Præsident Trump er i strid med forfatningen fra dag et

Donald Trump udviser modvilje over at sælge sin andel i The Trump Organization. Det efterlader ham ifølge eksperter i strid med forfatningens såkaldte emoluments clause. Uden handling fra den republikanske kongres kan han derfor profitere personligt som USA’s næste præsident.

Med to tweets mandag aften udskød den kommende præsident Donald Trump sit pressemøde, der angiveligt skulle præsentere løsninger på hans mange interessekonflikter. Dermed såede han ny tvivl om, hvordan han som landets leder vil undgå muligheder for korruption og potentielle forfatningsstridige situationer.

“I will be leaving my busineses [sic] before January 20th so that I can focus full time on the Presidency. Two of my children, Don and Eric, plus executives, will manage them. No new deals will be done during my term(s) in office,” tweetede Trump.

Lad os slå en ting fast med det samme: Donald Trumps beslutning om at overdrage den daglige ledelse til sine børn er ikke nok til at dæmpe kritikkere og undgå interessekonflikter. I et brev fra i mandags til Senator Thomas Carper (D-Delaware) fra the United States Office of Government Ethics skrev direktøren, Walter M. Schaub Jr.:

“At overføre operationel kontrol til sine børn vil ikke konstituere oprettelsen af en kvalificeret blind trust. Det ville heller ikke fjerne interessekonflikter under potentiel anvendelse af 18 U.S.C. § 208.”

Uden at frigive sig fra ejerskabet af hans forretning vil han stadig stå til at tjene direkte på politiske beslutninger. Hans eneste mulighed er at frasælge sin andel af the Trump Organization, men ifølge New York Times er det ikke planen. Og selv uden nye aftaler, hvad end det betyder, har Trump allerede eksisterende aftaler, som kan være åbenlyse konflikter.

Personlige finanser er stadig viklet ind i udenrigspolitiske beslutninger
Donald Trumps interessekonflikter hænger allerede over hans tid i det ovale kontor. Som min kollega Anders Agner har forklaret:

Det siger sig selv, at Trump ikke kan fortsætte med at sidde for bordenden i Trump Tower. Der hverken kan eller må være tvivl om, hvorvidt en præsident handler ud fra nationens interesser eller for egen vindings skyld. Hvorfor er USA pludselig venligt stemte over for X land? Er det fordi præsidenten har forretningsinteresser der? Den tvivl må aldrig kunne opstå. Og det vil den i sagens natur gøre, hvis Trump fortsatte sine forretningsinteresser.

Og ifølge eksperter er det ikke bare uetisk. Det kan være i direkte strid med USA’s forfatning. To tidligere advokater, der har arbejdet i Det Hvide Hus under henholdsvis præsident Bush og Obama, siger, at det er direkte i strid med den såkaldte emoluments clause. Politikere må ikke modtage gaver eller kompensation fra any king, prince, or foreign state.

”For at undgå konflikter med forfatningen, skal han opgive ejerskab af sine virksomheder gennem en blind trust eller en anden ligeså effektiv fordeling. Ellers vil han have en personlig finansiel interesse i udbetalinger fra andre stater og de fordele, der dagligt går til hans forretninger,” skriver Norman Eisen og Richard Painter i The Atlantic.

Flere ledende eksperter som juraprofessor ved Harvard Lawrence Tribe, den tidligere F.E.C. formand Trevor Potter og juraprofessor Zephyr Teachout fra Fordham University er enige.

Præsident Trumps konflikter
Der er efterhånden adskillige tilfælde, hvor præsident Trump kunne bliver fanget mellem USA’s og sine egne finansielle interesser. Det drejer sig for eksempel om Trump Tower, hvor en af de største lejere er Kinas statsejede bank ICBC. Ifølge bankdokumenter fra Wells Fargo betalte de tæt på to millioner dollars om året for at leje plads. Kontrakten skal genforhandles i 2019, mens Trump stadig er præsident. I en anden bygning, som Trump ejer delvist, er den kinesiske statsbank del af et 950 millioner dollar lån.

Hans hotel her i Washington D.C. markedsfører nu officielt til udenlandske diplomater. Og nogle har allerede indrømmet, at de har valgt Trumps hotel som en venlig gestus. Philippinerne har udnævnt en af Trumps forretningspartnere som en særlig udsending til USA. Sandsynligvis med henblik på at få USA til at acceptere landets præsidents, Rodrigo Duterte, håndtering af narkokriminalitet, der har resulteret i mere end 5.000 mord, tæt på 2.000 foretaget af politiet.

Sikkerhedspolitisk kan Trumps uvillighed til at frasælge sin andel også blive et problem. Hans navn står på adskillige bygninger i lande som Georgien, Tyrkiet og Indien. Hvordan reagerer præsident Trump på et terroristangreb eller en anden højspændt situation mod en af sine bygninger?

Og så har vi slet ikke talt om alle de måder, hvor Trump kan berige sig selv gennem indenrigspolitik. Hans tweets alene kan få forskellige virksomheders aktieværdi til at stige og falde, hvilket allerede er sket med flyselskabet Boeing og forsvarsfirmaet Lockheed Martin. Det åbner op for muligheden for at shortselle og insider-handel.

Desuden skylder han ifølge de hidtil offentliggjorte dokumenter yderligere 713 millioner dollars gennem 16 lån. For eksempel har han et lån på 364 millioner dollars til Deutsche Bank, der i øjeblikket er i gang med et forlig med Justitsministeriet for deres rolle i finanskrisen. Andre af lånene er til banker. Hvordan påvirker det Trump-administrationens regler og lovgivning af bank-, og finanssektoren? Når Trumps børn opsøger lån fra banker, hvem vil så ikke give favorable vilkår, som de ellers ikke ville have fået?

Han vil også være ansvarlig for at udnævne medlemmer af the National Labor Relations Board, der for eksempel foretager beslutninger om arbejders ret til at organisere på Trumps hotel i Las Vegas.

Grafik: New York Times

Et amerikansk kleptokrati
Disse er kun de kendte tilfælde. Det er værd at nævne, at vi stadig ikke har en ide om, hvor bredt Trumps finansielle interesser favner. Byggematadoren har stadig ikke frigivet sine selvangivelser, og som en artikel i Wall Street Journal påpeger, så slører virksomhedskonstruktioner, såsom hyppig brug af anpartsselskaber, hvad Trump egentlig ejer og har en andel i. Det er en af grundene til, at der allerede bliver talt om hans præsidentperiode som starten på en amerikansk version af kleptokrati.

Og nye tilfælde kommer tilsyneladende frem hver eneste uge. I onsdags offentligjorde fire Demokrater et brev til the General Services Administration. Der påpegede de, at styrelsens egen vicekommisær på et møde havde vurderet, at Trump ville være i strid med loven, hvis ikke han opgiver ejerskabet i hotellet i Washington D.C. Det er, fordi GSA er den officielle udlejer af Trump-hotellets bygning, og en linje i lejekontrakten forbyder en folkevalgt i staten, i dette tilfælde Donald Trump at være lejer.  Kilde: U.S. House Oversight Committee 

Det virker sandsynligt, at præsident Trump kan blive sagsøgt i det amerikanske retssystem. Men der er få ideer på, hvordan det vil falde ud. Vi har ikke historiske fortilfælde, og det står uklart, hvem der ville kunne få en domstol til at acceptere at høre sagen. Vi står desuden uden megen retspraksis omkring the emoluments clause, og Højesteret har aldrig taget spørgsmålet op.

Derfor vil det være op til republikanere i Kongressen at forfølge impeachment for at forhindre, at Trump kan bruge præsidentembedet til at fore sine egne lommer. Men chancerne, for at Paul Ryan gør det er minimale. Trump er ifølge målinger mere populær end både Paul Ryan og den republikanske kongres. Og demokraternes muligheder for at genvinde magten i senatet og repræsentanternes hus i 2018 virker små.

Det er muligt, at Trumps popularitet pludselig daler, og at presset på republikanere bliver for stort til ikke at springe til handling. Men der er indtil videre ingen tegn på, at det kommer til at ske.

Donald Trump vil derfor på sin indsættelse den 20. januar kunne føre USA’s politik ud fra sine egne finansielle interesser.