Grand Jury: Muellers våben i Rusland-sag

Den seneste uges anholdelser i sagen om Trump-kampagnens russiske forbindelser er sket efter, at en Grand Jury besluttede, at der er grundlag for at sigte tre af Trumps tidligere rådgivere. Men hvad laver en Grand Jury egentlig, hvem består den af, og hvad betyder den for sagen? – Læs med her for at forstå det retsmæssige grundlag for sagen, der kan blive den største trussel mod Trumps præsidentembede.

Det amerikanske retssystem kan være en kompliceret størrelse at forstå – især for os udenforstående. Samtidig kan netop forståelsen af det juridiske system i USA være med til at give os, der bor på den anden side af Atlanten, større indsigt i og forståelse for, hvad der egentlig foregår ovre i Trump-land. I denne artikel vil undertegnede hjælpe den interesserede læser en smule på vej i forhold til forståelsen af Rusland-sagens juridiske grundlag. Udgangspunktet for den seneste udvikling i sagen er nemlig en såkaldt Grand Jury undersøgelse, der har været offentligt kendt siden begyndelsen af august. I mandags kulminerede afgørelsen i Grand Jury undersøgelsen foreløbigt, da tre højtstående personer i Trumps præsidentkampagne blev sigtet for en række forbrydelser i forbindelse med deres arbejde for Trump-kampagnen.

Grand Jury: Større jury, større råderum

Men hvad er en Grand Jury egentlig? Vi kender alle den klassiske amerikanske jury fra film og dokumentarer. Her sidder 6-12 personer og følger en retssag, hvor anklager og forsvarer på skift fremlægger beviser og afhører vidner. Bagefter går juryen ind i et lukket rum og beslutter, hvorvidt den anklagede er skyldig eller ej.

En Grand Jury adskiller sig på mange punkter fra den klassiske retssags-jury. For det første, som det måske kan tydes i navnet, så er Grand Juryen større. Den består typisk af 23 personer, der alle er almindelige amerikanske borgere, der er udvalgt til ”jury duty” (jury-pligt). Samtidig er Grand Juryens funktion helt anderledes end den mere velkendte jury, der ”blot” har til opgave at beslutte, om en anklaget person er skyldig eller ej. Grand Juryens rolle er derimod at beslutte, hvorvidt en mistænkt person overhovedet skal sigtes for en forbrydelse. Det sker ved, at anklageren både fremlægger det lovmæssige grundlag for at rejse tiltale, samt de eventuelle beviser for og imod den mistænkte. Anklageren kan sideløbende bede juryen om udskrive stævninger angående eventuelle vidner og/eller dokumenter, der kan være relevante for sagen. På den måde fungerer Grand Juryen både som en del af undersøgelsen og som den endelige beslutningstager i forhold til en sigtelse.

Det bemærkelsesværdige ved en Grand Jury undersøgelse er, at den ofte foregår i hemmelighed, og at den mistænkte ikke har nogen mulighed for at få at vide, hvad der foregår bag de lukkede døre – eller at han/hun overhovedet er under mistanke. Det betyder, at den eller de personer, der bliver undersøgt ikke har mulighed for at opbygge et forsvar før de kender deres sigtelse. I tilfældet med Robert Muellers efterforskning af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland, så har Grand Jury undersøgelsen været offentligt kendt siden begyndelsen af august. Det var dog først i begyndelsen af denne uge, at selve indholdet af undersøgelsen blev kendt. I fredags besluttede Grand Juryen nemlig  at de tre hovedpersoner i denne uges Trump-drama, George Papadopoulos, Rick Gates, and Paul Manafort, skulle sigtes. I mandags, da arrestordrerne blev udstedt, fik de tiltalte og offentligheden for første gang viden om de egentlige anklager imod dem.

Hvorfor bruge Grand Jury?

“No person shall be held to answer for a capital, or otherwise infamous crime, unless on a presentment or indictment of a Grand Jury” – Sådan lyder det i den Amerikanske forfatnings femte amendment (tilføjelse). Groft oversat betyder det, at ingen person, der er tiltalt for en forbrydelse, som kan ende med dødsstraf, eller som har at gøre med landsforræderi eller stærkt umoralske handlinger, skal stå til ansvar, før en Grand Jury har vurderet sagen.

Derfor var det naturligvis bemærkelsesværdigt, da det i begyndelsen af august blev offentligt kendt, at Mueller havde igangsat en Grand Jury undersøgelse af Trump-kampagnens forbindelser til Rusland. Igangsættelsen af undersøgelsen var et klart praj om, at Mueller enten havde brugbare beviser for en meget alvorlig forbrydelse, eller også havde han en klar idé om, hvor beviserne skulle findes. Det skal dog siges, at der er stor sandsynlighed for, at en Grand Jury undersøgelse ville være blevet sat i gang (næsten) uanset, hvor stærke beviser Mueller kunne frembringe. Undersøgelser af denne karakter kan simpelthen ikke ende i en almindelig retssag. Det er anklagerne for alvorlige til og de mulige konsekvenser er for vidtrækkende.

Endeligt, så er det ofte en stor fordel for anklageren at fremlægge sagen foran en Grand Jury. Her kan der arbejdes i et ”roligt” tempo, uden den mistænkte ved, at han/hun er under undersøgelse. Hvis sagen ”godkendes” af Grand Juryen og de vælger, at sigte personer for en forbrydelse, giver det samtidig anklageren et praj om at vedkommende er på rette vej i sine argumenter og undersøgelse. En grand jury kan på den måde fungere som en slags ”prøvesag” bag lukkede døre.

Hvad betyder det, når en Grand Jury rejser sigtelse?

 Når en person sigtes af en Grand Jury, betyder det for det første, at mere end 2/3-dele af juryens medlemmer er overbeviste om, at der grundlag for at sigte den mistænkte for en alvorlig forbrydelse. Det kræver nemlig et absolut flertal for, at en Grand Jury kan rejse sigtelse, og for at opnå sådan et flertal må der nødvendigvis foreligge nogle beviser.

I sidste uge besluttede en Grand Jury i hvert fald, at Muellers bevisførelse var nok til at sigte tre af Trumps kampagnemedarbejdere. Deres anholdelser vil føre til retssager i løbet af de kommende måneder. Ofte betyder sigtelser, der er blevet rejst ved brug af en Grand Jury, at en efterfølgende retssag vil kunne begynde hurtigere end forventet, fordi anklagerens undersøgelser allerede er langt fremskredne. Det er dog endnu uvist om det er sandsynligt med en hurtig retssag for Trumps kampagnemedarbejdere.

Endeligt, så ved vi endnu ikke om Grand Jury efterforskningen er afsluttet. Der kan stadig være flere personer i Muellers søgelys, der har viden om eller som er indblandet i Trump-kampagnens mulige forbindelse til Rusland. I mandags stod det i hvert fald klart at Muellers Grand Jury undersøgelse foreløbigt har bådet frugt – de næste måneder vil vise, om der findes flere inkriminerende beviser imod Trumps nærmeste.