Ossoff tabte i Georgia – Demokraterne fortsat i knæ

Valget i Georgias 6. Distrikt gik ikke som Demokraterne havde håbet. Det unge håb, Jon Ossoff, tabte til Republikaneren Karen Handel og dermed blev valget ikke det vendepunkt partiet havde håbet på

De havde håbet, Demokraterne. Håbet at nyvalget i Georgias 6. Distrikt ville blive vendepunktet. Vendepunktet efter den blodtud, partiet fik ved valget i november 2016. Og som partiet fortsat ikke er kommet sig over.

Manden, alt det demokratiske håb blev kanaliseret i retning af, var den blot 30 år gamle Jon Ossoff, der ud af det blå pludselig lignede manden, der kunne vende de demokratiske vinde. I hvert fald var Ossoff forbløffende tæt på at vinde tilbage i april ved første valgrunde i det ellers normalt så sikre republikanske valgdistrikt.

Derfor blev der efterfølgende pumpet millioner af Dollars ind i Ossoffs kampagne, i håbet om at han kunne tage stikket hjem og dermed blive den solstråle historie og inspirationskilde, som partiet så desperat leder efter, men som det er ganske vanskeligt at få øje på.

Men Georgia blev ikke vendepunktet for Demokraterne. Ganske vist kom Ossoff tættere på end mange andre demokrater gennem tiden er kommet i lige netop det 6. Distrikt, men tæt på rækker ikke langt nok. For de kolde realiteter er, at Karen Handel endte med at trække det længste strå og dermed forbliver kongrespladsen på republikanske hænder.

Samtidig er den nedslående nyhed for Demokraterne også at de ikke på samme måde som ved en sejr har mulighed for at bruge Georgia som en inspirationskilde. Det er alt andet lige sværere at forklare at man tabte mindre end normalt og at det er godt, end det er at forklare at man vandt og at alt nu kører på skinner.

Ossoff selv forsøgte i sin tale i nat at holde humøret oppe hos partifællerne. ‘Det her er begyndelsen på noget større. Noget, der er større end os,’ insisterede Ossoff.

Det har næppe vundet ret meget gehør rundt om i de øvrige delstater. Eller i Georgia for den sags skyld.

Og 1000 Dollar spørgsmålet nu er, hvad gør partiet så nu? Nu hvor den lille gnist af håb i mørket igen er slukket? Kan man tænde en ny? Og hvis ja, hvor hurtigt? Hvor henne? Og hvem skal gøre det? Det er fortsat svært at se for sig.

Ja, Kamala Harris er et stærkt kort, men den nye senator fra Californien er først ved at finde sine ben i det nationalpolitiske spil. Og spørgsmålet er om hun kan nå at blive klar til 2020. Et problem, der faktisk gælder de fleste af de navne, man ellers kunne fremhæve. Cory Booker, Kirsten Gillibrand, Castro brødrene osv. De oplagte kandidater hænger ikke på træerne.

Og det gør kun ondt værre for Demokraterne, at de med valget i Georgias 6. Distrikt har konstateret, at det ikke skader de lokale kandidater, at præsidenten dagligt tweeter den ene mærkværdighed ud efter den anden. Det kan vælgerne tydeligvis godt abstrahere fra. Hvilket ikke just var, hvad Demokraterne havde håbet på.

I de republikanske geledder ånder man i sagens natur lettet op. Sejren til Karen Handel undgår at skabe yderligere ballade i partiet end alt det, der er i forvejen, hvilket folk som Paul Ryan og Mitch McConnell med sikkerhed er lettede over.

Georgias 6. Distrikt blev altså ikke stedet hvor den demokratiske rejse tilbage mod magtens midte for alvor begyndte. Ej heller blev det den anti-Trump bølge, man havde udråbt det til at være. Højest lidt bølgeskvulp uden den helt store betydning i det store billede.

Det er forrygende nyt for Republikanerne, og Demokraterne, ja, de sidder formentlig med panderne lagt i alvorlige folder. De er fortsat et parti i knæ. Og uden nogen klar plan for, hvordan de skal komme tilbage på benene igen.