Hvad er op og ned i Mueller-undersøgelsen?

Præsidenten har gentagne gange forsøgt at påvirke FBI-undersøgelsen om Ruslands forsøg på at påvirke USA’s præsidentvalg. Hans kampagne har haft en uoverskuelig mængde kontakt med russiske embedsmænd og agenter. 2017 bød på nye udviklinger tæt på dagligt. Hvor står vi lidt over et år siden præsident Trumps indsættelse? Kongressen.com giver her et overblik.

Washington D.C. – Jeg blev mindet om en samtale imellem den nu afdøde politiske kommentator Gore Vidal og talkshow-værten Dick Cavett forleden.

”En af de triste ting, der er sket her i landet er at intetsigende mænd og i dette tilfælde, forfærdelige intetsigende mænd har overtaget magten, men jeg ville ikke bytte at leve i en anden tid end denne for noget andet,” sagde Vidal.

Det var den efterfølgende sætning, der senere blev kanoniseret i dokumentarer, der satte tanker i gang.

”Jeg er nødt til at have mit Watergate-fix fra avisen hver eneste morgen.”

Parallellerne til Russer-affæren er åbenlyse. De bliver kun værre i et miljø, hvor nyhedscyklussen for længst er forsvundet og overtaget af røde alarmklokker og caps lock Twitter. Du ved aldrig, hvornår en ny historie rammer æteren.

Og opmærksomheden er berettiget. I bedste fald er det en fornyet kamp mellem verdens stormagter, der inkluderer cyber-krigsførelse, en villig men inkompetent kampagne, der bød hjælp fra en fremmed magt velkommen i et forsøg på at underminere sin politiske fjende, og som allerede har fældet den nationale sikkerhedsrådgiver og en udenrigsrådgiver og har sigtet den tidligere formand for kampagnen.

I værste fald er det den største politiske skandale i moderne historie, der førte til valget af USA’s mest normbrydende, inkompetente præsident og siden hen kan fælde hans inderste cirkel og føre til en rigsretssag.

Vidal var uden tvivl klar over, at der var noget om Watergate-skandalen. Men vidste folk på det tidspunkt, hvor historisk en periode, de oplevede? Gennemlever vi en tilsvarende periode lige nu, eller er det en kaotisk, men normal politisk skandale, der er blevet kørt ud af proportioner og virker værre, end den er på grund af sociale medier og en mangel på historisk kontekst?

Jeg læner imod den første teori af en simpel grund. Målstolperne har rykket sig helt enormt.

Hvis du er gammel nok til at kunne huske et år tilbage, var ideen om, at Trump-kampagne havde talt eller haft kontakt til russerne latterlig, hvis du skulle tro på Det Hvide Hus. I dag er forsvaret, at Trump ikke personligt var involveret, at der indtil videre ikke er beviser for, at kampagnen lykkedes med at samarbejde med russerne, og at en siddende præsident ifølge memoer fra justitsministeriet ikke kan sigtes for kriminelle handlinger.

Det Republikanske parti har kun i sjældne tilfælde erklæret sig villige til at holde Trump ansvarlig. Undersøgelserne i Kongressen, særligt i Huset, har udviklet sig til en farce, hvor de to partier ikke kan blive enige om, hvad de i virkeligheden undersøger. Og igennem de seneste uger har nogle af de mest fremtrædende medlemmer i udvalget skabt en konspirationsteori om, at det såkaldte Steele-dossier, betalt for at Trumps fjender, førte til en ulovlig overvågning af Michael Flynn, og som derfor gør de samtaler, han havde med den russiske ambassadør til et politisk set-up. Konklusionen er altså, at Clinton-kampagnen er dem, der burde undersøges for kriminelle handlinger. En teori, der allerede har spredt sig igennem hele det Republikanske økosystem.

Politisk er det svært at se GOP gøre noget. Det efterlader os i en situation, hvor præsident Trump og hans rådgivere kun er i fare, hvis de reelt har brudt loven.

Og det er her Mueller-undersøgelsen kommer ind.

De juridisk spor
Læser du den amerikanske dækning, så ved du, at ordet på alles tunger er ’collusion’. Der er bare et enkelt problem. ’Collusion’ har ingen mening i en strafferetslig sammenhæng. Så hvad er op og ned, og hvad skal du lede efter, hvis du vil finde ud af, om en historie er vigtig, og hvordan den passer ind i det store billede? Der virker indtil videre til at være fem spor, som Trump-administrationen skal være bange for. Tre af disse spor peger indtil videre til direkte at involvere præsident Trump, og blot et af dem virker til at have noget med kampagnen at gøre.

Den værste sag for Trump er teorien om, at han har obstrueret rettens gang. Vi ved allerede, at der er utallige spor og udtalelser, der peger i denne retning. Præsidenten har forsøgt at lukke ned for FBI-undersøgelsen med normbrydende metoder. Det drejer sig særligt om fyringen af James Comey, historien om at han stod bag falske udtalelser i kølvandet på afdækningen af det famøse møde i Trump Tower mellem Trump Jr., seniorrådgiver Jared Kushner og kampagnelederen Paul Manafort, og den nylige afsløring om, at han forsøgte at fyre specialanklageren selv, men blev holdt i skak af Det Hvide Hus’ advokat, der truede med at sige op. Comey vidnede desuden til at Kongressen under ed, at Trump bad ham om loyalitet og bad ham om at lukke undersøgelsen omkring Michael Flynn.

Der er ingen tvivl om, det ser ulovligt ud. Men for at obstruere rettens gang skal det være gjort med en korrupt hensigt. Og der er stadig uenighed imellem eksperter, om hvorvidt vi kan udlede det.

Det andet spor handler om hvidvask af penge. Der er troværdige anklager om hvidvask af penge på vegne af russisk organiseret kriminalitet i Deutsche Bank. Vi ved desuden, at Trump og hans familie skylder milliarder af dollars til banken, og at de godkendte et lån på 285 millioner til Jared Kushners selskaber før valget i 2016. Det er dette spor, som den tidligere rådgiver Steve Bannon så som det mest farlige for Trump, og det er det spor, hvor Trump selv har sagt, at hvis Mueller kigger i hans personlige finanser, så er det en god nok grund til at fyre ham.

Det tredje spor bygger på landets love om donationer til en politisk kampagne. Det er ulovligt at bede om ”en ting af værdi” fra en udenlandsk statsborger og hjælpe en udenlandsk statsborger med at bruge penge på at påvirke valget.

Det er denne paragraf, der får det til at se usædvanlig skidt ud for Donald Trump Jr. Hans email-udveksling viser direkte, at han ”var vild med” materiale fra den russiske stat, der kunne skade Clinton, og under et interview med Sean Hannity på Fox News sagde han, at han sandsynligvis pressede på for den slags information under mødet i Trump Tower.

Det samme gør sig gældende, når det kommer til at hjælpe udlændinge med at påvirke valget. Trump kampagne opfordrede gentagne gange russerne og Wikileaks til at fortsætte deres kampagne med at offentliggøre John Podesta, Clintonkampagnens leders, emails. Desuden forsøgte en Republikansk aktivist, Peter W. Smith, at få fat i hackerne, der kunne være i besiddelse af Clintons slettede emails fra hendes tid som udenrigsminister, og Mueller undersøger ifølge Wall Street Journal, om Flynn spillede en rolle. Vi ved desuden, at nogle af af de russiske falske historier blev reklameret gennem Facebook til bestemte vælgere i svingstater. Robert Mueller undersøger allerede kampagnens digitale operation og har interviewet medarbejdere fra Facebook og firmaet Cambridge Analytica. Hvis de har hjulpet med at definere målgrupper eller med geografisk målretning vil dette potentielt kunne retsforfølges.

For det fjerde er der spørgsmålet om de hackede emails fra det Demokratisk parti og John Podesta. Hvis nogle af Trump-kampagnens ansatte konspirerede med personer, der forsøgte at få fingre i de hackede emails, eller gav ordre til at anskaffe dem vil det være et brud på the Computer Fraud and Abuse Act.

Og så er spørgsmålet, om nogle i Det Hvide Hus har løjet i interview med FBI eller overfor Kongressen. Administrationen har allerede et løst forhold til at sige, hvad der er sandt. Og mængden af information, som Mueller er i besiddelse af, særligt fra de to samarbejdende vidner Flynn og Papadopoulos, kan have taget Trumps inderste cirkel med bukserne nede. Hvis de har løjet overfor FBI er der ingen vej tilbage. Desuden er Mueller interesseret i at interviewe Trump personligt. Hans rådgivere frygter dette mere end noget andet. Det var under et interview med NBC’s Lester Holt, at Trump indrømmede, at han havde Rusland i tankerne, da han fyrede Comey. Hvis Holt kan få de tanker ud af Trump, hvad kan USA’s dygtigste statsanklagere så?

USA’s lovgivende forsamling er stadig ikke kommet tættere på at informere den amerikanske befolkning om, hvordan Rusland forsøgte at påvirke deres valg. Hverken USA eller vestlige demokratier i Europa kan se sig fri fra Putins cyber-operationer i fremtiden.

Hvis dette år ikke byder på rapporter fra Kongressen eller FBI virker det overvejende sandsynligt, at Rusland kommer tilbage til midtvejsvalget. Hvorfor skulle de lade være? Forudsat, at deres mål var at splitte amerikanerne og så tvivl og politisk kaos, var operationen i 2016 en af deres mest succesfulde og profitable.

Måske tager Kongressen sig sammen. Måske øger Mueller og hans hold hastigheden og afleverer en rapport eller flere sigtelser imod præsidentens øverste rådgivere. Men kald mig skeptisk. Og selv om det er en deprimerende smag at sidde tilbage med i munden, er vi nødt til at vænne os til tanken om, at den mest markante Rusland-historie i 2018 lige så godt kan handle om nye angreb på USA’s politiske proces.