunne mærkes efter 2022.”

Ud over, at de ’finansielle markeder altid er nervøse’, så vurderer Kim Fæster ikke, at udsigten til endnu en omgang højspændte forhandlinger om den amerikanske økonomi får den store negative afsmitning på verdensøkonomien.
”Selv om det bliver svært, så bliver de amerikanske politikere nok også enige denne gang. De har ikke noget andet valg. Jeg vil tro, at vi skal om på den anden side af 1. marts, før der begynder at komme ro på. Til den tid kan vi se rammerne for den amerikanske økonomi,” siger han.